10 af bedstemors hemmelige skønhedstips

Forleden skypede jeg sammen med min kollega, Esther. Selv om forbindelsen var elendig, og vi brugte det meste af tiden at råbe ”hallo?” til hinanden, fik vi brugt et par minutter på at tale privat. Spørg mig ikke hvordan vi kom ind på det, men pludselig greb jeg mig selv midt i en samtale om, hvordan vores bedstemødre mon smukkeserede sig, da de var yngre. Det førte til, at Esther skrev en blog om 10 skønhedstips, hun havde lært fra sin bedstemor – 10 tips jeg har valgt at tyvstjæle og dele med dig, kære læser.

Kilde: Library of Congress.

Kilde: Library of Congress.

Da Esther var barn, kunne hun huske, hvordan hun sad fuldkommen lamslået af ærefrygt og betragtede sin bedstemor, mens hun gennemgik sine daglige skønhedsritualer. Bedstemoren forlod aldrig sit hus uden at lægge sit ansigt, som hun altid kaldte det. Esther lærte mange tips og tricks bare ved at observere sin bedstemor og hendes veltrænede rutiner, der var blevet øvet til perfektion gennem årene.

Esther tilstår, at hun ikke er den eneste, som påstår, at bedstemødre har bedre tag på skønhedstips end den yngre generation. Mange påstår sågar, at deres mødre og bedstemødre har bedre hud, end de selv har. Sandheden er måske nærmere, at moderne metoder og skønhedsprodukter er ikke nødvendigvis bedre end de gammeldags, som bedstemødrene brugte.

Kilde: Library of CongressKvinder plejede at benytte sig af simple og effektive måder til at opnå skønhed, mens de hovedsageligt brugte naturlige ingredienser.

Her er nogle klassiske eksempler på skønhedshemmeligheder fra tidligere generationer:

  1. Skyl dit hår med koldt vand og eddike for at eksfoliere din hovedbund
  2. Brug den afbrændte og afkølede ende af en tændstik til at gøre dine øjenbryn mørkere
  3. Lav en ansigtsmaske af havregrød og varmt vand, fordel den over dit ansigt indtil den tørrer, og du har din maske
  4. Knib dine kinder og bid dig selv læben for at gøre dem rosenrøde
  5. kom mayonnaise i håret for at få bløde og skinnende lokker
  6. Brug rå kartoffelskiver eller kolde agurkeskiver til at blødgøre hævede øjne og reducer hævelsen
  7. Børst dit hår mindst 100 gange hver aften før sengetid, så tilfører du håret ekstra beskyttelse og glans
  8. Drink mindst otte glas med vand om dagen for at hydrere din hud
  9. Børst dine tænder efter hvert måltid
  10. Sov ni timers skønhedssøvn hver nat

Fortidens skønhedshemmeligheder er simple og nemme at efterleve. Fortæl os om din bedstemors skønhedstips.

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Maria Svendsen

    15. marts 2016

    Min mormor kogte brændenæller(ved ikke om det staves sådan) og brugte vandet til at skylle håret med efter vask. Det tog den statiske elektricitet.

  • Odd Høyholm

    17. marts 2016

    Jamen, de damer havde da fat i noget af det rigtige. Det naturlige er og bliver det bedste – og den gang benyttede de sig af det, de havde for hånden – nemlig naturlige midler. Flot gået, de damer!