Slægtsforskningens 3 K’er: Sådan får du overblik over arvede oplysninger
I dette gæsteblogindlæg fortæller Kate Eakman, chefgenealog hos Legacy Tree Genealogists, hvordan hendes erfaring med at tænke udenfor kassen hjælper hende med at finde vigtige detaljer, når det kommer til at finde slægtninge. Kate har en kandidatgrad i historie, og hun elsker at give folk et indblik i, hvordan vor forfædre levede.
Hvis jeres familie er klar over, at du beskæftiger dig med genealogi, har I måske modtaget slægtsforskningsmateriale fra jeres bedstemødre, grandonkler eller sågar fjerne slægtninge – og nu spørger I jer selv, hvad i alverden I skal stille op med det?
Her er tre simple skridt til, hvordan disse informationer kan integreres i jeres egen forskning.
1. Klassificér
Gennemgå hver eneste side:
– Hvad er dette? Er det et fotografi, et brev, et familieblad, en folketælling, et avisudklip eller noget helt sjette?
– Hvad handler det om? Fortæller siden kun noget om én person, en familie eller flere generationer? Engang i mellem hænder det, at man opdager informationer om en person eller personer, som I aldrig har hørt om før.
Organiser siderne.
Så snart I har en fornemmelse af, hvad det arvede forskningsmateriale indeholder, kan I beslutte, hvordan det skal organiseres.
– Når de forskellige papirer og fotografier kun repræsenterer én gren i stamtræet, er det sandsynligvis mest hensigtsmæssigt at opdele informationerne i generationer. Begynd med jeres egen generation og gå derefter tilbage til jeres forældres generation, derefter jeres bedsteforældre, og så videre.
– Hvis det arvede materiale fortsat skal give mening, kan I fortsætte med at opdele informationerne efter grenene i stamtræet, og derefter kan I opdele yderligere efter generationer – ligesom I har gjort ovenfor.
Hvordan I fysisk organiserer informationerne, er helt op til jer selv. I bør dog anvende jeres nye organisationssystem med det samme, så I er sikre på, at det stemmer overens. Dermed opstår der ikke forvirring.
Ligegyldigt hvilken metode I vælger, ender I nok med at opdele tingene i forskellige underkategorier. Hvis I lægger hver gren i stamtræet i en mappe, kan I måske underopdele hver generation. Afhængig af hvor bredt og dybt I har forsket i familien, bør I opdele hver generation i individer.
– Læg hver side med oplysninger fra den arvede forskning i en mappe efter familie eller person.
– Hvis informationerne er relevante for en anden person eller familie, kan I skanne dokumentet eller lave en fotokopi og lægge det i en anden mappe.
– Hvis I kigger på dokumenterne og kommer på spørgsmål såsom; hvem er denne person på fotografiet? Hvorfor er der ting omkring en familie, som jeg aldrig har hørt om før? Lav en kopi af dokumentet og skriv jeres spørgsmål på kopien. Læg derefter siden i en anden mappe, hvorpå I navngiver den, ”Spørgsmål”, ”Gåde” eller ”Mysterium”.
2. Kombinér
Nu hvor I har klassificeret og organiseret det arvede forskningsmateriale, er tiden inde til at få integreret det i jeres egen forskning.
– Begynd med generationen før jer og læs hver side igennem.
– Sammenlign informationerne fra det arvede forskningsmateriale med de datoer, der optræder i jeres egen forskning.
– Vær sikker på at den enkelte side rent faktisk omhandler jeres slægtninge. Hvis informationerne er nye, kan I tilføje dem, sammen med kildeangivelsen, til jeres stamtræ.
Det kan hænde, at visse informationer fra det arvede materiale ikke stemmer overens med jeres egen research – eller tilbageviser nogle af jeres forskningsresultater. Behandl disse uoverensstemmelser som alle andre: Sammenlign, afprøv og forsk videre indtil I har fundet en troværdig forklaring på uoverensstemmelsen.
Hvis det arvede materiale afdækker nye personer, så bør I forsikre jer, at disse personer bliver placeret korrekt i jeres stamtræ. Husk også her at angive kilden.
– Kildehenvisninger muliggøres af online databaser, fotografier og andre dokumenter såsom breve. Skan dem ind og tilføj dem.
– Vær opmærksom på at informationerne i det arvede forskningsmateriale ikke altid står til rådighed med det samme. Står der en adresse i omslaget på en bog eller i et brev? Adressen kan hjælpe med at lokalisere familien, som optræder i en folketælling. Viser fotografiet tre døtre og to sønner i stedet for to døtre og to sønner, som I ellers troede?
Dette materiale lægges i ”Gåde”-mappen. Når det nuværende arbejde ikke kan afdække, hvem de ukendte mennesker er, og hvordan de er i familie med jer, kan I begynde at forske i den enkelte person for at lære mere om ham eller hende. Måske var de familiens naboer eller mangeårige venner. Spørg andre familiemedlemmer om de nogensinde har hørt om disse ukendte personer før.
3. Konservér
Gemt så meget som muligt, hvilket også indebærer kopier af jeres eget arbejde. Hele jeres arbejde med slægtsforskning er et bevis på, hvor meget I holder af jeres forfædre og familie. Jeres gode indsats fortjener en god opbevaring.
Frem for alt, skan fotografier, dokumenter, transskriberinger såfremt de ikke findes i jeres samling endnu. Ved at skanne alt hvad I har liggende, bevarer I jeres samling. Opbevar fotografier og håndskrevne papirer i plastiklommer. Hvis I har papirerne liggende løst eller indsat dem i ringbind uden beskyttelse, kunne I overveje at anskaffe særlige kasser til at opbevare dem i.
Her til sidst anbefales det, at I deler denne skat med andre historieinteresserede familiemedlemmer. I kan lægge informationerne op på jeres MyHeritage-familieside og invitere familien til at deltage eller samarbejde. Betragt det genealogiske arvemateriale som en mulighed, der kan få andre i familien til at interessere sig for jeres historie. Go’ vind!
