Ny funktion: Instant Discovery-kort på slægtstræet

Ny funktion: Instant Discovery-kort på slægtstræet

I sidste måned fortalte vi at Instant Discoveries™ nu er tilgængelig for alle brugere af MyHeritage. Dermed kan også de overføre hele grene til deres slægtstræ med et par enkelte klik. Mange af vores brugere har allerede haft stor glæde af disse opdagelser. Det kan du se ved at åbne vores fascinerende Discovery World Map, et verdenskort, der udvikler sig i nær-realtid.

I dag vil vi lancere en ny og meget anvendelig funktion der viser de relevante opdagelser i stamtræet indsat i deres rette sammenhæng. Hvis en gren, der f.eks. er knyttet til din oldemor og omfatter hendes far eller mor, mangler i dit stamtræ, men er fundet af MyHeritage i et andet træ, vil du se et gult kort med titlen ”Discovery!” oven over din oldemors profil.

Nyt Discovery-kort

Nyt Discovery-kort

Før musen over Discovery-kortet for at se mere: et nyt kort vil åbne sig, beskrive opdagelsen og fortælle hvor mange manglende slægtninge, den kan tilføre dit træ, samt kilden til oplysningerne.

Før musen over Discovery-kortet for at vise de slægtninge der er fundet til dig

Før musen over Discovery-kortet for at vise de slægtninge der er fundet til dig

Klik på det gule kort for at se opdagelsen. Opdagelser er altid baseret på en match, så du vil først blive bedt om at bekræfte om matchen er korrekt.

Bekræft matchen som opdagelsen er baseret på

Bekræft matchen som opdagelsen er baseret på

Hvis du bekræfter, kan du overføre hele grenen til dit slægtstræ med et enkelt klik.

Klik ”Føj til mit træ” for at overføre opdagelsen

Klik ”Føj til mit træ” for at overføre opdagelsen

Du kan også afvise opdagelsen hvis du ikke er interesseret i at overføre den, eller hvis du ikke mener at matchen, den er baseret på, er korrekt.

De nye Discovery-kort er en måde at få adgang til opdagelserne direkte fra dit stamtræ. Du kan også få adgang til dem via Discovery Hub under Opdagelser i hovedmenuen.

I den første lancering af Discovery-kort vises kun op til 50 opdagelser i hvert træ og kun opdagelser, der kan føje en far eller mor til en eksisterende person i træet. På et senere tidspunkt vil vi øge antallet og vise Discovery-kort, hvis de kan tilføje en ægtefælle, søskende eller barn til træet.

Hvis du ikke er interesseret i Discovery-kort, kan du slå dem fra i Indstillinger for kortvisning i ”hjulmenuen” øverst til højre i slægtstræet.

Konfigurering af Discovery-kort

Konfigurering af Discovery-kort

Instant Discoveries er baseret på vores Smart Match-teknologi og har derfor en ekstremt høj grad af præcision. Men du skal alligevel bruge dem med omtanke! Overfør dem ikke til dit træ med mindre du stoler på kilden og på rigtigheden af opdagelserne. Du kan også kontakte ejere af andre stamtræer på MyHeritage og diskutere jeres slægtsrelationer før du udfører ændringerne i dit træ.

I de næste par måneder vil vi fortsætte med at forbedre din oplevelse af Instant Discoveries og tilføje endnu flere funktioner der gør dem bedre og lettere at bruge.

Har du fået en spændende opdagelse? Du er velkommen til at dele den med os på vores User Success Stories site (kun på engelsk), hvor du kan poste din historie.

Held og lykke!

Myheritage team

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Rüdiger Ahlf

    15. juni 2015

    Er Premium Plus bruger men kan ikke finde Instant Discoveries hos mig. Er ikke tilgængelig i indstillinger.

    • Sara

      7. juli 2015

      Hej Rüdiger
      Du har Discovery Hub på din side. Hvis ikke du kan se den, foreslår jeg, at du sletter browserdata og cookies under indstillinger i browseren på din computer. /Sara

  • Helle Krog f.Faber

    15. juni 2015

    Jeg vil gerne prøve Instant Dicoveri – kort.

  • torben kjelstrøm

    16. juni 2015

    jeg leder efter min mor, Emma Adersen, født 24.10.1924, død i 1944

  • Jørgen Larsen

    16. juni 2015

    Jeg glæder mig til at tage denne nye funktion i brug!

    Men jeg har et andet problem:
    Ved mange af mine personregistreringer har jeg indsat et foto af personen. Og det er gjort korrekt! Men i slægts-træet bliver der byttet om på billederne.
    Eksempel: Billedet af min svigersøn er byttet ud med billedet af et af mine børnebørn. (Min søns og svigerdatters datter.)
    Det er meget forvirrende og irriterende.
    Hvad kan der gøres ved det?

    • Sara

      7. juli 2015

      Hej Jørgen

      Begynd med at opgradere til den nyeste version af Family Tree Builder via dette link: . Derefter kan du se efter, om billederne nu ikke er korrekt placeret i Family Tree Builder.

      /Sara

  • Hanne

    17. juni 2015

    Hej Torben Kjelstrøm

    Har du nogen steder hvor hun er født og hvor hun er død henne?

  • Helle Møller

    17. juni 2015

    Jeg leder efter min farmors adresse i Norge liv alma theodora møller født dahl (1916-2001)

  • oOle Hj. E. Wichmann

    18. juni 2015

    Min svoger, Robert Rasmus Sørensens slægt er kommet med på mit slægttræ, hvilket jeg ikke er i min interesse, så jeg vil gerne have den del fjernet.

    • Sara

      7. juli 2015

      Hej Ole,

      Du skal gøre det følgende for at slette uønskede profiler:

      1. Åbn dit træ i Family Tree Builder
      2. Find den person du gerne vil slette og åbn vedkommendes profilkort.
      3. Klik på ”Rediger” og vælg ”Person”
      4. Klik ”Slet person”
      5. Du bliver bedt om at bekræfte, at du ønsker at slette personen. Klik ”Ja”

      Held og lykke /Sara

  • Preben G. Marscahll

    5. juli 2015

    Hej
    Skal man være Premium Plus medlem for at det virker

    • Sara

      7. juli 2015

      Hej Preben

      Instant Discoveries™ er nu tilgængelig for alle brugere af MyHeritage. .