Politiker bliver slægtsforsker på grund af fejltagelser

Kommentarer.6

Mange unge i dag forsøger at danne deres identitet gennem sociale medier og selfies. Men identitet handler også om at se tilbage på, hvor man kommer fra, siger slægtsforsker, der fortæller, at hans interesse for genealogi skyldes et dameblad.

Af Kasper Nesager-Hansen

Slægtsforskning er mere end navne på et stykke papir – meget mere. Slægten bærer på et væld af personlige historier, der giver indsigt i, hvem vi er, og hvad vores forfædre har måtte igennem for at opbygge det samfund, vi kender i dag.

Foto: Leif Meyer Olsen

Der går konkurrence i den

Venstremandens interesse for slægtsforskning går helt tilbage til 1957. Han er blot 11 år gammel, og hans familie deltager i en konkurrence i Femina, der går ud på at finde Danmarks største slægt bestående af en stammoder/fader og alle efterkommere samt indgifte. Leifs far går i gang med at kortlægge familien og indsamle dåbsattester helt tilbage til oldemoren, der får elleve børn, hvoraf ti stadig lever i 1957.

Familien ender med at vinde konkurrencen foran en jysk familie med cirka 163 medlemmer, hvilket er tre færre end Leifs familie. Lokalpolitikeren griner, mens han fortæller historien.

”Vi vandt med 167 medlemmer, så vidt jeg husker. Men min oldemor var 93 år, så vi havde en ekstra generation med i forhold til den jyske familie, hvor


Billede af Leif Olsens oldeforældre fra 1884. Foto: Leif Meyer Olsen

stammoderen kun var i 60erne, så hun havde virkelig været produktiv”, fortæller Leif med en god portion latter i stemmen. Vi sidder i fritidsslægtsforskerens spisestue med kaffe i kopperne og nogle kager på fad. Leif og hans familie har siden slutningen af 1970erne boet i det samme hus i Ejby, der er en del af Glostrup Kommune. Hans to sønner på henholdsvis 40 og 36 er vokset op her – og slægten har været bosat i og omkring Ejby i 14 generationer siden engang i 1500-tallet.

Familien vinder en stamtavle med træomslag og en familiefest for alle familiemedlemmer på Kystens Perle. Familien ankommer til luksushotellet i fire busser. Men hvorfor giver præmien far og søn lysten til at dykke yderligere ned i familiens historie?

Opringningen der fælder stamtræet

I 1985 tog faderen initiativ til at få opdateret stamtræet, de har vundet, eftersom de yngre generationer efterhånden er gift og har børn. Ved en tilfældighed bliver en kopi af familiens stamtræ overleveret til en kvinde, der beskæftiger sig med slægtsforskning, og hun har et par opsigtsvækkende kommentarer til den genealogiske præmie.

”Kvinden ringede til mig og sagde, at hun lige havde et par ændringer. Jeg sad så klar med blokken ved telefonen og ville lytte til dem, men hun ville hellere sende ændringerne – for der var nogle stykker. Det viste sig, at hun havde nogle og 80 rettelser og tilføjelser, som slægtsforskningsfirmaet ikke havde fundet frem til”, beretter Leif med store øjne, da slægtsforskningsfirmaet bag præmien er professionelle og bør vide, hvad de laver.

Resultatet af opringningen er, at far og søn tilmelder sig et kursus i slægtsforskning på aftenskole to vintre i træk, og så går de ellers i gang med at dykke ned i familiens historie – nu skal man have styr på tingene. Arbejdet fordeles; faderen tager kontakt til selv den fjerneste afkrog af familien, fordi det er ham, der har kontakt til alle hans fætre og kusiner, og Leif nedfælder opdagelserne.

Hvornår bliver I så færdige med arbejdet?

”Ja, det bliver man jo aldrig”, siger Leif, mens han trækker et stort ringbind frem. ”Det er for min farmors side, og jeg har lavet et for min farfars side af familien, min mormors, min morfars og et ringbind for hver af min kones fire bedsteforældre”. Det forekommer klart, at det er et livsværk at kortlægge en familie, der går flere hundrede år tilbage – for ikke at tale om alle forgreningerne i familiens stamtræ.

Leif fortæller desuden, hvor han hjælper sine fætre og kusiner i gang med deres forskning. Han hjælper sågar kollegaer i kommunalbestyrelsen i gang med at undersøge deres slægt. Lokalpolitikeren sammenligner slægtsforskning med andre populære fritidsinteresser.

”Det er som Sudoku eller kryds og tværs. Du har nogle oplysninger, og de skal passe sammen helt præcist, men du skal også være lidt nysgerrig”.

Leif Olsen er født og opvokset i Ejby i Glostrup Kommune. Som barn bor han på farbrorens gård, hvor Olsen senior også er opvokset. Leif har da også et par gode historier fra faderens tid i den lokale landsbyskole, der lukker i 1952 og i dag er omdannet til privatbolig.

Leifs forfader, Lars Olsen, flytter i 1926 fra gården i Ejby, da pengene ikke slår til. Foto: Leif Meyer Olsen.

Fordi Leif Olsen gennem sin slægtsforskning opdager, at hele faderens side af familien igennem århundrede har været bosat i og omkring det, der i dag hedder Glostrup Kommune, kan han vise landsbybilleder, der går mere end 125 år tilbage i tiden. Det længste slægten igennem tiden bevæger sig væk fra Ejby for at bosætte sig er Frederiksberg – små fem kilometer fra Glostrup. Derfor kan slægtsforskeren vise os, hvilken drastisk udvikling Ejby har været igennem bare inden for de sidste 50 år, hvor landsbyen er blevet forvandlet fra bondesamfund til industriforstad til København – en udvikling som slægten gennem generationer har været vidne til.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt at bevare ens slægtshistorie? Hvorfor ikke sige at det var dengang, og nu må vi se fremad?

”Jeg tror, at mange har behov for at finde deres rødder. Hvorfor hedder jeg Olsen til efternavn? Det var på grund af gårdmand Ole Clausen, der kom ude fra Herlev. Alle mændene i efterfølgende generationer kom til at hedde Olsen (Oles søn, red.) efter ham”. For Leif handler identitet også om at se tilbage på de mennesker, der kommer før ham, så han får en bedre forståelse af, hvem han selv er, og hvilken arv han er en del af. I dag hvor unge har travlt med at udvikle deres identitet på Facebook og andre sociale medier, er det vigtigt at holde fast i ens slægtshistorie. For når man ser indad, opdager man også, at man er en del af en større arv, der påvirker ens identitetsudvikling.

Slægtsforskning skaber forståelse

Slægtsforskning handler ikke kun om familie, ifølge Leif Olsen. Han er nysgerrig og vil gerne blive klogere på ordenes betydning, og hvor de kommer fra.

”Hvorfor hedder det ’bryggers’? Det var fordi, der var det rum i huset, hvor man bryggede. De bryggede selv deres øl dengang. Det var ikke altid sådan, at man kunne drikke vandet direkte fra brønden, som man kan i dag. Der kunne være røget en kat derned. En af mine forfædre druknede i brønden, fordi hun fik overbalance og røg derned, og så skulle hun fiskes op, før man atter kunne drikke vandet”.

Leif Olsen fortæller også, hvordan køkkenet før i tiden hed ”stegers”, fordi der var der, at al stegningen foregik. Man bliver ikke kun klogere på slægtens historie, men også under hvilke forhold forfædrene lever – og dør. Leif Olsen refererer til kirkebøgerne, hvor man kan læse om forfædrenes dødsårsager, hvilket også er en del af hans slægtsforskning. Han kunne blandt andet læse om en af sine forfædre, der blev sparket ihjel af en hest.

Leif Olsen slår op i et af hans mange ringbind med slægtsforskning for at fortælle om sin slægt. Foto: Kasper Nesager-Hansen.

Leif Olsen har altid været meget historieinteresseret, og han fortæller også nogle gode historier baseret på slægtsforskning. Venstremanden beretter om, hvordan han en dag fortæller socialdemokraten, Jan Due, hvordan Jans oldemor passer ham, da han er barn, hvilket Jan Due ikke havde hørt om – så går Leif Olsen ellers i gang med den helt store slægtsudredningen for sin politiske rival.

Hen imod slutningen af vores samtale fortæller slægtsforskeren, at det er vigtigt at have nogle ordentlige værktøjer at arbejde med, så man nemmere kan strukturere og opbevare sin data. Leif erkender blankt, at han aldrig har brugt de genealogiske redskaber på nettet, og han har da klaret sig fint uden. Omvendt fortæller han om de mange ringbind, som fylder en del på hans reoler, og vi taler lidt om, hvordan MyHeritage ikke kun sparer plads på bogreolen, men også hvor meget nemmere det er at bevare overblikket over ens data eller rette i stamtræet, hvilket kan være nødvendigt, når en fjern bekendt ringer én op og fortæller, hun har 80 rettelser til ens stamtræ.

Leif har tre tips til dig, der gerne vil i gang med slægtsforskning:

  • Tag et kursus på aftenskole eller meld dig ind i en af de mange slægtsforskningsforeninger, så du lærer systematikken i genealogi; hvor skal du lede efter slægtsinformationer, hvordan hopper man mellem folketællinger og kirkebøger, samt hvordan kommer man ind i skifterne.

  • Lær at læse de gotiske bogstaver eller få hjælp til det fra folk på arkiverne, så du bedre kan, læse hvad dine forfædre lavede, hvor de boede, og hvad de hed.

  • Find nogle værktøjer der gør din slægtsforskning mere overskuelig og dermed nemmere.


Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.

  • Helle Juel


    11. september 2015

    fantastisk historie 🙂

  • Mogens Jensen


    17. september 2015

    God historie,har set slægtstræet hos Jens med billeder som var sjældent så langt tilbage.
    Mvh Mogens

  • Yrsa


    22. september 2015

    Fantastisk historie og god inspiration til nye unge slægtsforskere.
    Mvh Yrsa

  • Karen


    22. september 2015

    Ja, det var spændende, og så har vi næppe fået det hele fortalt. Men sådan er det med slægtsforskningen, vi er hver især kun et led i en længererækkende kæde, og en gang imellem undrer man sig over, hvorfor har de dog gjort sådan? Så må man forsøge at tænke sig ind i datidens liv og levned. Det hjælper at læse nogle historiske værker med forskelligt indhold.

  • Anne-Lise Adamsen


    22. september 2015

    En godbekendt af mig, fandt for godt 1 år siden 3 af mine halvsøskende via slægtsforskning. Det er aldrig for sent. Jeg er 66 år, de er henholdsvis 94,84 og 80 år. Er selv så småt begyndt.

  • Charlotte Rothmann Nielsen


    7. oktober 2015

    jeg syns det er spænede det med slægt har fundet mange og vil gerne finde flere