At finde min far og min søster fyldte julen med glæde igen
Helt fra jeg var meget lille, vidste jeg, at der var noget ved mig, som ikke helt stemte. Jeg var ét af fire børn, der voksede op i Frankrig, men jeg følte mig altid anderledes – som om jeg ikke hørte til på samme måde. Det var en stille sandhed i vores familie, at den far, der opdragede mig, hr. Renault, ikke var min biologiske far. Ingen talte nogensinde om det. Og sådan bar jeg denne tavshed med mig, som om en del af mit liv hele tiden manglede.
Valeries mor og hendes ikke-biologiske far. Billedet er forbedret og farvelagt af MyHeritage.
Da jeg var 16 år, flyttede jeg hjemmefra til Schweiz for at satse på det, der skulle blive en dybt meningsfuld karriere inden for dans. Jeg blev en del af Béjart Ballet i Lausanne, et af verdens mest prestigefyldte balletkompagnier, og optrådte internationalt som solodanser. Disciplinen og skønheden i balletten blev mit fristed. Gennem dansen kunne jeg udtrykke følelser, jeg ikke selv havde ord for. Den hjalp mig med at overleve alt det, jeg ikke forstod.
Valerie optræder med ballet
På trods af al min succes var der stadig noget inde i mig, der søgte. Allerede som 18-årig mærkede jeg et stærkt behov for at finde ud af, hvor jeg egentlig kom fra. Jeg begyndte at forsøge at finde min biologiske far – ikke af vrede, men ud fra en stille overbevisning om, at jeg fortjente at kende hans navn. Bare det. Men uden reel information – og med usikkerhed om, hvordan hans navn faktisk blev stavet – var vejen frem smertefuldt uklar.
Den vej førte mig til sidst til MyHeritage – og efterhånden til et helt ekstraordinært genforeningsøjeblik, som forandrede mit liv.
Du kan se dette uforglemmelige øjeblik i videoen nedenfor:
At tage testen
I årevis ledte jeg uden at komme nogen vegne, indtil en meddanser delte en overraskende historie. Han havde fundet sin vietnamesiske biologiske familie takket være en MyHeritage DNA-test. Hans historie plantede et frø i mine tanker, men jeg var bange. Ikke for selve testen, men for hvad jeg kunne komme til at opdage. Det var en god frygt – en, der betød, at noget vigtigt stod på spil.
Så den 12. november 2019 gik min mor bort. Det var en krise for mig. Den dag hun døde, styrtede hele min verden sammen.
Valeries mor, Louise, som ung
Præcis samme dag bestilte min partner et MyHeritage DNA-sæt til mig. Efter så mange års tøven var der noget, der ændrede sig. Jeg følte mig klar.
Et opkald juledag
Da jeg tog testen, gik det hele hurtigt. Ét match skilte sig ud med det samme: en kusine i Canada. Jeg tog kontakt med hjertet helt oppe i halsen. Hendes svar ændrede mit liv. Hendes mor huskede min mor og bekræftede, at hendes bror, Guy Charles Auguste Kayser, var min biologiske far. Hun kendte endda til forholdet mellem mine forældre.
Så kom det øjeblik, jeg aldrig vil glemme: Juledag 2019 ringede min far til mig.
Hans stemme rystede. Han fortalte, at han havde talt med sin kone og datter, og at de havde opfordret ham til at kontakte mig. “Du er skør, hvis du ikke ringer til hende,” havde de sagt. “Hun har ledt efter dig i årevis.” Senere forstod jeg, at han havde været bange – bange for, hvordan jeg ville reagere, bange for at møde fortiden efter så lang tid. Men han ringede. Juledag. En dag, der altid havde været præget af tab for mig, fordi det også var den dag, hr. Renault, faren der var der i min opvækst, døde.
Pludselig fik julen en helt ny betydning.
Kort tid efter opdagede jeg, at jeg havde en søster: Marie-Line Akkisi Kayser, 36 år gammel, født i Elfenbenskysten. Hendes mor, Jacqueline, var gift med min far, og hun tog imod mig i deres liv med en helt enestående varme og generøsitet. Vi planlagde at mødes i Paris i marts 2020. Marie-Line hentede mig i lufthavnen. Jeg var nervøs, spændt og overvældet – men i det øjeblik vi så hinanden, føltes det naturligt. Som om vi havde kendt hinanden hele livet.
Som at se sig selv i et spejl
At møde min far er et øjeblik, jeg har svært ved at sætte ord på. Han var 83 år gammel, skrøbelig og følelsesladet. På trods af sit handicap rejste han sig og gav mig et kram. Han græd og sagde, at jeg var smuk. Han så på mig, som om han så én, han havde elsket for længe siden. Og jeg … jeg så mig selv i ham. Det var som at se ind i et spejl. Jeg følte mig hel. Den konstante følelse af at være anderledes, af at noget manglede – den var væk. Jeg følte ro. Jeg følte fred.
Valerie møder sin far for første gang
To måneder senere døde han af COVID-19.
Jeg havde kun lige fundet ham – og så mistede jeg ham igen. Ikke bare et enkelt møde, uanset hvor stærkt det var, kan erstatte de år, vi aldrig fik. Men jeg er taknemmelig for, at jeg nåede at se hans ansigt, høre hans stemme og mærke hans arme omkring mig.
En ny slags familie
Det, der står tilbage nu, er noget smukt og varigt. Marie-Line og jeg har opbygget et bånd, jeg værdsætter uendeligt højt – et af de vigtigste forhold i hele mit liv. Jacqueline behandler mig som en datter. Jeg er ikke bare en del af deres familie – jeg er familie.
For seks måneder siden fik Marie-Line en datter, som fik navnet Eva. I oktober fik jeg lov at holde hende for første gang.
Marie-line, Valerie og lille Eva
Tilbage i Frankrig er jeg stadig tæt med den søster, jeg voksede op med: Laurence Renault – min storesøster i alle de betydninger, der virkelig betyder noget. Hun blev dybt berørt af det, jeg fandt frem til, og støttede mig fuldt ud. Alle mine bedste barndomsminder er med hende, og i år skal jeg fejre jul sammen med hende og hendes familie.
Valerie (til venstre) sammen med storesøsteren Laurence som barn
En tid, der engang symboliserede tab, er blevet forvandlet til en fejring af samhørighed.
Søstrene Valerie og Marie-line på gåtur i Paris
Uden MyHeritage ville intet af dette være sket. Jeg ville aldrig have lært Marie-Line at kende. Jeg ville aldrig have hørt min fars stemme. Jeg ville stadig have båret på smerten – uvisheden. I stedet bærer jeg nu noget andet: fred, kærlighed og en historie, jeg aldrig troede, jeg skulle få lov til at fortælle.
Mange tak til Valerie for at dele sin smukke historie med os. Har du også gjort en fantastisk opdagelse med MyHeritage, vil vi meget gerne høre om den. Send den til os via denne formular eller på e-mail til stories@myheritage.com
