Før var der kun mig… nu er der et ‘vi’

Før var der kun mig… nu er der et ‘vi’

Esther D, 52, fra Tyskland, havde ledt efter sin biologiske far siden hun var en ung teenager. Da hun tog en DNA-test med MyHeritage, fandt hun ikke kun ud af, hvem hendes far var – hun opdagede også og kom i kontakt med 6 halvsøskende. Dette er hendes historie:

Forestil dig at være 4 år gammel og undre dig over, hvorfor dine forældre bortadopterede dig.

Jeg voksede op og følte mig altid anderledes og spekulerede over, hvor min mørke hud kom fra. I børnehaven spurgte de andre børn mig, hvorfor jeg var brun, siden mine forældre ikke var det. Det var ikke kun mit udseende: min personlighed var også anderledes end mine forældres. Jeg havde en anden holdning til livet, et andet temperament, et andet ‘vibe;.

Hvem var min mor? Hvem var min far? Hvorfor ville de ikke have mig? Hvad gjorde jeg forkert for at få dem til ikke at beholde mig? Der var så mange spørgsmål – spørgsmål, der fik mig til at tvivle på mig selv gennem hele mit liv.

I 1982, da jeg var 13 år gammel, gav min adoptivmor mig mine adoptionsdokumenter og fødselsattest. Hun fortalte mig, at jeg kunne gøre hvad jeg ville med dem. Fra det tidspunkt var jeg fast besluttet på at finde min biologiske familie.

“Det var ikke så svært at finde min mor, da der havde været en fejl i fødselsattesten: hendes navn og adresse skulle ikke have været nævnt, men det blev de. Jeg kontaktede hende, da jeg var 17, men hun nægtede at fortælle mig, hvem min far var. ”Du fortjener ikke at vide det,” sagde hun.

Manden på billedet

Et par år senere, da jeg var 24, besøgte jeg min biologiske bedstemor. Jeg fandt min mors dagbog, og der, gemt mellem siderne, var der et sort-hvidt foto af en sort mand. På bagsiden stod der: “Billy Kaot – Düsseldorf – 68.”

Jeg vidste straks, at jeg kiggede på min far. Jeg tog fotoet og siderne fra dagbogen med adresser til mine mødres venner, og gik.

Min søgning var imidlertid langt fra forbi: det ville tage yderligere 38 år at løse mysteriet om min fars identitet.

En af min mors venner fortalte mig, at min mor havde været vild forelsket i en sort musiker og ville følge ham, hvor som helst han ville spille. Jeg ringede til gamle taxiselskaber, der arbejdede i Düsseldorf i slutningen af 60’erne, samt klubber, hvor han kunne have spillet. Jeg hyrede detektivbureauer til at hjælpe mig. Men der var ingen spor af nogen Billy Kaot. Jeg lærte under søgningen, at de fleste sorte mænd dengang blev kaldt Billy i Tyskland, og det gjorde det ikke lettere. Jeg stod tilbage uden spor og besluttede mig for, at henvende mig til medierne. De dækkede min historie i aviserne og i nyhederne, men stadig – ingen vidste, hvem Billy Kaot var.

Min søgning gik op og ned. Fra tid til anden ville følelsen af håb stige, og jeg ville forsøge at gøre mere fremskridt, men så ville jeg miste håbet og opgive søgningen. Jeg begyndte at acceptere, at jeg ikke ville lære, hvem min far var, og at hvad der klart var kilden til min musikalske og kunstneriske side, ville forblive et mysterium. Jeg begyndte at acceptere, at jeg aldrig ville kende mine rødder. Jeg accepterede, at følelsen af at være alene ville forblive hos mig for evigt. Jeg accepterede, at der kun var mig.

Et nyt kapitel i min søgning

I slutningen af 2019 så jeg tv, og så noget om DNA i en reklame. Det fangede min opmærksomhed, og heldigvis var jeg i stand til at spole tilbage for at se det igen. Det var en reklame for MyHeritage. Jeg tænkte, måske kunne det være det.

Jeg fandt straks firmaet og begyndte at sammenligne det med andre DNA-testudbydere, men i sidste ende følte jeg mig mest komfortabel med at søge videre med MyHeritage. Jeg begyndte at bygge et slægtstræ, abonnerede, så jeg ville have adgang til alle platformens funktioner og købte et DNA-sæt. Et nyt kapitel i min søgning var begyndt.

Jeg modtog mit resultat i juni 2020 og var fast besluttet på at bruge alt i min magt på at finde min familie. Jeg havde kun en 2,3% match med en sort person: en ung kvinde i begyndelsen af trediverne fra Belgien. Var det det? Ved at studere de forskellige funktioner lærte jeg, at AutoGruppering-funktionen måske kunne hjælpe mig. AutoGruppering er et genetisk slægtsforskningsværktøj, der grupperer DNA-matches, der sandsynligvis stammer fra fælles forfædre i et visuelt diagram.

Den eneste person, der ikke var med i mit AutoGruppering -diagram, var den unge kvinde fra Belgien.

Da hun var min eneste mulige match til at finde min far, besluttede jeg mig for at kontakte hende hende via MyHeritages besked-system. Senere gik vi videre til Facebook, og jeg sendte hende fotoet af min far. Jeg spurgte hende, om hun kunne spørge sin mor eller bedstemor, om de vidste, hvem denne mand var.

Hendes mor vidste det.

Opdagelsen

Billy Kaots rigtige navn var Raphaël Alingabo. Han blev født i Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo. Han var en musiker, der tilbragte mange år i Europa i slutningen af 60’erne og 70’erne. Desværre døde han i 2017, men der var noget uventet, der blev afsløret for mig: Jeg havde tilsyneladende 6 halvsøskende.

Mit hjerte løb afsted, og fra det øjeblik har mit liv ikke været det samme. Jeg udviklede et forhold til nogle af dem på Facebook og over telefonen. Endelig mødte jeg min halvsøster Linda fra Sverige her i Tyskland for et par måneder siden, da COVID-19 ikke tillod os at mødes tidligere. Jeg bad hende om at tage en DNA-test for at bekræfte vores forhold. Næste gang vi mødtes, hvilket var i begyndelsen af juni 2021, var resultatet klar. Jeg var frygtelig bange for, at jeg tog fejl – men hun var et match på 26,6%. Hun var min halvsøster.

Vi er 7 halvsøskende fra forskellige mødre. Jeg har altid troet, at min kunstneriske side kom fra min far, men nu er jeg overbevist om det, da vi alle arvede det kunstneriske gen fra ham. Vi enten synger, laver musik, danser eller maler. Vi er så forskellige, men alligevel så ens. Endelig føler jeg, at jeg er en del af noget ud over mig selv.

Genforeningen

For nylig fik jeg endelig muligheden for at møde en af mine søstre. Det var en utrolig og livsændrende oplevelse. Vi gennemgik sammen vores DNA-resultater og snakkede om vores fælles interesser. Mit liv bliver aldrig det samme.

Ikke blot hjalp MyHeritage mig på min rejse, det gjorde mit største ønske til virkelighed.

Før var der kun mig; nu er der et ‘vi’.

Tak MyHeritage.