Vi præsenterer Search Connect™ – hver søgning er nu en optegnelse

Kommentarer.2

Vi er glade for at introducere Search Connect™, der er et unikt og innovativt redskab, som udkommer i dag. Search Connect™ giver dig muligheden for at skabe forbindelse til andre MyHeritage-medlemmer, der søger efter de samme forfædre og folk som dig. Ved at samarbejde med andre gennem Search Connect™ kan I åbne nye døre og opdage spændende kapitler i jeres familiehistorie.

Prøv Search Connect™ nu!

Search Connect™ indeholder millioner af søgninger foretaget af MyHeritage-medlemmer. Det giver dig muligheden for at finde andre medlemmer, som også søger efter de mennesker, du leder efter, og du kan se samtlige oplysninger i deres søgninger (såsom datoer, steder, slægtninge og andet), ligesom lignende søgninger de har foretaget. Hvis du finder et søgeresultat, som virker relevant eller brugbart, kan du kontakte vedkommende, der har foretaget søgningen, og I kan udveksle informationer.

Search Connect™-resultater er inkluderet i SuperSearch™, som er MyHeritages kraftfulde søgemaskine for historiske dokumenter. Det er en ny samling, som findes i Stamtræ-kategorien, og du kan foretage en selvstændig søgning. Til at begynde med indeholder Search Connect™ 30 millioner unikke søgninger på sjældne navne foretaget af MyHeritage-medlemmer, og antallet vil fortsætte med at vokse uge efter uge i takt med, at medlemmerne laver nye søgninger.

Search Connect™ søgeside (klik på billedet for at forstørre det).

Search Connect™ resultaterne viser de indtastede detaljer i hver eneste forespørgsel fra medlemmerne såsom navne, datoer, etc.

En liste over Search Connect™ resultater for Joseph Kennedy (klik på billedet for at forstørre det).

Et Search Connect™-resultat, som eksemplet nedenfor, indeholder basale informationer om MyHeritage-medlemmet, der har foretaget søgningen (fornavn, efternavn, køn og land), samt en oversigt over personens familieside på MyHeritage. Søgningens detaljer foretaget af medlemmer bliver derefter uddybet. Det allervigtigste er dog den orange Kontakt-knap i bunden af siden. Knappen giver dig muligheden for at komme i kontakt med medlemmet, der har foretaget søgningen.

Et Search Connect™ søgeresultat for Joseph Kennedy (klik på billedet for at forstørre det).

Hver eneste optegnelse i Search Connect™ indeholder en oversigt over Relaterede Søgninger foretaget af det samme medlem. Disse er søgninger på andre personer med det samme efternavn eller søgninger foretaget inden for de sidste få minutter, der er lavet af det samme medlem. Dette kan hjælpe dig med at fastslå, om det andet medlem rent faktisk efterforsker den samme gren af familien, som du også har interesse i. Ved at klikke på navnet, der har et link i sig, gentager du søgningen, som er lavet af andre medlemmer, sammen med de oprindelige parametre. Og du får en oversigt over resultaterne, som MyHeritage SuperSearch™ vender tilbage med i forbindelse med den pågældende søgning.

Global Name Translation™-teknologien, som vi fornylig udgav, gør Search Connect™ endnu mere brugbar, eftersom du kan finde andre medlemmer, der har søgt på det samme navn, men på andre sprog. Dette optimerer dine chancer for at lokalisere slægtninge og skabe kontakt til familiemedlemmer over hele verden. I eksemplet nedenfor resulterer søgningen på engelsk i Search Connect™ på efternavnet, Mogilevsky, en oversigt over folk, der har ledt efter variationer over det samme navn på engelsk, russisk og hebræisk. Alle navne bliver automatisk oversat til engelsk af MyHeritage, hvorefter de optræder i parenteser til fordel for dig som medlem.

Et eksempel på Search Connect™ med oversættelse (klik på billedet for at forstørre det).

Hvis du ikke ønsker at dine søgninger bliver lagret, eller andre kan finde dem, kan du altid ændre dine indstillinger. Dette gør du ved at logge ind på din familieside og klikke på dit navn i øverste højre side af skærmen. Derefter klikker du på Mine personlige oplysninger, og under Medlems præferencer finder du Aktiver Search Connect™, hvor du klikker på kassen til venstre, så fluebenet forsvinder. Hvis du deaktiverer Search Connect™, sletter du alle dine tidligere søgninger, ligesom alle fremtidige søgninger ikke bliver lagret.

Her deaktiverer eller aktiverer du Search Connect™ (klik på billedet for at forstørre det).

Søgninger i Search Connect™ er gratis ligesom visningen af resultater. Hvis du vil kontakte andre medlemmer, som har lavet en lignende søgning med Search Connect™, kræver det et dataabonnement. Hvis du endnu ikke har et dataabonnement, kan du læse mere om det ved at klikke her. Abonnementet inkluderer muligheden for ubegrænset adgang til alle historiske dokumenter på SuperSearch™ og alle Record Matches.

Dette nye og innovative redskab fra MyHeritage kan være ekstremt nyttigt i forskningen i din familiehistorie. Med Search Connect™ kan du opdage slægtninge, som du ikke vidste eksisterede, og de kan være på udkig efter dine forfædre eller familiemedlemmer – måske endda dig. Du kan sammen med andre forske i jeres fælles interesseområde. Historiske dokumenter er nøglen til forskningen i familiens historie, men når du leder efter en person, hvor der ikke findes nogle papirer, kan Search Connect™ lede dig hen til andre, som også er interesserede i samme person, hvilket må være det næstbedste.

Vi håber, at vores nye og innovative Search Connect™ vil hjælpe dig på sporet af nye slægtninge, og det vil nedbryde mure i din forskning af familiens historie. Vi ser frem til at høre om dine opdagelser!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.

  • Knud Henning Donnerborg


    4. december 2015

    Det lyder smart – det vil jeg overveje at bruge.

    Er gået lidt i stå med søgning/opdatering.

  • Kasper


    6. januar 2016

    Kære Birthe

    Jeg beklager den lange svartid, men af en eller anden årsag har din kommentar gemt sig i vores spamfilter.

    Det er rigtigt, at vi har et gratis abonnement, hvor du kan have op til 250 familiemedlemmer i dit stamtræ, og du får adgang til nogle af vores basisfunktioner. Bliver du glad for MyHeritage kan du altid opgradere til et Premium eller PremiumPlus abonnement senere.

    Mange hilsner

    Kasper