8 vigtige kilder til din slægtsforskning

Var du til familiefest i sommers, oplevede du måske, hvordan der dukkede familiehistorier op rundt omkring. Familiefester er et godt tidspunkt for en slægtsforsker at samle informationer. For du kan finde nye kilder til at forske videre i dine aner.

Fik du ikke gode familiehistorier med hjem, eller har du blot behov for flere kilder, finder du her 8 vigtige kilder til din slægtsforskning:

  1. Kirkebøger giver et overblik over dine forfædres liv i mærkedage som dåb, bryllup og dødsdag. Foruden navne og    datoer som knytter sig til personen, du søger på, kan du også finde oplysninger om familiemedlemmer såsom personens forældre, børn og gudforældre – ofte nævnt med alder og bopæl.
  2. Civilregistreringen er også et godt sted at lede efter spor, hvis dine forfædre eksempelvis er blevet borgerligt viet. Her finder du, ligesom i kirkebøgerne, bryllupsdato og dødsdag. Du kan også finde notater om navne, antal børn, erhverv og familiemedlemmers bopæle.
  3. Internettet er bestemt den mest omfangsrige kilde. Det giver god mening at bruge nettet til at forske i din families oprindelse ud fra dit efternavn. Her kan private hjemmesider hjælpe, men vær opmærksom på at resultatet bør efterprøves og bevises, da der kan forekomme fejl. Hos MyHeritage har vi blandt andre, Smart Matching, som kan finde uoverensstemmelser mellem vore brugeres stamtræer.
  4. Historiske optegnelser og attester er en god kilde til at efterforske dine forfædres liv. Hvilket erhverv praktiserede de, og hvor udtjente de deres værnepligt? Optegnelser og attester kan også afsløre dine forfædres adresser og bopæle, så du får et indblik i, hvordan deres levestandarden var, hvordan så deres finansielle situation ud, og hvem var i deres omgangskreds.
  5. Folketællinger kan være gode kilder, hvis dine forfædre flyttede en del – eller sågar udvandrede. Du kan forske i deres bopæle, så du får et overblik over, hvor de befandt sig igennem tilværelsen, og hvor deres børn blev født, da folketællinger indeholde navne, fødselsdatoer og stednavne.
  6. Telefonbøger, vejvisere og adressebøger kan være behjælpelige under forudsætningen af, at dine forfædre boede i storbyerne, da landsbyer ikke altid optrådte i disse optegnelser. Og selv om dine forfædre måtte have boet i storbyen, er der alligevel ikke en garanti for, at de optræder i optegnelserne, hvis de eksempelvis var sæsonarbejdere eller ikke deltog i folketællingerne. Der er dog en stor sandsynlighed for, at dine forfædre optræder i disse optegnelser, hvis de var blandt byens prominente borgere eller havde fast ejendom.
  7. Passagerlister findes ofte digitalt, hvormed du kan undersøge om din tipoldemor, som udvandrede og tog med skib til USA for godt 100 år siden, optræder på skibets passagerliste. Foruden navn, alder og erhverv skulle man også oplyse ens sidste bopælsadresse. Havde din tipoldemor andre familiemedlemmer med sig, som pludselig ophører med at optræde i danske, historiske optegnelser, kunne de være at finde på passagerlisten, fordi de også udvandrede på samme tidspunkt.
  8. Dokumenter i den offentlige forvaltning giver indsigt i dine forfædres liv. Du kan ansøge Rigsarkivet om aktindsigt, og hvis din ansøgning bliver godkendt, kan du få adgang til oplysningerne, som det offentlige har samlet sammen om din forfader såsom dåbsattester og vielsesattester.

Hvilke andre kilder kan du anbefale?

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.