Derfor lægger Danmark jord til USAs uafhængighedsdag

Fejringen af Den amerikanske uafhængighedsdag er ikke forbeholdt USA. Faktisk har USA’s uafhængighedsdag haft en særlig dansk betydning i mere end 100 år.

Forestil dig at din nabo, en søster eller en fætter udvandrer til USA – at de er blandt de 300.000, som søger lykken i landet ”over there”. I perioden 1850-1930 er denne udvandring en realitet, da 15% af den danske befolkning forlader Danmark for at søge et bedre liv. Hver 9. dansker, der vælger at rejse, hvilket betyder, at det er overvejende sandsynligt, at du er i familie med en dansk-amerikaner.

De danske emigranter rejser til USA, fordi landbruget i Danmark ikke giver dem gunstige vilkår, og livet i byen er ikke meget bedre. Danmark oplever i 1800-tallet store landbrugskriser, der resulterer i hungersnød, arbejdsløshed og dyb fattigdom for mange danskere. Det spirende frø i den golde jord er den amerikanske drøm og ønsket om en ny start, som får de 300.000 danskere til at borde skibene fra Europas havne med kursen mod Amerika.

Set med danske øjne er der ét navn, som optræder med både Dannebrog og Stars & Stripes på denne dag. Max Henius bliver den 16. juni 1859 født i Ålborg. Søn af fabriksejer, Isidor Henius (1820-1901), og Emilie Wasserzug (1839-1913). Med en doktorgrad i kemi drager den unge Max Henius til USA for at slå sig ned i Chicago, hvor han efter nogle år med tilfældigt arbejde grundlægger kemikervirksomheden, Wahl & H. Analytical and Chemical Chemists, samt en fermenteringsskole sammen med partneren Robert Wahl. Virksomheden bliver en succes og i 1905 nyder Henius en vis anseelse i Chicago, men hans kærlighed til det danske fylder stadig en del i hjertet.

Henius bruger en stor del af sit liv på at påvirke forskellige amerikanske politikeres syn på danske interesser samt dansk-amerikaneres vilkår i USA. Han grundlægger blandt andet Det danskamerikanske selskab, der blandt andet inviterer danske kunstnere til at turnere i USA, mens han efter Første verdenskrig påvirker præsident Wilson til at foreslå en folkeafstemning i Sønderjylland om tilhørsforhold til Tyskland eller Danmark.

Når Max Henius står som en historisk person i Rebildfesten, skyldes det, at han med støtte fra dansk-amerikanere i 1911 køber 140 tønder land, der skal bruges som samlingssted for dansk-amerikanere til en årlig fest – området kender vi i dag som Rebild Bakker. Datoen for festen vidner om Henius’ kærlighed til det land, som giver ham velstand og anseelse. Henius ønsker den første Rebildfest skal holdes 4. juli i 1912, men højere kræfter sætter en stopper for denne plan.

Kong Frederik den 8. dør den 14. maj 1912, og historiens første Rebildfest må udsættes til den 5. august samme år som følge af landesorg. Ifølge Rebildselskabet deltager mellem 10.000 og 15.000 mennesker.

I dag lægger Rebild Bakker hvert år grund til den største fejring af den 4. juli udenfor USA. Festen er samtidig en hyldest til de mange dansk-amerikanere, der har boet i USA gennem flere generationer såvel som første generation. Dermed er Den amerikanske uafhængighedsdag også en dansk mærkedag, hvilket markeres med taler fra kendte danskere såvel som medlemmer af kongehuset.