Slægtsforskning fører til overvældende opdagelse

Fra næsten ingen familie at have, opdager Lisbeth Jensen en tabt gren af stamtræet, da en mystisk mand begynder at figurere på hendes stamtræ hos MyHeritage. Hun har næsten opgivet slægtsforskningen, da miraklet sker.

Af Kasper Nesager-Hansen

Lisbeth Jensen er 11 år gammel, da hun mister sin mor. Faderens er ikke en del af den unge piges liv. For han vælger at forlade familien, da Lisbeth blot er seks måneder gammel. Familien er ikke særlig stor, og foruden sine egne børn og børnebørn fylder den ikke meget i hendes bevidsthed. Alligevel er Lisbeth blevet begejstret for slægtsforskning, og hun deler en profil på MyHeritage sammen med datteren, Mie. Hvordan hænger dét lige sammen?

Lisbeth har igennem mange år forsøgt at lægge fortiden bag sig og fokusere på sit eget liv og hendes egne børn. Hun har med egne ord brudt nogle sociale mønstre, der ikke skulle gå i arv. Hun arbejder i dag som bogholder i en større dansk virksomhed. Selv bor hun lidt syd for København. Fritiden bruger hun på at være powerwalk-instruktør. Og så er hun der for sine børn og børnebørn.

Årsagen til den spirende interesse for slægtsforskning kommer, som Lisbeth bliver ældre. Hun er i dag 60, og trangen til at søge efter egne rødder bliver markant stærkere med årene, fortæller hun. Men det er datteren, Mie, som opretter familiens profil hos MyHeritage. Så vidt Lisbeth husker, starter det hele med, at Mies egne børn skal forberede et stamtræ, som skal vises frem ovre i skolen, og det bliver sommeren sidste år brugt på.

Mie beder sin mor og svigerfamilie om at indtaste navne og informationer på de slægtninge, de husker, på deres familieside hos MyHeritage. Mor og datter kortlægger i fællesskab Lisbeths side af familien med forældre og bedsteforældre. Sommeren bliver til efterår, og efterår bliver til vinter. En skønne dag i januar kommer der et match på Lisbeths morfar. Mie opdager en mand, som hævder at være i familie med morfaren, og hun skriver til manden, der figurerer inde på stamtræet, men det kommer der ikke meget ud af. Mie ringer til sin mor for at høre, om Lisbeth kender dette angivelige familiemedlem.

Jens hedder manden, og hans kontaktinformationer findes som bekendt, når man klikker på ens profil i stamtræet. Lisbeth bliver nysgerrig og skriver til Jens, hvor hun fortæller, hvem hun er og spørger om Jens’ relation til morfaren – denne gang kommer der et svar retur. Jens er Lisbeths mosters søn!

Lisbeths tanker begynder at køre på højtryk. Hun har netop fået kontakt til sin fætter, som hun ikke har set i en menneskealder. Er hendes familie lige vokset? Hun forsøger at huske tilbage til barndommen, huske minder om fætteren og hvad der er sket dengang, men de fleste minder er gået tabt gennem årene. Lisbeth husker dog, at hun ser sin fætter for sidste gang omkring tidspunktet, hvor moren er døende – dengang de begge er børn. Hun er 11, og Jens er seks år yngre, men fætter og kusine oplever aldrig, hvordan deres barndom og voksenliv udvikler sig. For i kølvandet på morens dødsfald mister Lisbeth fuldstændig kontakten til den øvrige familie – indtil i begyndelsen af januar.

Lisbeth og Jens genopretter kontakten efter alle disse år. I første omgang via e-mail. Fætter og kusine udveksler billeder og minder fra barndommen. De skriver også om, hvordan deres liv er nu, og hvordan de har brudt de sociale mønstre fra dengang, som Lisbeth selv siger det. Endnu har de ikke mødt hinanden. For han bor på Fyn med sin familie, og hun bor i Greve. En ting er at tage tilløb til at ses igen, mens hverdagen forpligtelser og gøremål er en anden.

Trangen til at søge efter ens fortid og familie deler Lisbeth med sin fætter – det er denne nysgerrighed, som har ført dem sammen igen. Jens har også en profil på MyHeritage – den opretter han i januar i år. Kort tid efter genfinder han en tabt gren af stamtræet.

Lisbeth fortæller, at hun oprindeligt havde opgivet at søge efter sin familie på MyHeritage, og det mest var datteren, som var aktiv. Kontakten til Jens er mere eller mindre tilfældig, beretter hun. Mor og datter taster blot familiens oplysninger ind i deres stamtræ, og så kommer der et match ud af det blå. Men nu har Lisbeth fået gejsten til at komme i gang med sin slægtsforskning. Nu vil hun finde sine øvrige fætre og kusiner, men børnebørnene skal også kunne se familiens stamtræ og vide, hvem deres oldeforældre var.

For som Lisbeth selv siger, så er det et mirakel, at hun atter har noget familie, som hun kan ringe til eller skrive til. Det er stort for hende, og Jens er konstant i hendes tanker. Lisbeth er på ingen måde forbeholden over for at skulle møde et genfundet menneske fra sin barndom – hun er mere nysgerrig.