Udvandringen til Amerika på godt og ondt

I starten af 1800-tallet begyndte udvandringen til Amerika fra Skandinavien, og over de næste hundrede år emigrerede mere end 2 millioner skandinavere, hvoraf mere end 300.000 af dem var danske. I forhold til vores naboer fra Sverige og Norge var det en relativ lille del af befolkningen, der søgte bedre muligheder i ”The land of the free”. Nogle opnåede at finde lykken på den anden side af ”dammen”, mens det for andre ikke levede helt op til forventningerne.

Udvandringen til Amerika førte til Hollywood

Selvom det langtfra i alle tilfælde var en succeshistorie, når danskere udvandrede til USA, så var der enkelte, der formåede at gøre et navn ud af sig selv. En af dem var Jean Pierre Carl Buron, der senere blev kendt som Jean Hersholt. Han blev født i København d. 12. juli 1886 til hans katolske, franske far og protestantiske, danske mor. Hans store drøm var at blive skuespiller, hvorfor han fra 1904-1905 var elev på Dagmarteatret. Han medvirkede derefter i 3 stumfilm, hvorefter han blev en del af en større skandale i København.

I 1906 blev to mænd anholdt, da de var i færd med et romantisk stævnemøde. Dette fik den store sædelighedssag til at rulle, der omhandlede mandlig prostitution i de Københavnske gader. I sagen dukkede Jean Burons navn op og det bliver offentliggjort, at han har erhvervet sig ved at prostituere sig. Flere kendte erhvervsfolks navne dukker også op, og det er en skandale, der får København på den anden ende.

For den unge Jean Buron fører det til otte måneders forbedringsarbejde. Jean har haft svært ved at få andet end mindre statistroller i Danmark og sagen om prostitution hjælper ikke på hans chancer hos filmstudierne. Derfor drager han i 1908 til Canada for at slå sig ned. Her arbejder han i nogle år som maler, inden han beslutter sig for at tage det store spring og rykke til USA.

Her ses Jean Hersholts indvandring til USA, da han rejser fra Canada til USA med 125 dollars på lommen.

Jeans oprindelige destination var San Francisco, men der går ikke længe, inden han drager yderligere mod syd – nærmere betegnet Hollywood. Kort efter hans ankomst begynder han i 1915 at få flere statistroller og i 1917 er han med i intet mindre end 17 film. I 1920’erne begynder han at få flere roller, hvor han ofte optræder som skurk i nogle meget ubehagelige roller. Hans fantastiske skuespil gør, at han bliver efterspurgt af instruktører og flere af hans film står i dag tilbage som milepæle i stumfilmens historie. I stumfilmsperioden opnåede han at blive tildelt flere hovedroller og spille overfor nogle af datidens største stjerner.

Jean Hersholt ses her i filmen Flames fra 1926 i rollen som Ole Bergsson. Billedet er blevet forbedret med MyHeritages fotoværktøjer

I alt blev det til 75 stumfilm, hvor han var engageret hos de største studier såsom Goldwyn (det senere MGM) og Paramount. I slutningen af 20’erne begyndte tonefilmen at bryde frem, hvilket havde potentiale til at skabe udfordringer for en, der var en del af udvandringen til Amerika. Hans danske accent var tydelig, men da han havde en mild og behagelig stemme, formåede han at overføre sin succes til tonefilmen, og brugte endda sin stemme i 17 år som lægen Dr. Paul Christian i hørespillet Dr. Christian. Navnet til titelrollen havde han selv fundet på, da han var en stor beundrer af H.C. Andersen.

Jeans Hersholt tog det danske med til USA

Hans beundring for H.C. Andersen førte til, at han oversatte mere end 160 af hans eventyr til engelsk, hvor hans udgaver er blevet beskrevet som nogle af de bedste. For dette arbejde blev han hædret i Danmark ved at blive slået til Ridder af Dannebrog. I hans nye hjemland modtag han også flere priser og han formåede to gange at blive hædret med en æres-Oscar. Han ikke bare modtog Oscars, men var også med til at uddele dem, da han fra 1945-1949 var præsident for Academy of Motion Picture Arts and Sciences.

Med udvandringen til Amerika blev Jean Hersholt et stort navn i Hollywood og et navn, der stadig bliver nævnt hvert år, når der skal uddeles Oscars. Jean har lagt navn til Jean Hersholt Humanitarian Award, der hvert år tildeles ”en person i filmindustrien, hvis humanitære indsats har gjort filmindustrien ære”. Gennem årene har Frank Sinatra, Charlton Heston, Audrey Hepburn og Elizabeth Taylor modtaget prisen, og den seneste modtager er Michael J. Fox. Prisen er en ærefuld pris at modtage.

Det og hans to stjerner på Hollywood Walk of Fame, vidner om en mand, der ikke formåede at sætte sit præg som skuespiller i Danmark, men for eftertiden har gjort det i USA som en del af udvandringen til Amerika.

Når drømme om Hollywood bliver opfyldt

En anden dansker, der prøvede lykken som skuespiller, var Rasmus Karl Therkelsen Gottlieb, senere kendt som Karl Dane. Efter at have haft forskellige jobs som maskinarbejder, dukkefører for sit eget dukketeater og korporal i hæren besluttede han sig i 1916 for at udvandre til USA. Ombord på skibet SS Oscar II satte han i 1916 kursen mod Ellis Island uden at kunne et eneste ord engelsk. Den 11. februar 1916 ankommer han til Ellis Island i New York, hvorfra han drager videre mod Brooklyn, hvor han skal bo hos hans ven Charles Lindgren.

Rasmus Karl Therkelsen Gottlieb ses her på passagerlisten på skibet SS Oscar II til Ellis Island.

Du kan gå på opdagelse i indvandreprotokollerne i Amerika ved at tage et kig i Ellis Island- og andre New York-passagerlister, 1820-1957 lige her

I USA bestrider han flere forskellige jobs, hvor han både arbejder på jernstøberier og som bilmekaniker. I slutningen af 1917 formår han dog, uden nogen skuespilerfaring, at lande en mindre rolle hos Vitagraph Studios i New Jersey. I slutningen 1910’erne og starten af 20’erne får han flere mindre roller, men slår ikke for alvor igennem. Dette fører til, at han beslutter at droppe skuespillet og i stedet begynder at opdrætte kyllinger på en gård i Van Nuys, Californien. Senere bliver han dog overtalt af sin gamle ven Charles Hutchinson til at genoptage skuespillet, hvilket viser sig at blive en stor succes.

I slutningen af 1924 bliver han hyret af filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayer til at portrættere den amerikanske soldat Slim under 1. verdenskrig i filmen The Big Parade, hvor han spiller overfor store stumfilmsstjerner som John Gilbert og Renée Adoreée. Filmen bliver en kæmpe succes og er i dag den stumfilm, der har indtjent næstflest penge nogensinde. Siden går karrieren slag i slag og Karl Dane bliver en stor stjerne i Hollywood og skriver under på en lang kontrakt, hvor han tjener 1.500 dollars om ugen.

Den 192 centimeter høje Karl Dane ses her i rollen som den Amerikanske sergent Diggs i filmen Rookies fra 1927.

På toppen af hans karriere sker der en fundamental ændring i filmindustrien, da man begynder at gå over til tonefilm. Hos Karl Danes arbejdsgiver MGM er man bekymret for, om skuespillere med tykke accenter kan bruges på det store lærred, og som resultat deraf får Karl Dane færre og færre roller. Efter nogle mindre roller bliver hans kontrakt med MGM revet over med hans danske accent som direkte årsag. Derefter havde han igen nogle små roller hos andre studier, men formåede ikke at tilpasse sig tonefilmen, hvorefter han igen stoppede med skuespillet.

Han prøvede derefter at udleve den amerikanske drøm på andre måder ved at investere i et par virksomheder indenfor minedrift, hvor han tabte det meste af hans formue. Det betød, at han igen måtte finde arbejde som mekaniker og tømrer, hvor han dog ikke formåede at være ansat for en længere periode. Hans sidste forsøg på succes blev en pølsevogn i Los Angeles, der heller ikke kastede andet end endnu et mislykket forretningseventyr af sig.

Enden på den lange hårde rejse

Uden penge og arbejde gik han den lange vej tilbage til MGM, hvor han tidligere havde været en stjerne. Her ville de dog ikke bruge ham på grund af hans højde og udseende – Karl Dane målte 192 cm. Nedtrykt og ude af stand til at finde lykken blev han d. 13. april 1934 frarøvet sine sidste 18 dollar af en lommetyv. Dette var dråben for den udvandrede dansker, der dagen efter greb sin pistol og begik selvmord. I flere dage lå hans lig på lighuset, hvor der var ingen venner eller familiemedlemmer, der meldte sig.

Det var der dog en anden dansker, der gjorde. Den anden store danske Hollywood Jean Hersholt fandt ud af, hvad der var hændt og krævede, at MGM betalte for hans begravelse. Filmselskabet indvilligede, hvorefter der blev holdt en offentlig begravelse for ham, hvor Jean Hersholt var en af kistebærerne. Selvom Karl Dane havde tjent store summer i løbet af hans karriere, så blev hans samlede værdier vurderet til 197 dollars.

Hans karriere i Hollywood var kort, men hans indtryk var alligevel så stort, at han er den eneste dansker, foruden Jean Hersholt, der har en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Karl Dane er symbolet på, at udvandringen til Amerika havde mange ansigter og op- og nedture.

Selvom det i dag er mange år siden, at danskerne udvandrede til Amerika, så er der stadig flere steder, hvor danskheden præger. Det være sig i de danske enklaver, Solvang, Elk Horn eller Viborg, hvor der stadig er æbleskiver og medisterpølser på menuen, eller en spadseretur blandt de største skuespillere i Hollywoods historie.