På Grundlovsdagen fejrer vi det danske demokrati – det kan vi takke Orla Lehmann for

Af Ilan

4. juni 2023

I anledning af Grundlovsdagen d. 5. juni i år, er det umuligt at komme uden om vores politiske forfader Orla Lehmann. Orla Lehmann er for de fleste nok ikke et navn, der ringer en klokke. Men som fremtrædende politiker og frontskikkelse indenfor dansk politik i 1800-tallet, har han haft en enorm betydning for det Danmark, vi kender i dag. Lehmanns største og vigtigste bedrift indenfor dansk politik var hans kamp mod den enevældige magt, som førte til indførslen af grundloven i 1849. Derudover bidrog han også til etableringen af en fællesforfatning mellem Danmark og Slesvig, der på ubelejligvis udløste den 2. Slesvigske Krig i 1864.

Orla Lehmann eller Peter Martin Orla Lehmann fødtes d. 19. Maj 1810 i København og blev døbt i St. Petri kirken. Han var barn af den veluddannede og berejste fader Martin Lehmann (1775-1856), der havde titel af justitsråd – senere konferensråd, som rangererede højt indenfor det københavnske rangssystem. Martin Lehmann omgikkes i sine tidlige leveår med den litterære og kunstneriske kreds i København, heriblandt brødrene H.C. og A.S. Ørsted og Adam Oehlenschläger, der var tætte med faderen. Orlas mor, Frederikke L. Bech (1787-1834), giftede sig i 1809 med faderen i Vor Frue Kirke. Faderens forbindelse til det blomstrende åndsliv kom også til at præge Orlas forhold til den kunstneriske kreds.

“Orla Lehmann” (ca. 1866) af Georg E. Hansen. Billedet er blevet forbedret med MyHeritages fotoværktøjer.

Lehmann-familien havde stærke rødder i Tyskland på faderens side, da Martin Lehmann var født og opvokset i Holsten. Orla startede derfor også på den tyske skole i København, Skt. Petri skolen. Da han fyldte fjorten år, kom han på Borgerdydskolen – også i hovedstaden, hvorfra han blev student i 1827. Orla fortsatte sine akademiske ambitioner på universitet og blev cand.jur. I 1833.

Fra en meget tidlig alder blev Orla velanset og populær blandt dem, han kendte. Mange anså ham for at være en særlig køn dreng, der drog meget opmærksomhed til sig af den grund. Udover hans ydre viste Orla også tegn på et veludviklet indre. Hans intellekt og evner med ord blev opdaget i en tidlig alder, og der gik ikke længe, før han fik en fod inde for dansk politik.

Orla Lehmann og de tidlige politiske år

Orla Lehmann viste tidligt talent indenfor talegaver og sprogkundskaber. Dette fik ham ind i politik, hvor hans fokus, trods hans fars tyske baggrund, altid havde været dansk politik. Efter et studieophold i Berlin i 1833-34 blev han inspireret af Norges politik, der på dette tidspunkt havde en overvejende demokratisk grundlov. Dette lagde grunden for Lehmanns egne politiske værdier, og han vendte derfor tilbage til København med nye briller.

Hans politiske åbenbaringer motiverede ham til at få en fod indenfor hos den spirende liberale bevægelse i København. Her startede han ud med at skrive kritiske indlæg om den enevældige magt, til et publikum der tilsluttede sig samme standpunkt.

Derudover havde han en stor interesse for de danske bønders vilkår. Hans mærkesager om en fri forfatning og en ophævelse af tvangsfæsteriet kunne han udleve i forbindelse med medstifterskabet af Bondevennernes Selskab i 1846. Udover det, kæmpede han også for en udvidelse af værnepligten, så det ikke kun var bønderne, der blev indkaldt.

Lehmanns politiske mål handlede generelt om afskaffelsen af enevælden, indførslen af den frie forfatning og bedre vilkår blandt befolkningen. Han var ikke som sådan fortaler for det demokrati, vi kender i nutidens Danmark, men ønskede, at kongens magt blev overdraget mere til veluddannede borgere.

Kærligheden for nationalliberalismen og ‘Danmark til Ejderen’

Danmark var indtil 1848 et land under den enevældige styreform. Lehmann, der i 1833 blev cand.jur., var allerede året forinden involveret i dansk politik som talsperson og førende skribent for de unge liberale akademikere. Orla Lehmann ønskede et opgør med enevælden og udtrykte sig flere gange offentligt om sin utilfredshed med denne. Mange kender måske til hans berømte tale ‘Danmark til Ejderen’, der afholdtes d. 28. Maj 1842.

Inden Orla afholdt denne tale, havde han allerede forinden været på talerstolen og udtalt sig kritisk om enevælden til en forsamling af bønder. Dette gik så vidt, at han blev idømt en fængselsstraf på tre måneder. Efter afsoningen på hans dom blev Lehmann modtaget af danskerne som en frihedshelt. En helt, der kæmpede for danskernes stemmeret og en fri forfatning. Den frie forfatning bestod af en løsrivelse fra Holsten, men Slesvig skulle forblive dansk. Deraf udsprang kampråbet, “Danmark til Ejderen”, med henvisning til floden Ejderen, der udgjorde grænsen mellem Slesvig og Holsten.

“Folketoget i København 1848”. Illustrationen viser folketoget i København 1848, der var med til at bane vejen for indførelsen af Grundloven i 1849. Billedet er blevet forbedret med MyHeritages fotoværktøjer.

Denne tale lagde bunden for den nationalliberale bevægelse i Danmark med Lehmann som bannerfører. Man frygtede fra denne side, at Danmark skulle miste sin selvstændighed og overlevelse som nation. Holsten, som den danske helstat ville løsrive sig fra, var nemlig en del af det tyske forbund. Dette forbund kæmpede for en stærk tysk nationalisme. Ejderpolitikken blev altså symbol på en afstandtagen til Tysklands magtforbund og afgivelsen af dansk frihed.

Dog ledte den nationalliberale politik bl.a. til udbruddet af d. 1. Slesvigske Krig i 1848-50 og senere til d. 2. Slesvigske Krig – Krigen i 1864 – i forbindelse med et udkast til fællesforfatning i 1863.

Det før-demokratiske Danmark

Inden frontfigurer som Orla Lehmann indførte ændringer, som ledte til etableringen af demokratiet, var dansk politik indrettet anderledes. Det var den enevældige konge, der sad med al magten og dermed også de politiske beslutninger. Dog vedtog den siddende konge, Frederik d. 6, i 1834 en lov om oprettelsen af stænderforsamlinger. Dette gjaldt både for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Stænderforsamlingernes etablering betød, at veluddannede borgere nu havde mulighed for at rådgive kongen og dermed udbrede den politiske debat blandt befolkningen. Kongen erkendte, at stændernes forslag og politiske råd var berettigede og begyndte derfor at lytte til dem i højere grad end tidligere. Stænderforsamlingerne bestod dog primært kun af velhavende, dannede og intellektuelle mænd, der havde været indenfor feltet i lang tid.

Orla Lehmann var selv tilhænger af, at stemmeretten udelukkende skulle tildeles de rige og veluddannede mænd. Men det er ikke desto mindre denne overbevisning og kamp for stemmeretten, der leder til grundlovens indførelse i 1849.

Grundloven indføres

Grundloven, som vi kender den i dag, er en revideret version fra d. 5. juni 1953. Denne udgave medførte bl.a. vigtige ændringer såsom Grønlands overgang i status fra koloni til amt, tronfølgeloven samt en udvidelse af brug af folkeafstemningen. Ændringerne adskiller sig kun lidt fra revideringen i 1920, hvor Nordslesvig blev en del af det danske rige igen.

“Grundloven”, licenseret under CC Attribution 3.0. Her ses grundloven udstillet i en glasmontre i Folketinget, hvor den endnu står i dag. Dette er den reviderede version fra 5. juni 1953.

Den oprindelige grundlov indførtes i 1849, hvor Orla Lehmann var en af forfatterne. I årene op til grundlovens indførelse sker en række revolutioner mod den enevældige magt og deraf tronskiftet i 1848. Orla Lehmann var også blandt dem, indenfor den nationalliberale bevægelse, der fik skubbet til Christian d. 8’s overgivelse og Frederik 7’s. tronbestigelse.

Lehmann brugte sin gode fod indenfor de rådgivende stænderforsamlinger til at udarbejde en henvendelse til den nye konge, Frederik d. 7, om at oprette Martsministeriet. Det var indenfor dette ministerium, at Lehmanns politiske indflydelse for alvor udmøntede sig. Han fik nemlig en ministerpost og kunne året efter bryste sig af at have bidraget til udformningen af vores Grundlov og dermed demokratiet – om end en indskrænket version af det, vi har i dag. Han fik dog ikke en officiel plads i Folketinget før i 1851.

Orlas sidste politiske år

Med Grundlovens indførsel i 1849 dannes også demokratiet i dets oprindelige form. Det er altså i høj grad Orla Lehmanns politiske virke, som vi kan takke for at have grundlagt det samfund, vi kender til i nutidens Danmark. Lehmann blev medlem af Folketinget 1851-53, samt leder for de nationalliberale i Landstinget fra 1854 og frem til sin død.

Da han træder ud af Folketinget i 1953, er han nogle år forinden blev udråbt til amtmand i Vejle Amt fra 1848-61.

Her ses en historisk optegnelse over Orla Lehmanns post som Amtmand i Vejle Amt i 1860. På dette tidspunkt er han 50 år gammel og enkemand. Her kan du se hele folketællingen for 1860 i Danmark.

Orlas sidste tid som politiker, var præget af hans fortsatte kamp for den indskrænkede stemmeret. Den oprindelige version af Grundloven af 1849 tillod kun de mest bemidlede, dannede og begavede mænd at udøve deres stemmeret. Ifølge Lehmann var det udelukkende dem, der havde forstand på politik. Den holdning holdt han fast i, da et nyt udkast af Grundloven blev vedtaget i 1866.

I kølvandet på krigen i 1864 så man det som et dansk nederlag at skulle afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland. Dette gennemsyrede også synet på Orla Lehmann, som leder for de nationalliberale, der oplevede et stort dyk i den folkelige opbakning. Han fortsatte dog sit politiske virke helt frem til sin død i 1870.