Jeg løste et mysterium om min mormors liv med historiske optegnelser på MyHeritage
Jeg kommer fra en stor italiensk-amerikansk familie, og ligesom i mange andre familier boede min bedstemor Filomena hos os, da jeg var barn. Men selvom vi var meget tætte, har der altid været nogle huller i fortællingen om Filomenas baggrund. Jeg vidste, at tre af mine bedsteforældre kom fra Abruzzo – det var Filomena, der forblev et mysterium.
Melanie Schaffner
At finde ud af mere om min oprindelse
Filomena blev født i en lille by nær Napoli i Italien, men jeg vidste ikke meget andet om hendes opvækst. Hun kom til USA som barn; og nej, jeg taler ikke italiensk. Hun plejede at sige: “Vi er i Amerika, vi taler engelsk.”
Men jeg ville vide mere. Sådan begyndte min slægtsrejse i 2016, da jeg tog min første DNA-test med MyHeritage.
Jeg blev overrasket over resultaterne. Jeg havde forventet at være overvejende sydeuropæisk, men testen viste også en markant andel af nærorientalsk oprindelse. Der findes en gammel legende fra den græske historiker Herodot om, at Kong Atys fra det daværende Lydia (nu Tyrkiet) sendte sine sultende undersåtter ud i verden for at finde nye livsmuligheder, og mange af dem slog sig angiveligt ned i Italien. Måske var det faktisk tilfældet – og måske var nogle af disse migranter mine egne forfædre.
Jeg formåede at spore mit slægtstræ tilbage til 1800-tallet, og alle personerne begyndte at få liv, da jeg koblede MyHeritage-data med folketællingsoplysninger. Det var sådan, jeg fandt ud af mere om min bedstemor Filomena.
Bedstemor Filomena Bucci Carlucci med en glad baby – mig – i 1950.
Bucci-familiens rejse til Amerika
Maria Filomena Bucci blev født i Alife i Caserta-provinsen i Italien i 1889. Min oldefar Pietro Bucci døde i 1890, da min bedstemor kun var ét år gammel. Det efterlod min oldemor, Maria Carolina Bucci (født Perfetto), som enke. Min bedstemor havde tre ældre søstre: Maria Vincenza, Maria Antonia (kaldet Antonetta) og Maria Giovanina (kaldet Jennie). Vincenza, den ældste datter, var allerede blevet gift med Giuseppe d’Amico og var udvandret til Buenos Aires i Argentina.
1897 – et år med forandring
I 1897 indtraf tre begivenheder, der kom til at forme familiens fremtid. Af ukendte årsager traf min oldemor den modige beslutning at forlade Italien som enke og tage sine tre yngste døtre med til USA i januar 1897. De slog sig ned i Philadelphia på adressen 608 Clymer Street. På det tidspunkt var Filomena kun 7 år gammel.
I august samme år blev Carolinas næstældste datter, min grandtante Antonetta Bucci, gift med Michael Guglielmo. De flyttede ind overfor hendes familie, i nummer 609 Clymer Street i Philadelphia.
Den tredje store begivenhed var min oldemors andet ægteskab. Ved siden af Guglielmo-residensen boede en enkemand med børn, Berardino Martino. Ved udgangen af 1897 havde enken Maria Carolina Bucci giftet sig med Berardino, og familierne blev sammenført. Berardino flyttede ind hos Carolina og blev stedfar til hendes fire døtre.
I mellemtiden havde Vincenza og hendes mand Giuseppe D’Amico besluttet at forlade Argentina og i 1899 slutte sig til resten af Bucci-familien i Philadelphia. De flyttede ind hos Antonetta og Michael Guglielmo.
I år 1900 var Bucci-familien forandret. De to ældste døtre var gift og boede sammen i Guglielmo-hjemmet, og Carolina – nu med navnet Caroline Martino – havde giftet sig igen og skabt en ny familieenhed på Clymer Street.
Et mysterium i den amerikanske folketælling fra 1950
Da jeg fortsatte med at undersøge min familiehistorie, glædede jeg mig til at gennemgå folketællingen fra 1950 – det år, jeg blev født. Jeg fandt mine forældre og mig selv boende på Mifflin Street i Philadelphia, hvor jeg blev født, og forventede naturligvis også at finde min bedstemor Filomena der. Men det gjorde jeg ikke. Hvor var hun?
Jeg vidste, at hun havde ejet et hus på McKean Street siden 1920’erne, og folketællingen fra 1950 bekræftede, at hun stadig var registreret på den adresse. Men jeg havde altid troet, at hun boede sammen med os på Mifflin Street fra 1950 til 1952.
Folketællingsregistreringen fortalte dog en anden historie: den viste, at hun boede sammen med familien Biasiello – et navn, jeg aldrig havde hørt før. Endnu mere forvirrende var det, at en Antonio Biasiello stod opført som ”head of household” i min bedstemors hus på McKean Street!
Hvorfor var min bedstemor opført som “kusine” til husstandsoverhovedet, Antonio Biasiello? Hvordan var Biasiello-familien forbundet med hende?
Jeg gennemgik MyHeritage-optegnelser og gennemsøgte næsten 8.000 familieforbindelser, men ikke én eneste gang stødte jeg på navnet Biasiello.Hvem var de? Og hvordan passede de ind i min families historie?
Filomena opført som Philomena i den amerikanske folketælling fra 1950 sammen med Anthony Biasiellos familie.
Sporing af forbindelsen til Biasiello-familien
For at løse mysteriet om Biasiello-familien måtte jeg endnu en gang gå tilbage i tiden og kigge nærmere. Jeg dykkede dybere ned i slægtstræet for min grandtante, Maria Giovanina “Jennie” Bucci. Jennie blev gift med Vincenzo James Cialella i 1902 og tog navnet Jennie Cialella. Sammen fik de en søn, Peter James Cialella, født i 1906 i Philadelphia.
Min onkel, Peter James Cialella (Filomenas nevø), blev senere gift med Carmela De Luca i 1928. Det åbnede en ny tråd: hvem var De Luca-familien?
Da jeg undersøgte Carmelas familie – min tante gennem ægteskab – opdagede jeg, at hun havde en søster, Anna De Luca. Begge var døtre af Luigi De Luca. Denne forbindelse skulle vise sig at være nøglen til mysteriet.
Luigi De Luca: det manglende led
Luigi De Luca blev født i 1868 i Alife, Caserta, Italien. Ligesom min grandtantes mand Giuseppe d’Amico emigrerede Luigi først til Buenos Aires, Argentina. Det er sandsynligt, at de to mænd kendte hinanden på forhånd, da de begge var født i samme by og samme år.
Senere besluttede Luigi De Luca sig for at forlade Argentina og rejse til USA. Ifølge hans immigrationsoptegnelse fra 1899 ankom han fra Argentina via Rio de Janeiro.
Hans destination? Han var på vej for at mødes med sin ven B. Martino – som viste sig at være ingen ringere end Berardino Martino, min oldemor Carolinas anden mand og stedfar til min bedstemor Filomena og hendes søstre.
Immigrationsoptegnelse fra 1899 for Luigi De Luca
Luigi De Luca vendte kortvarigt tilbage til Alife for at blive gift. Omkring 1904 giftede han sig med Mariangela Sansone, og sammen fik de flere børn – heriblandt min tante gennem ægteskab, Carmela, født i 1910, og hendes søster Anna Maria, som blev født i 1918 i Philadelphia.
Det var netop Carmelas søster, Anna Maria De Luca, der giftede sig med den mystiske forbindelse: Antonio Biasiello, født i 1911 i Philadelphia.
Folketællingen fra USA i 1930 for Louis De Luca og hans familie, med registreringen af Peter Cialella på den følgende side
At forbinde prikkerne
Efter flere ugers gennemgang af immigrations- og folketællingsoptegnelser samt fødsels- og vielsesdokumenter begyndte puslespillet endelig at falde på plads.
Luigi De Luca var ven med både Giuseppe D’Amico, Filomenas svoger, og Berardino Martino, Filomenas stedfar.
Luigis datter Carmela giftede sig med Peter Cialella, som var Filomenas nevø gennem hendes søster Jennie.
Carmelas lillesøster Anna giftede sig med Antonio Biasiello, som senere skulle få en central rolle i Filomenas liv.
Dette skabte et netværk af forbindelser mellem De Luca-, Biasiello-, Bucci- og Cialella-familierne, hvilket i praksis gjorde Biasiello-familien til “familie” for Filomena – og dermed giver det mening, at de i folketællingen omtales som “kusiner/fætre”.
Alt det arbejde, jeg havde lagt i at gennemgå immigrations- og folketællingsoptegnelser, finde adresser samt fødsels- og vielsesdokumenter for de nye De Luca-personer i fortællingen, havde knækket koden. Endelig begyndte alle brikkerne i puslespillet at falde på plads.
Mine forældre, Mary og Joseph Carlucci. Fotoet er farvelagt og forbedret af MyHeritage.
Hvad med mysteriet om Biasiello-familien?
Det viste sig, at mysteriet om Biasiello-familien slet ikke var noget stort mysterium alligevel: Min bedstemor Filomena havde fået plads i huset, efter hendes yngste barn – min far, Joseph Carlucci – blev gift og flyttede ud i 1947 til Mifflin Street (mit barndomshjem). I tråd med mine forfædres mangeårige tradition for flerfamilie-husstande, flyttede Biasiello-familien ind. De var nemlig svigerfamilie til Filomenas nevø – altså hendes “kusiner”.
Min bedstemor boede dog ikke længe i huset derefter. Senere i 1950 solgte hun det til Biasiello-familien og flyttede ind hos mine forældre og mig.
Mysteriet løst.
Hvad denne historie betød for mig
Det tog mig bestemt tid at finde optegnelserne om De Luca- og Biasiello-familierne, men det var indsatsen værd – og MyHeritage har været en uvurderlig hjælp. For nogle kan det måske virke som bare endnu en blandt mange slægtshistorier, hvoraf de fleste er ret almindelige.
Men for mig er det anderledes. Jeg var meget tæt med Filomena og ville gerne styrke og bevare mit minde om hende. Bortset fra én kusine er jeg den eneste, der stadig er i live og kan huske min bedstemor.
Denne rejse – og min forskning i min familie – har lært mig at være mere opmærksom på detaljerne i folketællingsoptegnelser. Det er vigtigt at forstå, hvem der boede i nabolaget omkring dine forfædre. For eksempel, hvis din “John Smith” blev gift med en “Mary Jones”, så kan det vise sig at være væsentligt, hvis Smith- og Jones-familierne boede lige ned ad gaden fra hinanden.
Selvfølgelig er der stadig flere mysterier, der venter på at blive løst. F.eks. nævnes hverken min bedstemor eller min grandtante Jennie – henholdsvis 11 og 13 år gamle – i folketællingen fra 1900 for enten 608 eller 609 Clymer Street. Indtil videre har jeg ikke fundet dem noget andet sted. Det bliver et nyt kapitel at udforske i fortællingen om min arv.
En stor tak til Melanie for at dele denne fascinerende opdagelse med os! Hvis du også har gjort en fantastisk opdagelse med MyHeritage, vil vi meget gerne høre om den. Del den med os via denne formular eller send en e-mail til: stories@myheritage.com.
