Juleønskekonkurrence!

Dette er et gæsteindlæg af Karen, country manager for MyHeritage Brasilien. Oversat af Kasper Nesager-Hansen

Mine døtre skrev breve til julemanden i sidste uge. De startede med at tegne en tegning med flotte juletræer, snedækkede landskaber, slæder og rensdyr. Det fik dem til at tænke på, hvad de ønskede sig i julegave i år. Min ældste datter havde noget specifikt i tankerne – et stykke legetøj og en flyverdragt. Min yngste datter kiggede rundt i køkkenet, som hun ofte gør, for inspiration, hvorefter hun sagde, “jeg tror, jeg ønsker mig nogle gulerødder, småkager og noget at lege med”.

Da de var færdige med deres breve, kiggede de på mig og spurgte, “hvad med dig, mor? Hvad ønsker du dig i julegave?” Jeg tænkte lidt over det, mens jeg overvejede, hvor vidt jeg skulle dele mit største ønske, da jeg ikke var sikker på, at mine piger ville være i stand til at forstå det, men jeg tog chancen. Jeg fortalte dem, hvad jeg virkelig ønskede mig til jul var et godt helbred – mere specifikt, min mor skulle blive rask.

Tidligere i år opdagede vi, at min mor havde kræft. Det har været et hårdt år med operationer og efterfølgende kemoterapi. Hun tager en pause fra det hele indtil slutningen af året, hvor hun begynder med stråleterapi. Mine døtre er klar over min mors sygeforløb, og jeg besluttede meget tidligt, at jeg ville fortælle dem sandheden. Jeg havde ikke lyst til at dække over det ved at sige, at mormor bare var “træt”. De ved, at mormor er syg, men hun gør alt, hvad hun kan for at få det bedre. Jeg forklarede dem, at det er i disse stunder, at vi opdager, hvor meget et godt helbred betyder her i livet. Vi kan finde løsninger på stort set alt andet, vi går igennem, men vores helbred har vi ikke altid kontrol over.

Min ældste datter gav mig en krammer og sagde, at hun også ville skrive, at hele familien skulle have et godt helbred på sin ønskeseddel. Er det ikke bare et perfekt svar? Helbred, familie og tilbringe tid sammen med de mennesker, vi elsker – det er, hvad julen i virkeligheden handler om.

Hvad med dig? Har du overvejet, hvad du ønsker dig til jul i år?

Vi vil meget gerne høre, hvad du ønsker dig, og hvad du ønsker for din familie i år.

Skriv dit ønske for din familie på en tavle eller et stykke papir; er det helbred, fred, mere tid sammen eller at finde din tip-tipoldefars dåbsattest. Send os et billede af dig selv, mens du holder dit ønske op foran dig til stories@myheritage.com inden den 23. december kl. 12.00. Tre heldige deltagere vinder en Amazon Kindle tavle-PC sammen med en privat session med en professionel forsker inden for familiehistorie, der kan hjælpe dig med at komme op af hullet og komme videre med din slægtsforskning i det nye år.

Vi laver en kollage med alle finalisterne, og vores brugere kan derefter stemme på det fotografi, der skal vinde.

God vind!

 

 

natal-2016-menor

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.