MyHeritage genforener to separerede brødre efter 65 år

Kommentarer.

“Jeg kan ikke forklare, hvor meget det betyder at endelig møde min bror efter 65 år”.

Hos MyHeritage oplever vi ofte brugere, der fortæller om de opdagelser, de gør om deres familie gennem vores hjemmeside, og hvordan opdagelserne ændrer deres liv. Vi kan i dag dele en virkelig unik historie med jer, og hvordan vi har haft det privilegium at være en del af den, som den blev fortalt. Dette er historien om to brødre, som blev skilt fra hinanden, mens de var børn i Europa i tiden efter anden verdenskrig. De havde ikke set hinanden i 65 år – indtil MyHeritage genforenede dem.

De to genforenede brødre, Izak og Shep, besøger MyHeritage-hovedkvarteret (klik for at forstørre)

Izak Szewelewicz blev født i en lejr for hjemløse i Bergen-Belsen, Tyskland, kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Dette var en turbulent tid i Europa, hvor folk i massevis havde mistet deres slægtninge og hjem, og de forsøgte desperat at genopbygge deres liv. Izak har ingen minder fra sine første leveår i lejren. Da han var tre år gammel, blev han adopteret af et israelsk par i 1948, som opdragede ham. Izaks biologiske mor, Aida, immigrerede til Canada. Aida fandt senere Izak, som hun kontaktede, da han var teenager. De mødte hinanden adskillige gange og bevarede kontakten, men hun nægtede konsekvent at tale om Izaks far, hvem han var, hvad der skete med ham og hans familie.

Izak modtog for få år siden en række dokumenter fra arkivet Bergen-Belsen, og de kom med den chokerende afsløring, at Izak havde haft en bror i lejren ved navn, Shepsyl, og en anden slægtning. Optegnelserne viste, at begge slægtninge var immigreret til Canada uafhængig af Izaks mor. Tankerne begyndte at køre i Izaks hoved, ”lever Shepsyl endnu?”, ”hvor er han nu?” og ”hvem var den anden slægtning? Var det faderen?”.

I 2013 kontaktede Izaks nevø, Alon Schwarz, MyHeritage og bad om hjælp til at finde Izaks bror. Vores grundlægger og administrerende direktør, Gilad Japhet, blev meget interesseret i denne mystiske historie om. Han bad vores seniorforsker og chefgenealog i Storbritannien, Laurence Harris, om at bruge sin tid og ekspertise på at finde Izaks familie samt finde ud af, hvad der var sket. Laurence og Alon begyndte en ihærdig og international søgen på familien, som startede i de tyske Bergen-Belson arkiver, fortsatte i de israelske arkiver i Yad Vashem, ledte dem i retningen af vigtige canadiske og israelske optegnelser samt stamtræer på nettet.

Laurences søgning gav ham endelig en ledetråd. En canadisk kvinde ved navnet, Melanie Shell, var enebarn af en blind mand i sine 60ere, der boede i Winnipeg. Mandens navn var Shep Shell. Laurence skrev frem og tilbage med Melanie, og han opdagede, at Sheps navn var blevet angliseret, da han ankom til Canada. Hans oprindelige navn var Szepsyl Szewelewicz, og Melanie bekræftede, at han var født i en lejr for hjemløse i Tyskland efter krigen. Brikkerne faldt på plads – Izaks bror var blevet fundet!

Genforeningen af de to brødre fandt sted i Canada, og det var i sagens natur en følelsesladet begivenhed. Izak havde endelig muligheden for at lære sin lillebror at kende; en blind skiløber ved handicap-OL, motionscyklist og maratonløber. Få dage senere besøgte brødrene Aida. Shep mødte sin mor for første gang, siden han var spæd – hun kaldte ham, ”Shepsyl’e”.

Izak og Shep bliver genforenet for første gang i en canadisk lufthavn (klik for at forstørre).
Shep møder sin mor, Aida, for første gang, siden han var spæd (klik for at forstørre)

Aida og sine to sønner, Izak og Shep, omfavner hinanden under deres følelsesladede genforening (klik for at forstørre).

I marts 2014 besøgte Shep og Izak MyHeritage-kontorerne for at takke medarbejderne for deres hjælp med genforeningen.

Grundlægger og administrerende direktør af MyHeritage, Gilad Japhet, byder Shep velkommen hos MyHeritage, mens vores seniorforsker, Laurence Harris, ses til højre (klik for at forstørre).

Izak og Shep fortæller deres historie til MyHeritage-medarbejderne (klik for at forstørre).
Medarbejderne hos MyHeritage måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage, da brødrene fortalte deres historie (klik for at forstørre).

Izak og Shep under besøget hos MyHeritage. Til venstre ses Racheli, der er Izaks kone (klik for at forstørre).
Fra venstre: MyHeritage-grundlægger og administrerende direktør, Gilad Japhet, Izak, Shep og seniorforsker, Laurence Harris (klik for at forstørre).

Shep Shell skrev fornylig:

“Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig, at jeg endelig har mødt min bror efter 65 år og samtidig finder ud af, at jeg har en vidunderlig og stor bonusfamilie. At jeg har fundet min biologiske mor er også en livslang drøm, der går i opfyldelse… At finde Aida slutter ringen for mig og giver mig sindsro, da jeg ikke er alene”.

Alon Schwarz har produceret og instrueret en dokumentarfilm om denne historie – filmen hedder Aida’s Secret. Den følger familiens forsøg på at afdække deres post-Anden Verdenskrigshistorie, og den viser genforeningen af de to brødre samt genforeningen af Shep og sin mor. Aida’s Secret tager mange drejninger undervejs i jagten på at afdække familiens historie, hvilket blandt andet indeholder et overraskende resultat af en DNA-test. Filmen fortæller også om forskernes fund af et fotoalbum, der afslører dagligdagen i Bergen-Belsen lejren lige efter krigen, hvor de overlevende begyndte at genopbygge deres tilværelser. Filmen havde verdenspremiere ved Hot Docs Canadian International Documentary Festival i Toronto den 3. maj i år. Du kan besøge the filmens side på Facebook her.

Genforeninger som denne er essensen af MyHeritage. Selvom vi udvikler redskaber og teknologier til vores brugere, så I kan gøre jeres egne opdagelser (vi er ikke et forskningsfirma, som foretager forskningen for brugerne), oplever vi alligevel fra tid til anden en mulighed for at stille vores ekspertise og ressourcer til rådighed, når en humanitær genealogisk opgave, som denne, dukker op. Vi gør altid dette ulønnet og uden at tænke profit, selvom vi ender med at investere hundredvis eller tusindvis af timer i projektet. Slutresultatet er altid det værd, fordi slægtsforskning ofte kan forbedre folks liv.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.