Vores frivillige hjælpere: Fra Madeira til MyHeritage
- Af Aaron
Vasco Gonçalves de Andrade blev født på den portugisiske ø, Madeira, i 1954, men han flyttede til Lissabon i 1976 for at arbejde og studere psykologi. I dag har en grad i social- og organisatorisk psykologi. Vasco er gift, og parret har to døtre i Lissabon. Den ældste datter arbejder som TV-journalist, mens den yngste er havearkitekt.
Vasco blev tvunget til at gå på førtidspension. Han havde eller brugt mange år af sit liv på at arbejde for to store virksomheder i Lissabon og Funchal (hvor han har boet i de sidste 16 år), men han blev ramt af sygdom. Vasco er dog ikke typen, som ligger på den lade side. Han er i dag frivillig hos Røde Kors i Portugal, hvor han hjælper mennesker og arbejder i den gode sags tjeneste. Han arbejder desuden som frivillig oversætter i MyHeritage – det har han gjort siden 2012.
”Det er så længe siden, at jeg ikke husker, om jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe, eller om jeg selv tilbød min hjælp. Det har været en fantastisk oplevelse! Jeg elsker slægtsforskning, og jeg får muligheden for at øve mig på mit engelsk, så jobbet har to formål. Jeg har også fået venner på MyHeritage-holdet”, fortæller Vasco og fortsætter:
”Mange portugisiske brugere forventer en funktionel side og software i høj kvalitet, så jeg gør mit bedste i mit arbejde. Oversættelse er en ekstrem vigtig faktor, når det kommer til at vurdere kvaliteten af MyHeritage-produkter. Jeg kan desuden godt lide at hjælpe mennesker.”
I fritiden spiller Vasco tennis og padeltennis med sin kone og vennerne. Til dig der måske ikke er bekendt med padeltennis, er det en kombination af tennis og squash, da man spiller med en padelketcher, som ingen strenge har, i stedet for en almindelig tennisketcher. Og så hjæper han MyHeritage som engelsk-portugisisk oversætter.
”Jeg har prøvet forskellige hobbyer i min fritid, og jeg besluttede at bygge et stamtræ, der er min arv til mine døtre. Min familie har adskillige grene, som bor på det portugisiske fastland, ligesom vi har slægtninge på øerne og i udlandet – heriblandt en del i USA”.
Madeira er hjemstedet for både morens og farens grene i stamtræet, men dele af slægten begyndte at udvandre i midten af 1800-tallet (til den britiske del af Guyana) og i begyndelsen af 1900-tallet (til Brasilien og USA), så Vasco har familie i flere lande.
”Mine forældre fortalte mig om slægtninge, som vi havde mistet kontakten til, fordi de var udvandret for flere årtier siden til Brasilien og USA, men jeg har aldrig mødt dem”.
Vasco har opdaget nogle interessante ting som sin oldemor.
”Min oldemor boede i Demerara, britisk-Guyana. Hun blev atter gift, efter hendes første mand, José Fernandes Rosa, døde, men hun døde året efter. Hendes anden mand var en engelsk mineingeniør. Efter hendes død rejste han til Madeira for at besøge mine tipoldeforældre – sikkert fordi han ville finde ud af, om der var en arv. Her mødte han en portugisisk kvinde og blev atter gift”.
Vascos døtre synes, at hans slægtsforskning er meget interessant, og de har stillet spørgsmål om forholdet til nogle af personerne i stamtræet.
”Der findes mange nulevende slægtninge, som de endnu ikke har mødt. Så der er visse forventninger til en fremtidig familiesammenkomst, som stadig mangler at blive afholdt, hvilket blandt andet skyldes den geografiske afstand”.
Vasco fortæller, at hans kone forstår, hvorfor han er nysgerrig efter familiens historie.
”Jeg tror, hun er glad for at modtage de e-mails, som minder os om de forskellige familiemedlemmers fødselsdage. Og hun forsøger at forstå, hvorfor jeg bruger så meget tid på mit stamtræ!”
Han havde behov for et godt computerprogram til at samle alle informationerne om sin familie, som også kunne skabe en tættere forbindelse mellem alle nulevende familiemedlemmer – det fandt han på MyHeritage.
”Jeg havde behov for at kunne få input fra alle, som var interesserede i vores familiehistorie. Så jeg valgte Family Tree Builder fra MyHeritage.
I skrivende stund har Vasco 1.525 medlemmer i sit stamtræ.
Vasco er glad for Family Tree Builder programmet såvel som de funktioner, der altid leder efter nye slægtninge, selvom man ikke er online såsom Smart Matches og Record Matches.
”MyHeritage har været til stor gavn for min forskning samt opdagelse og matchning med folk. Vores familie i USA er kommet meget tættere på os, og de har også gavn af at vide og forstå, hvor de kommer fra”.
Vascos råd til dem, der lige er begyndt med at forske I deres familie:
- Har du fritid og virkelig nyder denne hobby, er det med at komme i gang!
- Jeg må dog advare dig, at det er et arbejde med mange små brikker, så lad være med at skynde dig!
- Der er en masse at lære om slægtsforskning og om engelskoversættelser. Det er et arbejde, hvor du lærer en del, mens du udvikler dine evner
Hvad synes du om Vascos historie? Fortæl os din mening i kommentarfeltet nedenfor.
Har du også en historie, du gerne vil fortælle? Send os en mail på stories@myheritage.com.