Danmarkshistoriens måske mest berømte røverhistorie

Vi fejrer i dag, at Dannebrog den 15. juni 1219 faldt ned fra himlen under Valdemar den 2. Sejrs korstog i Estland. En god historie, men faktuel forkert siger historiker og påpeger, at det var en senere Valdemar, som indførte Dannebrog som flag, mens vi skal århundrede frem i tiden og krydse kongeslægte, før Dannebrog bliver et nationalt symbol.

Valdemarsdag, som vi fejrer i dag, er baseret på myten om kong Valdemar den 2. Sejr (1170-1241), fra Gorm den gamles slægt, der er på korstog i Lydanise i Estland for at omvende esterne til kristendommen. I slaget om Lydanise er kongen tæt på et nederlag, da Dannebrog falder ned fra himlen. Det guddommelige flag vender slagets gang til de danske korsfarers fordel og sikrer dem sejren.

MyHeritage har talt med historiker og overarkivar i Rigsarkivet, Hans Christian Bjerg, om Dannebrogsmyten. Han betegner fortællingen som en god historie, men den er ikke faktuel korrekt – ej heller kan det bevises, at Dannebrog blev indført som dansk flag i 1219. Vi skal derimod frem til 1300-tallet, hvor Valdemar den 2. Sejrs efterkommer, Valdemar Atterdag (1320-1371), regerer.

Hans Christian Bjerg er forfatter til bogen, Dannebrog – historien om et kristent og nationalt symbol (2006). Han fortæller, at første gang Dannebrog optræder er i en våbenbog fra omkring 1370. Bogen viser et billede af Valdemar Atterdag, også en del af Gorm den gamles slægt, der bruger Dannebrog som banner i sit korstog – altså godt 150 år efter slaget ved Lydanise. Men hvorfra stammer myten om Dannebrog og Valdemar den 2. Sejr, som vi fejrer i dag?

Vi skal helt frem til 1520, hvor myten optræder i en krønike, fortæller historikeren til MyHeritage. Krøniken beretter om Dannebrogs fald fra himlen i 1200-tallet, men den nævner ikke et specifikt slag eller årstal. Dette kommer til senere, da myten går hen og bliver en del af den populære folkehistorie. Men vi skal århundrede frem i tiden og ind i en anden kongeslægt, før gamle Dannebrog bliver et statsligt symbol.

Ifølge Hans Christian Bjerg er det Christian den 4. (1588-1648) af Oldenburgslægten, som indfører splitflaget, hvilket bliver statens flag, og der er forbud mod private må flage med Dannebrog. Faktisk skal vi helt frem til 1800-tallet og det slesvigske spørgsmål, før den almene dansker får lov til at flage med Dannebrog. Her fremhæver Hans Christian Bjerg, at især slaget ved Dybbøl i 1864 får de nationalistiske vinde til at blæse og Dannebrog til at blafre.

Vi skal frem til 1900-tallet og Glücksborg-kongeslægten, før Dannebrog bliver udråbt som folkets flag. Og det er under Frederik den 8., at foreningen, Danmarks-Samfundet, den 15. juni 1908 får lov til at sælge det danske flag i kommercielt øjemed.

Hans Christian Bjerg fortæller til MyHeritage, at Dannebrog sammen med det schweiziske flag hører til de ældste nationalflag i verden. Historikeren påpeger, at Union Jack er omtrent ligeså gammelt, men det tæller ikke som nationalflag, da det repræsenterer hele Storbritannien.

Glædelig Valdemarsdag og husk at vi i princippet fejrer Valdemar Atterdag og ikke Valdemar den 2. Sejr. Har du sjove familiehistorier eller historiske kommentarer til Dannebrog, hører vi gerne fra dig nedenfor i kommentarfeltet.

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.

  • Niels Bjerre Hansen


    15. juni 2016

    Valdemar den 2. Sejr har jeg i stamtræet som søn til min 22x tipoldefar.

  • Henning Taankvist


    6. juli 2016

    Ved et ferieophold på Malta, så vi, at malteserriddernes flag faktisk er Dannebrog dog med tværstriben placeret mid på fanedugen, hvor den på Dannebrog er placeret lidt tættere på “liget”. Deltog ridderne måske i slaget ved Lyndanise?
    Henning Taankvist

  • Jette Nielsen


    6. juli 2016

    Fint billed af Valdemar Atterdag – Det bør dog ses i virkeligheden.
    Det er et uddrag af et kalkmaleri, der kan ses i Sct. Peders kirke i Næstved.

  • Georg Gramfjeld


    7. juli 2016

    Det danske flag henger i en kirke i Tallin og representerer antagelig et estisk banner?

    • Kasper


      8. juli 2016

      Det kan være, at esterne også mindes slaget eller blot Danmark, der var det første land, som anerkendte Estland som selvstændig nation, da man løsrev sig fra Sovjetunionen. SIden da har vi haft en stor stjerne hos de tre baltiske lande.

  • C. C. Sinclair


    7. juli 2016

    .. jeg har den opfattelse, at dannebrog kendes idag som Johanitter-ordenens banner, og Johanitterne havde borge også i Estland, hvor Tallin også kaldes for Danskerbyen. …… der må være en forbindelse imellem Johannitterne og Danske korsfarere hvorved Dannebrog bringes til Danmark som vores Nationalflag.

  • Birger Vesløv


    7. juli 2016

    Godt at få rettet misforståelser.
    V.H.
    Birger Vesløv

  • Knud Erik Pedersen.


    7. juli 2016

    Er der ikke en skrive fejl i artiklen ovenover? Det er godt nok forbudt som alm. borger at flage med splitflaget; men splitflaget og Dannebrog er to forskellige flag, så der skulle nok stå Splitflaget i stedet for.
    M.V.H. Knud Erik Pedersen.

    • Kasper


      8. juli 2016

      Ud fra vores interview med historikeren og Dannebrogseksperten, vi har citeret i blogindlægget, er splitflaget en statslig variation af Dannebrog.

  • Kirsten


    7. juli 2016

    De har altid flaget den 15 juni for min lillesøster, der er født i 1948
    så derfor faldt flaget ned for hende.

  • Kjeld k. Jensen


    8. juli 2016

    Det er jo sådan at danske lystsejlere skal fører splitflag

  • B.J. Hagen


    9. juli 2016

    Kan vel ikke kaldes en røverhistorie, men derimod et smukt sagn, for jeg tror vi må sige som salig Palle Lauring: “Vi ved det ikke”, når der var tale om ikke historiske fakta, og så var det for ham uinteressant.
    Men det er vel tænkeligt at Tyske Orden kom Valdemar til hjælp, da det kneb. En rytterhær i fuld fart med flagrende standart.
    “De kom som kaldt fra himlen”, og deres mærke var vel den røde dug med hvidt kors.

  • Preb Bille Brahe


    14. september 2016

    Når det nu er et slægtsforskningssite, hvorfor så ikke nævne de andre, som er med?
    Med i flåden er, ud over kongen (Valdemar Sejr) var ærkebisp i Lund Anders Sunesen og bisp Theoderik af Estland. I hæren er der også flere af kongens vasaller: tyskere under grev Albert og vendere under Vitslav den 1. af Rügen. Her ud over måske Peder Strangesen af Kalundborg, fordi han var en af kongens mest betroede mænd. Hans uægte søn, Knud af Lolland og Blekinge, blev indsat som statholder af Estland. Knud er stamfar til Skarsholmslægten.
    Rustningerne er fra 1500 tallet og altså langt senere end begivenheden.
    Ved siden af kongen ses hans våbenskjold. Tre løver og ni hjerter. Findes også som kalkmaleri i Skt. Bendts i Ringsted.