9 sommertips til slægtsforskeren

De fleste mennesker oplever, at de har bedre tid til deres hobbyer og fritidsinteresser om sommeren i forhold til resten af året. Måske skyldes det, at dagene er længere, og vejret er godt, hvilket giver os mere energi til at udvide vores horisont – og giver os kreativ inspiration.

Uanset hvad er sommeren en god tid på året til at dykke ned i familiens historie, så du kan opdage nye ting fra din families fortid.

Her er ni tips til at forbedre din forskning i slægtshistorie, så du får det meste ud af de lange sommerdage:

1. Brug kvalitetstid med familien: Ligegyldigt om din familie bor i nærheden eller langt væk, er det vigtigt at styrke familiens bånd. Tal om gamle familieminder, billeder og arvestykker. Brug MyHeritage-app’en til mobiltelefoner til at tilføje nye billeder, mens du er på farten.

2. Arranger en familiesammenkomst: Ingen siger nej tak til en sensommerfest!

3. Bevar gamle fotos: At digitalisere gamle fotografier tager sin tid, men de er yderst vigtige! Ta’ dig tid til at bevare og gem gamle billeder og papirer til fremtidige generationer, som du kan lagre på din computer eller eksterne harddisk – så fylder de mindre.

4. Planlæg en genealogisk rejse: Besøg familiemedlemmer, som bor udenbys, så du kan tilføje deres oplysninger til familietræet. Du kan også besøge steder, hvor en af dine forfædre boede engang for at opleve steder, der havde en betydning for dem.

5. Opsøg slægtninge du ikke har kontakt til: Du har måske allerede mange navne og adresser ved hånde. Ellers kan du bruge udforskningsreskaberne fra MyHeritage til at genopdage familierelationer, du har mistet kontakten til. Send dem en hilsen gennem vores hjemmeside og arranger en sammenkomst.

6. Lav en plakat med dit familietræ: Plakater med familietræer er noget særligt. De kan laves på din familieside med ganske få klik. Ta’ dig tid til at udarbejde plakaten og tilpas den til dit familietræ. Nu melder efteråret snart sin ankomst, hvormed det er på tide at tænke over julegaver til familien.

7. Lav en familiekogebog: Indsaml madopskrifter fra forskellige familiemedlemmer og lav en kogebog med opskrifter, som du har arvet fra dine forfædre.

8. Dyk ned i bøgerne: Læs bøger om perioden dine forfædre levede i, og stederne de boede. Din viden kan hjælpe med at åbne flere døre og få en bedre forståelse for deres liv.

9. Organisering af papirer: Vi ved vist alle sammen, at det er vigtigt at have styr på vores papirer og officielle dokumenter, men det er ikke så ofte, vi rent faktisk får det gjort. Udnyt den danske, regnfulde sensommer til at få organiseret og kategoriseret dine papirer til fremtidig brug.

Har du et godt råd eller to til andre genealogi-interesserede, kan du dele ud af din viden på vores Facebookside.