Arbejdsdag: 10 jobs, der er forældede

Arbejdsdag: 10 jobs, der er forældede

Skar din oldefar is som erhverv? Måske var din bedstemor omstillingsdame og satte en telefonsamtale i forbindelse med en anden telefon?

Der er så mange professioner, som vores forfædre engang havde, der ikke eksisterer i dag

Her er 10 eksempler på erhverv, der ikke længere eksisterer:

1) En Bjørnefører var en person, der førte bjørne rundt i hele landet, de skulle bruges i et spil kaldet bear-baiting. Spillet var en populær form for underholdning i England indtil det 19. århundrede.

Billede: British Museum, London

Billede: British Museum, London

2) Hamp dressers arbejdede i linned industrien med at adskille den grove del af hør eller hamp med en trimmer. De var også kendt som trimmerer.

Billede: Library of Congress

Billede: Library of Congress

3) Spoledrenge arbejdede i tekstilfabrikker i det 18. og begyndelsen af ​​det 19. århundrede. Deres opgave bestod i at bringe spoler til kvinderne på væve, og derefter indsamle spoler, der var fulde med spundet bomuld eller uld tråd.

Billede: Nara - 523488

Billede: Nara - 523488

4) Kolportør var rejsende bogleverandører. Også kendt som “bog dørsælger,” de gik fra hus til hus for at sælge bøger. For mange i landdistrikterne var det den eneste måde at få nyt læsestof.

Bog dørsælger

Bog dørsælger

5) En breaker dreng var en kulminearbejder i USA og Storbritannien. Der med hånden adskilte urenheder fra kullene.

Billede: George Bretz

Billede: George Bretz

6) Et Gandy danser var en tidlig jernbanearbejder hvis opgave var at lægge og vedligeholde jernbanespor. I England blev de kaldt “navvys.” Deres kælenavn kommer fra de metodiske dansetrin jernbanearbejderne udførte.

Rawson, Ohio (c1920)

Rawson, Ohio (c1920)

7) Ismanden var en person, de i løbet af vinteren r indsamlede overflade is fra søer og floder. Den blev derefter opbevaret året rundt i is huse og solgt i blokke som en form for et tidlig køleskab.

Toronto, Canada c1890

Toronto, Canada c1890

8) Indtil 60’erne, satte omstillingsdamer en telefonsamtale i forbindelse med en anden telefon ved at indsætte et telefonstik i det relevante stik. George Willard Croy blev verdens første teleoperatør, da han begyndte at arbejde for Boston Telefon Dispatch Company i januar 1878, mens Emma Mills Nutt blev den første kvindelige omstillingsdame, da hun begyndte at arbejde for det samme selskab 1. september 1878.

Billede: Seattle Municipal Archives, Seattle, Washington

Billede: Seattle Municipal Archives, Seattle, Washington

9) Dørhammeren, (som regel en ældre mand eller kvinde) udførte indtil 1920’erne sine pligter som menneskelig vækkeur. Ved hjælp af en knippel eller en pind bankede han på døre eller vinduer, hans job var at vække folk om morgenen, så de kunne komme rettidigt op.

Billede: Bacup Natural History Society

Billede: Bacup Natural History Society

10) læsere for fabriksarbejdere skulle læse bøger eller aviser højt for arbejderne for at underholde dem, mens de arbejdede.

Fabriksarbejdere

Har nogen i din familie haft et erhverv, der er ikke længere eksisterer? Lad os det vide i en kommentar nedenfor!

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Annette Nielsen

    19. september 2014

    Hej Min mor arbejdede som brodeuse. Lavede broderimønstre på mangt og meget.
    Hilsen Annette Nielsen

  • Marianne Jørgensen

    23. september 2014

    I Højerup på Stevns. Var et erhvervene kridtskærere, det var et side erhverv for mange fiskere. De skar kridt ud af klinten, som bagefter skulle bruges til hus byggeriet. Mange kirker og Christiansborgs er bygget af kridt fra Højerup. Kridtskærere forsvandt da mursten blev billigere og noget alle kunne komme til. Jeg har flere fotos af min oldefar der skære kridt. Alt blev brugt, de små stumper blev brugt til mørtel og skoleridt

  • Birger Falkenstrøm

    23. september 2014

    Jeg er udlært håndsætter i 1966, men det er efterhånden mange år siden, jeg har set nogen annoncere efter arbejdskraft på det område.

  • Inge Linda Geisshirt

    23. september 2014

    maelkemanden på cykel.

  • Lene T. Kirkeby

    23. september 2014

    Rokkedrejer, en der levede af at dreje og bygge rokke til at spinde uld på. Det var min farmors morfars far

  • Leif Rasmussen

    23. september 2014

    Omnibuskusk hed manden, der besørgede den kollektive persontransport mellem Aabyhøj og Aarhus, før den blev motoriseret. Senere kom han til at hedde trambuschauffør..

  • Gregers Lindhardt

    23. september 2014

    Bødker= en der laver dritler til smør som blev sendt til England.
    Smørnoteringen fra England blev altid sendt i forbindelse med radioavisen.

  • Marianne Danekilde Hansen

    23. september 2014

    En af mine oldefædre var KARETMAGER . Jeg har læst, at på Hjerl Hede blev en karetmager udlært i 2006 – som den første af slagsen i 50 år. Kan han mon føre faget videre ?

  • Henrik Fabritius

    23. september 2014

    Jeg havde en tante, der døde i 1975. Hun og hendes søster der allerede døde i 1944 blev aldrig gift. De levede af at sy for folk. Det kan godt være, at dette erhverv eksisterer endnu, men de supplerede den sparsomme indkomst med at arbejde som lotterikollektricer – folk kunne få fornyet deres klasselotterisedler hos dem. Dette erhverv eksisterer vist ikke mere !

  • Ingrid Ørnstrup

    23. september 2014

    Min morfar var karetmager.

  • Henning Nielsen

    23. september 2014

    Vi har vel heller ikke længere bødkere (fremstilling af smørdritler og tønder), karetmagere (opbygning og reparation af hestevogne og vognhjul), eller rebslagere (fremstilling af reb og tov). For ikke at tale om natmanden, der kørte rundt i de tidlige morgentimer og tømte lokumsspande.

  • Merete Wilcox

    23. september 2014

    Min Far er nævnt som Lagerist på mine forældres Vielseattest.

  • Erik P. Olsen

    23. september 2014

    En sporvognsskidtskraber.

  • Erik P. Olsen

    23. september 2014

    Det var næsten ikke til at stave. Jeg prøver igen:
    En sporvognsskinneskidtskraber.

  • Lone Larsen

    23. september 2014

    Vi har i familien fra omkring 1840 en strømpefabrikant !
    Jeg ved ikke om de var strikkene.

  • Palle Otto-Larsen

    23. september 2014

    Min tipoldefar startede som “bødker” på de større godser rundt om i Danmark. Senere blev han uddannet “Hollænder”, nu om dage kaldes de Mejerister.
    Min far var “Modelsnedker” på støberiet “Guldborg” i Nyk. F.

  • Lars Peter Andersen

    23. september 2014

    Da jeg var dreng var der en som var “ornemanden”. Det var ham, der havde ornen. Han kørte rundt til alle gårdene og ornen befrugtede søerne i området på den naturlige måde.

  • Lars Jacobsen

    23. september 2014

    Da jeg var barn i 50’erne fik vi jævnligt besøg af kulmanden. Han bragt kul eller koks i sække rundt til de enkelte husstande hvor man brugt det til opvarmning i kakkelovne.

  • Per Mogensen

    23. september 2014

    flg erhverv er ikke uddøde, men uddør indenfor de næste årtier, da lærerpladserne er fjernet og skolerne nedlagt:

    Radiomekaniker. I dag, der reparerer man ikke, man bytter om til nyt.

    Skomager – hælebar er ikke det samme.

    Fotosælger (butik) – der er få fotobutikker tilbage i Danmark (internettet har overtaget og mobiltelefonen for de små kameraer)

  • Vivi lis carlsson

    23. september 2014

    Min far var stokkemager. På Gelsted piske og stokkefabrik! Piskemager findes vist heller ikke mere? ?
    Vivi

  • Tove Pedersen

    23. september 2014

    Hjul- og karetmager.

  • Niels Thorvald Kiær

    23. september 2014

    En tiddligere slægtning ved navn Ove Hansen, blikkenslagersvend, 1831-1850 faldt som FOUREER ved andet lette infanteri i 1850 i Fredericia

  • Bente Reimer Larsen

    23. september 2014

    Min mormor var overtrækkerske. Hun satte stof eller tråd på knapper.

  • Flemming Møller

    23. september 2014

    Jeg er udlært accidenstrykker i 1963, det var den gang højtryk også kaldet bogtryk, var den mest udbredte form for trykning af brochure og andre mindre tryksager.

  • Edith Tindbæk andersen

    23. september 2014

    Hulkortdamer er en sagablot selv om det er fra nyere tid.
    malkepiger, karetmagere, landsbysmed der skoede heste bl.a.
    Der var også et fag hvor man flettede kurve af halm eller rør?
    Bondekarle – på en jævn stor gård på ca. 50 tdr. land eller måske lidt mere var der forkarl -anden karl og nogle steder foder mester og gårdmanden selv . Kone og ung pige .
    Alt lavede de jo selv og der var ikke fryser -køleskab el- komfur o.s.v.Det var brændekomfur og kakkelovne i stuerne.
    Jeg er snart 78 år så jeg har oplevet det og meget mere til.
    Ja i 1967 – 68 – 69 var jeg bogbinderske hos Ottesen og Søn her i Fredericia da var der håndsættere og der var også lærlinge nu hedder de reprokopister. det foregår via Computer med billeder og alt muligt.
    Jeg kunne skrive en hel bog om alt det jeg kan huske men jeg lader andre få ordet.
    l

  • Hanne K.Jakobsen

    23. september 2014

    Jeg var telefonist i 60’erne og begyndelsen af 70 da var der kun få centraler tilbage.

  • Vibeke

    24. september 2014

    Rebslagere. Dette erhverv havde flere generationer af mine forfædre

  • Lotte

    24. september 2014

    Min mor var uddannet nådlerske = hun syede sko
    Min far var kemigraf eller kopist = han lavede annoncer på Berlingske tidende.
    En forfader var nålemager
    ” ” ” feldbereder (= garver)
    Min farmor var pålæggerske (= hun lagde papir på trykken hos Carl Aller)

  • Merete Winther

    24. september 2014

    Min far var Billedskærermester, det er et uddødt fag i dag. Alt bliver lavet på maskine. Synd og skam for det var et flot håndværk.

  • Ingrid Ørnstrup

    24. september 2014

    Mon morfar var karetmager

  • Ove Hansen

    24. september 2014

    Min mormor var strygerske på O. Foss fabrikker. Fabrikken lå i Ryttergade og gør der stadig. Der blev syet skjorte og kitler, som så skulle stryges med gamle dampstrygejern, dette arb. Udførte hun i mere end 40 år i det samme firma. Firmaet eksistere stadigvæk men idag er deten anden produktion.

  • Merete Winther

    24. september 2014

    Min far var Billedskærermester, det er et uddødt fag i dag. Alt bliver lavet på maskine. Synd og skam for det var et flot håndværk.

  • Alpha

    24. september 2014

    Min Morfar var Paptækker

  • Erik Hedegaard Jakobsen

    25. september 2014

    Min mor var kartoffelsamler. Om efteråret -i 40’erne- lejede gårdejerne nogle damer der skulle samle kartofler op. I forvejen gik nogle mænd og hakkede kartoflerne op med nogle specielle greb, de samme mænd hentede de fyldte kartoffelkurve og tømte dem i en vogn og delte kurvene ud igen. Samlerne kravlede hele dagen på knæerne, kun afbrudt af spisepauserne.

  • Poul-Erik Dahl

    25. september 2014

    En “pålæggerske” , og nej det har ikke noget med fint smørrebrød at gøre. Det var en , typisk kvinde, der lagde noget klar til tryk på et trykkeri, oftest i tekstilindustrien.

  • Ursula Dyrbye-Skovsted

    25. september 2014

    Jeg har overtaget et dekupørværksted, det sidste af sin art i Norden hvor arbejdet laves i hånden. Her laves indlægningsarbejde i finer, også kaldet intarsia, til møbler og dekor. Min mester er Dekupør. Jeg er “kun” møbelsnedker. Uddannelsen findes ikke mere så nu er det sidste chance for at suge til sig.

  • Finn A. Nielsen

    26. september 2014

    Min far var mælkekusk, kørte rundt og samlede mælk ind til mejeriet med hestespand.

  • Ove Henrik Andersen

    5. oktober 2014

    Lygtetænder.
    Person som tændte gaslygterne, som var gadebelysning i min barnsdomsby indtil 1956. Det foregik ved at han men en lang stang med en krog på rakte op og åbnede for gassen, som blev antændt af en lille vågeflamme.

  • Ove Henrik Andersen

    5. oktober 2014

    Lygtetænder.
    Person som tændte gaslygterne, som var gadebelysning i min barnsdomsby indtil 1956. Det foregik ved at han med en lang stang med en krog på rakte op og åbnede for gassen, som blev antændt af en lille vågeflamme.

  • Jens Pæsen

    31. oktober 2014

    Fogeder af forskellig art, sognefoged, ladefoged,ridefoged.

  • jan rasmussen

    26. november 2014

    Min morfars bror var krøluldsspinder og hans lillebror er i en alder af 9 år opført som bryggeriarbejder (omkring 1910)