Går slægtsforskere op i familie artefakter?

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Joy Shivar, ejer af JustaJoy.com Family Heirloom Exchange, en efternavns-søgbar hjemmeside brugt af antikvitetshandlere og andre til at komme i kontakt med familiemedlemmer. Med tusindvis af originale genstande, der er forbundet med mere end 100.000 efternavne, er JustaJoy blevet den største i verden til at matche antikviteter og artefakter tilbage til familier de oprindeligt tilhørte. Joy’s baggrund som en mangeårig antikvitet-samler og forhandler, gør hende unikt kvalificeret til et sådant foretagende. Hun beskriver sin hjemmeside som “Antik jagt i stamtræet” og elsker når der findes matches.

Går slægtforskere op i familie artefakter? Det hurtige svar er ja og nej. Jeg har mødt folk, der, om nødvendigt, ville gå hundrede kilometer for at få muligheden for at holde eller eje en ting der tilhørte en oldeforælder, mens andre blot ville smide alle de gamle ting væk.

Der er en vittighed i den antikke verden der går på at antikke forhandlere køber “skrammel” men sælger “fine antikviteter.” Det er muligvis blot den umiddelbare opfattelse, men der er måske en vis sandhed i det.

Efter mange års studier i hvordan gamle ting berører mennesker, er jeg kommet frem til en teori jeg kalder “DNA-hukommelse”. I den antikke verden synes forskellige kunder ofte at være tiltrukket af en stor variation af ting. Én dame ser skønheden i en håndlavet dyne, mens en anden er trukket af bøger, vintage tøj, eller gamle værktøjer.

Jeg har set mænd røre ved et gevær fra kolonitiden med en sådan æresfrygt, at det var let at se at de “følte” noget fra geværet.

DNA-hukommelse kan forklare hvorfor nogle mennesker er tiltrukket til én specifik type af, foreksempelvis, antikviteter eller kunst og sølv, mens andre er tiltrukket af helt andre typer. Jeg er endda kommet frem til at tro, at hvis folk ikke følte noget for gamle ting, ville der simpelthen ikke være en antikindustri.

Men en industri er der uden tvivl. I stort set enhver by kan man finde antikke butikker, indkøbscentre og arrangementer. Hver enkelt synes at have genstande som andre ikke har, og forskellige forhandlere har forskellige specialiteter. Alt fra antikke aviser til souvenirs fra verdensudstillinger kan findes, og mange af disse genstande bliver identificeret.

Familierelikvier forsvinder fra familier på mange forskellige måder. Enker fra andet eller tredje ægteskab har muligvis ikke den nødvendige viden til at placere genstande korrekt. Konkurser og skilsmisser kan også medføre, at dyrebare artefakter bliver “forældreløse arvestykker”. Men de største syndere vi har fundet, er administratorerne af ejendomme.

Ofte overvældet med en massiv samling der skal distribueres, og belastet med det ledsagende ret-bestillede papirarbejde, ses det ofte at en bobestyrer kommer til at se bort fra det store (generationsmæssige) billede. De er ikke bekymrede for små ting som fotoalbum eller familiebibler når de har en ejendom til millioner af kroner at opløse!

Som følge heraf ender næsten alle antikvitetshandlere med familierelaterede genstande. Ofte kan datoen og tilhørende sted fastlægges. Disse genstande tager mange former. Breve, regimental-billeder, hundetiketter, kunst, håndlavede møbler og ure som er underskrevet, indgraveret sølv og guld, reklameartikler i forskellige former, vielsesattester, babybilleder, årbøger, trofæer, plakater og retsdokumenter, håndarbejde, og meget, meget mere kan findes.

Vi hører nogle gange: “Men jeg har allerede alt fra min familie”, til hvilket vi svarer at dette ikke er muligt! Vi har fundet ud af, at slægtsforskere regelmæssigt undervurderer det massive udvalg af tilgængelige genstande. På grund af, at de fleste familierelaterede artefakter har reel værd bliver de dog sjældent ødelagt. De går blot fra samler til samler.

Derudover kan vi også med stor autoritet sige, at når disse genstande bliver genforenet med deres kærlige familier, bringer det en speciel og sjælden slags glæde – ikke kun for familierne, men også for den person der gjorde genforeningen mulig.

Tag fpr eksempel historien om to JustaJoy-medlemmer,  Bruce Weekley (Columbus, North Carolina) og Luella Taylor (Denton, Texas).

Bruce, en antikvitetsforhandler der specialiserer sig i historiske aviser, billeder og postkort, blev medlem af JustaJoy lige så snart som han hørte om det i 2012, og begyndte at sende lægge genstande op på siden, hvoraf nogle af dem var fra før Den Amerikanske Borgerkrig.

Én af genstandene Bruce lagde op, var en hovedbog fra 1856 fra en butik i Shelby, North Carolina.

Hovedbogen som blev købt af Bruce.

Han købte hovedbogen på en antikvitet auktion nær Shelby, og lagde den op på JustaJoy med alle de navne han kunne finde. Butikken var blevet bygget og ejet af Charles C. Durham, Luella’s tip tip oldefar.

“Da hovedbogen ankom begyndte jeg at græde,” skrev Luella. “Alene det at holde noget der er over 150 år gammelt som han også havde holdt…”. Luella har planer om at give hovedbogen til sine oldebørn med henblik på at “gøre historie til et levende studie for dem.”

Luella’s tip tip oldefar.

“En hovedbog der krydser syv generationer – ikke en dårlig dags arbejde,” sagde Bruce, da han hørte om Luella’s planer. “Jeg er så glad for at have været en del af det.”

Der er mange flere lignende hændelser på hjemmesiden’s “Happy Stories” side.

Chancen for at opdage familiegenstande er belønningen for alle de år brugt til slægtsforskningen, og kan gøre slægtsforskning håndgribelig til glæde for mange kommende generationer. Dette er skattejagt når det er allerbedst!