Familie: Tabt og fundet

Familie: Tabt og fundet

Et stykke af families historie kan findes i en biblioteksbog.

Som ung pige tilbragte jeg en masse tid på det ikoniske New York Public Library – med disse stenløver ude foran – arbejdende på skoleprojekter. Jeg fandt engang en bog, som jeg havde brug for, åbnede den. Ud faldt et gammeldags fotopostkort med min bedstefars billede på.

Han var i hæren og havde sendt kortet med et budskab til sin søster. Hun havde sandsynligvis stukket det i bogen og glemt det, indtil jeg fandt det årtier senere.

Min bedstefar - Szaje Sidney Fink – dette fotografi blev fundet i en biblioteksbog!

Min bedstefar - Szaje Sidney Fink – dette fotografi blev fundet i en biblioteksbog!

Jeg var ikke slægtsforsker dengang, og hvad jeg nu tror var af misforstået ansvarlighed, lagde jeg kortet tilbage i bogen. Måske ejeren ville komme og lede efter det?

Da jeg kom hjem, fortalte jeg min familie om det, og alle sagde jeg skulle have taget det med hjem. Heldigvis har vi fundet en kopi i en anden slægtnings hjem meget senere.

Har du nogensinde været nødt til at rydde et hjem efter en afdød slægtning eller været nødt til at hjælpe med at flytte en ældre slægtning på plejehjem?

At kontroller de støvede hjørner i et stort hus, eller selv i en lille lejlighed kan producere familieskatte som ellers ville være gået tabt for evigt.

Selv de sunde familiemedlemmer – som har “gemme” mentalitet – gør det samme. Folk der voksede op under den amerikanske depression eller var flygtninge eller Holocaust-overlevende, kan have haft for vane at skjule værdigenstande “bare i tilfælde af”.

Afsæt tilstrækkelig tid til af lave en ordentlig eftersøgning, eller du kunne blot give op og smide de mest værdifulde familiehistoriske ting ud.

Her er nogle nyttige tips:

  • Kig overalt, bag og under ting, på de øverste hylder i skabene og i hjørner.
  • Kig efter postkort, fotografier, familiedokumenter skjult i gamle bøger eller endog mellem gamle duge i skuffer.
  • Enhver der nogensinde har udskiftet en lyskontakt på vægen ved, at der er lidt plads bag den, hvor der kan være plads til smykker.
  • Alle rum i gamle tasker, dokumentmapper og kufferter skal gennemsøges.
  • Beklædningsgenstande i skabe eller skuffer kan indeholde vigtige ting skjult i lommer eller for.
  • Historien bugner af fortællinger om folk der gemmer værdifulde smykker i gardiner eller længe aflagte frakker.
  • Disse berømte skotøjsæsker, på hylderne i soveværelsets skabe, er altid et sted at se efter fotografier, penge og dokumenter.
  • Kontroller hynder og puder i møbler – dem med lynlås giver nem adgang til gemmesteder.
  • Se under store tæpper. Mens kanterne kan være blevet flyttet ved periodisk rengøring, er det muligt at de store tæpper ikke har været flyttet helt, og at der er noget under dem.
  • Er der et stort pendul ur på vægen, eller et bornholmerur på gulvet? Åben det og se ind i det, hvor der er masser af plads til små ting.
  • Kontroller mellem madrasser og box-fjedre og indeni puder.
  • Kig på bagsiden af malerier, fotografier og spejle der hænger på væggene.
  • Gamle kufferter kan have mærkater fra tidligere rejser og udgør en anden familieskat.
  • Se altid igennem gamle bøger før de kasseres. Hold dem på hovedet og blad siderne igennem. Kontroller forreste og bagerste side for håndskrevne notater. Alt kan have været brugt som et bogmærke.
  • Religiøse bøger, så som bibler og salmebøger kan indeholde notater om vigtige familiebegivenheder.
  • Køkkenkrukker med mel og sukker kan indeholde interessante ting.
  • Kontroller sukkerskåle med låg og tekander.
  • Kontroller fryseren for værdifulde genstande skjult i kasser eller plastic bokse mellem de frosne fødevarer. Jeg gemte engang smykker i en fryse-grønsagsboks bagerst i min fryser, fordi jeg ikke kunne komme i bankens værdiboks denne dag. Ja, jeg var fjollet – Tyvene går ikke igennem denne frosne grønærter, eller gør de? Men jeg kunne ikke bare efterlade dem der. Jeg huskede at fjerne dem den næste dag. Din slægtning kunne have efterladt ting for år tilbage.
  • Fjern skuffer fra kommoder og vend dem om for at se om dokumenter eller konvolutter kan være gemt., eller måske andre genstande er faldet ned i bunden at møbelet. Kontroller bagsiden af møbler.
  • I soveværelset skal du kontrollere smykkeskrins foring, for der kan være gledet noget indeni.
  • Kontroller vaser der er en del af indretningen. Jeg kendte engang en, der kastede byttepenge og andre ting ned i en stor vase på bordet i entreen i hendes hus.
  • I disse hi-tech dage og hvor en stigende andel af den ældre generation har adgang til computer, kan du overveje at kontrollere disse CD covers.
  • Glem ikke at kontrollere kældre, lofter, garage og endda haveskure!

Hvis og når du finder noget af interesse, dokumenter hvor du har fundet det, hvordan du har fundet det og gem det ordentligt, så det ikke mistes igen.

Hvis de fundne genstande er dokumenter eller fotografier, så lav en arbejdskopi og gem originalerne på et sikkert sted i en hensigtsmæssig syrefri arkiveringsmappe.

Og når du gør fund som dette, skal du huske at tilføje fotografierne eller billeder af tingene til din familie webside på MyHeritage, så de ikke går tabt igen!

Har du nogensinde fundet familieskatte i en slægtnings hjem? Del dine opdagelser i vores kommentarer nedenfor.