10 vittigheder som får slægtsforskeren til at klukke af grin

Slægtsforskere tager undersøgelsen af familiens historie meget seriøst, men vi kan vel alle påskønne lidt genealogisk humor.

Vi håber, at du kan indstille søgningen efter din tip-tip-tip-oldemor, blot for en stund, for at nyde en række af vores genealogiske vittigheder, som kan få slægtsforskere og andet familieinteresseret folkefærd til at småklukke af grin.

  1. Mine forfædre er så svære at finde, at de må være under politiets vidnebeskyttelse.
  2. Slægtsforskere er de eneste, som får pulsen op af at læse dødsannoncer.
  3. Hvad er den eneste sætning, du aldrig hører en slægtsforsker sige? ”Så er jeg færdig! Nu har jeg kortlagt hele familien, og alting er fuldkommen organiseret og struktureret”.
  4. En slægtsforsker kan som én af de få personer på jorden både forstyrre de døde og irritere de levende.
  5. Slægtsforskerens yndlingsforklaring når problemer opstår: ”Jeg sidder ikke fast, jeg er blot forfaderligt udfordret!”
  6. Genealogi; hvor der findes et svar, findes der også to nye spørgsmål.
  7. Min partner kalder kirkegårde for ”forfædre-farme”.
  8. Kender du tanken? Jeg plejede at have masser af fritid – indtil jeg opdagede slægtsforskning!
  9. Hørt under festmiddagen; ”okay, du er frimærkesamler og har et unikt frimærke fra 1800-tallet? Jeg er slægtsforsker og har en unik forfader fra 1700-tallet.
  10. Det er svært at bo sammen med én, der gemmer på ALT, men vedkommende er en glimrende, fremtidig forfader.

Vittighederne er vi faldet over på nettet gennem tiden. Desværre er folkene bag anonyme. Ellers havde vi så sandlig abonneret på deres morsomheder. Har du en sjov vittighed eller fortælling, du gerne vil dele, skal du være hjertens velkommen til at skrive i kommentarfeltet neden for.

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Erik Ginnerskov

    20. april 2016

    For enhver slægtsforsker er ethvert tilbageskridt et fremskridt.

  • Niels Henrik Lyngye

    23. juli 2016

    Hørt på kirkegården: “Om jeg er graver? – Nej, da – jeg er slægtsforsker.”

  • Kenneth Vejgaard Jørgensen

    31. august 2019

    En slægtsforsker hang lidt med næbbet.
    Hans gode ven spurgte ham hvorfor.
    “Jo,” sagde slægtsforskeren, “Jeg har kortlagt en af mine oldefædres liv … indtil jeg opdagede, at han døde barnløs…”