Forstå begivenheds datoer – fem almindelige fejl begået af slægtsforskere og hvordan man undgår dem

Dette gæsteindlæg blev skrevet af Laurence Harris, chef for Genealogi UK på MyHeritage.

Det er vigtigt ikke kun at registrere de vigtigste begivenheder om vores forfædre, men også datoen hvor hver begivenhed fandt sted.

Der er normalt flere kilder, der angiver datoen for en begivenhed. For eksempel ved dødsfald kan datoen for dødsfaldet findes i en dødsattest, på en gravsten, en avis nekrolog eller et testamente. Dog kan anførte datoer være dokumenteret ved hjælp af kalender og registreringskonventioner, placering og perioder, hvor begivenheden oprindeligt fandt sted, i stedet for kalender og konventioner, som en forsker i dag vil være dus med. Manglende hensyntagen til det oprindelige dokument i forbindelse med en begivenhed resulterer ofte i fejl i forståelsen af hvornår en begivenhed faktisk fandt sted.

Nedenfor er fem af de mest almindelige fejl, som opstår i tolkning datoer, sammen med nogle forslag til, hvordan disse fejl kan undgås eller afhjælpes.

1. Sammenblanding af amerikanske og engelske dato-formater

“Elizabeth Green was born on 12.11.1904.”  Slægtshistorikere i USA vil sandsynligvis i første omgang fortolke denne dato som 11. december 1904. Hvorimod man i Storbritannien kan fortolke denne dato som 12. november 1904. Kun en af disse kan være korrekt! Baggrunden for den oprindelige registrering, og ligeledes den sammenhæng, hvor alle efterfølgende fortolkninger fandt sted, vil være med til at afgøre, om dette var en fødsel i december eller november. Se efter andre nærliggende beskrivelser i samme dokument for at se, hvordan andre datoer registreres. Hvis du ser en anden dato registreret som fx 7.13.1925 så skal 13 være en dag (da måned nummer 13 ikke eksisterer), og så var den amerikanske konvention af mm.dd.åååå  blevet brugt, så Elizabeth Green blev født den 11. december 1904. Men hvis du får øje på en anden dato som 13.7.1925 så kan du udlede, at det første tal er dagen, og dermed blev Elizabeth Green født den 12. november 1904.

For at undgå en eventuel fremtidig forvirring, når du registrerer datoer i dit stamtræ er det bedst at bruge månedens navn skrevet helt eller med en alfabetisk forkortelse (f.eks. nov. for november) snarere end at bruge en måneds nummer (f.eks. 11 for november).

2. Fejl i at genkende og konvertere Julianske datoer til Gregorianske datoer.

Den Gregorianske kalender blev først introduceret af pave Gregor i 1582 i Venedig, og erstatter den gamle Julianske kalender. Den nye kalender ændrede den måde skuddage blev beregnet og tilføjet på, således at længden af det gennemsnitlige kalenderår bedre matchede længden af et solår, og dermed sikrede, at kristne religiøse højtider blev fejret på det rigtige tidspunkt af året.

Forskellige lande går fra den Julianske kalender til den Gregorianske kalender på forskellige datoer. Frankrig, Spanien og Portugal tog den til sig i 1582. Hvorimod de fleste protestantiske lande, ikke accepterede den Gregorianske kalender, før end det 18. århundrede (f.eks. Storbritannien og dets kolonier i 1752), og nogle stater vedtog ikke denne kalender før end begyndelsen af det 20. århundrede (f.eks. Rusland i 1918).

“The marriage took place today, July 7, 1903, of Szmelka Kurland… to Sura Rozenbaum …” Dette er et uddrag fra et ægteskabsnotat fra byen Miechow (Polen). Så ifølge den lokale kalender fandt ægteskabet sted den 7. juli 1903. Men for at fortolke dette rigtigt, er vi nødt til at vide, at i 1903 var Miechow placeret i Kielce provinsen i det russiske imperium, og at Rusland stadig anvendte den Julianske kalender på dette tidspunkt. Der findes flere konverteringsprogrammer mellem den julianske til Gregorianske kalender online påwww.stevemorse.org/jcal/julian.html. Dette giver den tilsvarende Gregorianske dato, anvendt af de fleste andre lande i 1903, som 20. juli 1903 (dvs. 13 dage senere).

Hvis du har forfædre i dit træ fra forskellige steder og tidsperioder, anbefales det konsekvent at indtaste den vigtigste dato for en begivenhed som den Gregorianske dato, men også notere den oprindelige Julianske dato.

En anden almindelig fejl i forståelsen Julianske kalender datoer, er at antage, at den første dag i det nye år (dvs. den dag, året ændres) var 1. januar. Ofte var det ikke sådan. For eksempel i England og dets kolonier, mellem 1155 og 1751 begyndte hvert nyt år den 25. marts! Og for eksempel, i England, dagen efter 31. december 1749 var 1. januar 1749. Og dagen efter 24. marts 1749 blev 25. marts 1750.

Dette illustreres af listen fra 1749 over begravelser for Norwich, Norfolk i England som noteret i et Norfolk Bishop udskrift af registre (tilgængelig på MyHeritage), se figur 1. Begravelserne er indtastet i rækkefølge og korrekt og viser begravelsen af Anne som hustru til James Goodbody den 27. november 1749 før begravelsen af Bridget Howman, der blev begravet den 12. jan. 1749.

Det skal bemærkes at datoer i perioden 1. januar og 24. marts undertiden blev skrevet som “dobbelte datoer”, for eksempel “February 17^th, 1745/6” (med 1745 begynder det Julianske år) og nogle slægtshistorikere foretrækker at skrive julianske datoer i dette dobbelte datoformat.

3. Fejlfortolkning af datoer fra andre specielle/religiøse kalendere

Gennem tiderne, og på forskellige steder, er mange forskellige kalendere, foruden den Julianske og Gregoriansk blevet anvendt.

For eksempel var Den franske Republikanske Kalender i brug i Frankrig fra slutningen af 1793 til 1805. Et mål var at fjerne religiøse påvirkninger fra kalenderen. Hver uge havde 10 dage hvor den tiende dag i ugen ændres til at være en hviledag og erstatter sabbatten. Hver måned havde tre uger, og der var 12 måneder i et år. Desuden blev der ved udgangen af hvert år, omkring midten af september, tilføjet fem eller seks ekstra dage for at gøre året 365 eller 366 dage langt. Igen er sammenhæng vigtig; hvis du har et fransk dokument i denne periode, så vil det være vigtigt at omdanne den franske republikanske dato til en Gregoriansk dato for at understøtte forståelsen. Heldigvis findes der flere konverteringsprogrammer, herunder et på MyHeritage Family Tree Builder.

Endvidere har nogle religioner deres egen kalender. For eksempel er der den Islamiske eller Muslimske kalender, som er en måne-baseret kalender, der omfatter tolv måneder a 29 eller 30 dage til ialt 354 dage. I modsætning til mange andre kalendere, er der intet forsøg på at afholde højtider i samme sæson hvert år. Derfor forekommer de Muslimske højtider og datoer hver år ca. 11 dage tidligere i den Gregorianske kalender end i det foregående år.

Den Hebræiske eller jødiske kalender er en Lunisolarkalender. Månederne er måne-baserede og har 29 eller 30 dage hver. Men i modsætning til den Muslimske kalender, har hvert andet eller tredje år en skud-måned indsat i året, således at de jødiske højtider fortsætter med at falde i den samme sæson i hvert år. Det er vigtigt at huske på, at hver Hebræiske kalenderdag begynder ved mørkets frembrud og varer ca. 24 timer, så hvis en begivenhed sker i løbet af aftenen, så er den noteret med den Hebræiske dato for den næstfølgende dag.

På den Hebræiske inskription på gravstenen (Figur 2) står Here lies the honourable Iser son of (Mr.) Tzemach, died on the first day of the week [Sunday] 13 Sivan in the year [5]684. Denne Hebræiske dato kan derefter konverteres til Gregorianske dato 15. juni 1924 ved hjælp af hjælpeprogrammet i Family Tree Builder, eller konverteringsprogrammer til rådighed på flere online sider så som www.stevemorse.org/jcal/jcal.html

4. Sammenblanding af datoen for en begivenhed, og den dato, hvor begivenheden blev registreret eller anmeldt

Begivenheder er officielt registreret eller noteret på den næstfølgende dato, de foregik. For eksempel er der i England en periode på seks uger efter en fødsel, i hvilket tidsrum fødslen bør registreres. Også registre for engelskfødte for 1837-1983 blev organiseret i kvartaler (se figur 3).

Således angivelsen for fødslen af HARRIS, Kevin M., som ses i registeret for januar, februar og marts 1954 kunne meget vel henvise til en fødsel, der fandt sted i løbet af de sidste seks uger af året 1953 (og måske endda tidligere, hvis registreringen ikke var iværksat inden for den normale periode på seks uger). Derfor ville det være en fejltagelse at konkludere ud fra notatet fra 1954, at fødslen fandt sted i 1954. Èn måde at få vished på vil være at bestille en fuld fødselsattest, som naturligvis registrerer den faktiske dato for fødslens begivenhed.

5. Antages det, at datoer i et dokument blev registreret nøjagtigt

Dokumenter kan indeholde dato-fejl af en række forskellige årsager. Det kan være fejl, hvis udstederen af informationen aldrig kendte den nøjagtige dato for en begivenhed eller udstederens hukommelse af den faktiske dato for en begivenhed har fortabt sig. I en sådan situation, kan udstederen af informationen have gættet sig til eller tilnærmet sig en dato, især hvis de ikke selv var til stede ved selve begivenheden. Dette sker ofte på dødsattester, når den afdødes fødselsdato er nødvendig, og informanten kun kender den omtrentlige alder.

Samtidig med at der gives informationer kan der være grunde til, at dato oplysninger bevidst bliver forfalsket. For eksempel, hvis en person ønskede at gifte sig imod forældrenes ønske, men endnu ikke har nået den alder, som kræves, så kunne de have forfalsket deres alder eller fødselsdato.

Fejl forekommer også ofte på grund af hørefejl eller misforståelse af enten den person, der giver oplysningerne, eller den person, der registrerer oplysningerne.

Derfor bør datoer og aldre i et dokument helst dobbelt kontrolleres med andre uafhængige kilder til de samme data, for både rimelighed og indhold.

Resumé

Se altid på den oprindelige kontekst af begivenheden og helst på det dokument, hvori det først blev noteret for at undgå misforståelse af, hvornår begivenheden faktisk fandt sted.

For yderligere bekræftelse af en dato, især hvor der kan være tvivl om dens nøjagtighed eller fortolkning, forsøg da altid at finde et eller flere yderligere uafhængige dokumenter vedrørende den samme begivenhed.

Når du noterer en dato i dine egne optegnelser, og du standardiserer en dato til en moderne kalenderdag / standard bør du altid notere de eventuelle ændringer, du har lavet sammen med oplysninger om, hvordan datoen oprindeligt var skrevet og om muligt omfatte et billede af den oprindelige tekst. Dette kan let lade sig gøre, hvis du indtaster i dit stamtræ på MyHeritage.