Grundlæggende om slægtsforskning 1. afsnit: Sådan interviewer du slægtninge

Kommentarer.

Hvis du har bestemt dig for at lære mere om din families rødder, er der ingen tvivl om at rejsen vil blive utrolig givende. At vide mere om hvem dine forfædre var, hjælper dig med at forstå mere om hvem du er nu – og giver dig værktøjer til at skabe en bedre fremtid for dig selv og din familie.

Før du sætter dig ned for at komme i gang, kan vejen fremad virke skræmmende. Der er så meget at lære og så meget arbejde der skal udføres. Hvordan finder du de oplysninger du har brug for? Hvordan dokumenterer du det tilstrækkeligt for at sikre, at det er korrekt og vil blive bevaret for kommende generationer? Som slægtsforsker kommer du til at lære en bred vifte af færdigheder. Du bliver en historiker, en psykolog, en kartograf, en forsker, en sprogforsker og en paleograf – alt i et.

At samle en familiehistorie kræver mange puslespilsstykker

MyHeritages mission har altid været at gøre slægtsforskning til en nem, tilgængelig, sjov og givende aktivitet. Vi har skabt en ny slægtsforskning-serie på vores blog for at hjælpe dig med at gennemgå de vigtigste skridt til at opbygge dit slægtstræ og finde ud af, hvad denne fantastiske rejse kan give dig.

I dette første indlæg vil vi undersøge, hvordan man interviewer slægtninge for at samle informationer til dit slægtstræ.

Sådan interviewer man slægtninge

Hvis du planlægger at undersøge din families fortid, er interview med dine ældre slægtninge det perfekte sted at starte.

Forberedelse af billeder på forhånd kan hjælpe med at få samtalen startet og huske historier

De ældste i din familie bærer i deres minder en stor mængde værdifulde informationer – og tiden til at dokumentere disse informationer er nu.

Det er bedst at starte med din ældste levende slægtning til at fange de unikke oplysninger som kun de kan give. Der kan dog findes en anden yngre slægtning, der allerede har lavet slægtsforskningsarbejde og indsamlet familieinformationer. Disse mennesker er guld værd! I takt med at du fortsætter med din forskning, er der chancer for at du finder flere af dem. Du vil kunne bekræfte oplysninger du samler, sammenligne noter, dele optegnelser og familiehistorier og kopiere hinandens slægtstræer.

Stop heller ikke efter du har interviewet én slægtning. Grandtanter og -onkler, fætre og fjerne slægtninge kan også være i besiddelse af et væld af oplysninger. Lav en liste over familiemedlemmer som du gerne vil interviewe, og prioritér dem, med ældste slægtninge først.

Hvis du bor langt væk, kan du måske ikke gennemføre interviews ansigt til ansigt – og selv hvis du planlægger at besøge snart, kan du begynde med et telefoninterview.

Dette indlæg vil hjælpe dig med at lære hvordan du interviewer et ældre familiemedlem til din slægtsforskning.

Forberedelse til interviewet

Sørg for at afsætte nok tid til interviewet. Det kan tage mange sessioner af flere timer hver gang. Hvor mange og hvor lange sessioner afhænger af forskellige faktorer – som sundhed og udholdenhed hos den person du interviewer, og hvor mange informationer de skal dele. Jo mere tid du har, desto bedre.

For at få mest muligt ud af din tid med din slægtning, er det en god idé at forberede sig inden. Hav spørgsmål og udstyr klar og hvis det er muligt, spørg dem om de kan søge eller spørge om familiedokumenter og fotografier, og have dem tilgængelige når du kommer på besøge.

Udstyr som vil være en god idé at medbringe:

    • En notesbog og kuglepen.
    • En diktafon eller et videokamera. Hvis du optager nterviewet, frigør det dig fra at tage noter, og sikrer, at du ikke kommer til at gå glip af selv de mindste detaljer. Derudover kan en video af farmor, der fortæller historier om sin familie, være værdifuldt for dig og dine efterkommere. Den gratis MyHeritage-mobilapp har en lydoptagelsesfunktion, der giver dig mulighed for at tilføje optagelserne direkte til dit slægtstræ på MyHeritage. De optagelser, der er lavet på appen, gemmes i profilen til den person du interviewer, og de er til enhver tid tilgængelige på familiewebstedet eller på mobilappen.
    • Et digitalkamera og skanner. Disse kan hjælpe med nemt at dokumentere minder og lave kopier af familiefotografier og dokumenter. Du kan også bruge din smartphone som skanner, og MyHeritages mobilapp gør det nemt. Vores digitale skanner-funktion skaber billeder af høj kvalitet af fotografier og dokumenter, så du kan tagge slægtninge, tilføje detaljer og beskrivelser, og katalogisere hver fil i den relevante del af dit slægtstræ.
    The MyHeritage mobile app is a great way to audio record relatives as well as scan photos and documents directly to your family tree
    MyHeritage-mobileappen er et godt værktøj til optagelse af slægtninge og scanning af billeder og dokumenter direkte til dit slægtstræ
    • En flaske vand eller en kande te til hver af jer. Der kommer til at være meget at tale om, og man kan blive tør i halsen!

    Generelle spørgsmål at stille

    Her er nogle eksempler på spørgsmål du kan stille din slægtning for at hjælpe med at få flere oplysninger som du kan tilføje til dit slægtstræ. Husk altid at stille åbne spørgsmål, ikke dem der kan besvares med “ja” eller “nej”.

      • Hvor blev du født? Hvilket hjem er det første du husker?
      • Hvor blev dine forældre født?
      • Har du eller din familie flyttet eller immigreret i løbet af din levetid? Fra hvor til hvor, og hvornår?
      • Hvor mange søskende havde dine forældre? Hvad var deres navne? Ved du hvor de blev født, eller hvor deres forældre var fra?
      • Hvilke familiehistorier husker du?
      • Hvad var dit første sprog? Hvilket sprog talte dine forældre?
      • Ved du, om nogen i vores familie har kæmpet i en krig? Hvis ja, hvilken krig?
      • Hvad betyder dit fornavn og efternavn? Ved du hvorfor du har fået det navn?
      • Har du ændret dit navn i løbet af dit liv? Hvis ja, hvorfor, og hvad var dit forrige navn?
      • Hvad var dine forældres navne og efternavne? Kan du huske deres forældres navne og efternavne?
      • Hvordan mødte du din ægtefælle?
      • Hvad kan du huske om din ægtefælles familie?

    Du kan finde en langt længere liste over detaljerede spørgsmål at spørge i dette indlæg, men husk at hvis du bombarderer din slægtning med alt for mange spørgsmål kan det blive overvældende. Bestem dig for hvilke informationer der er vigtigste og stukturer dit interview med fokus på disse informationer. Når først de mest presserende spørgsmål er besvaret, kan du udforske yderligere minder og historier. Husk også, at nogle mennesker har en mere visuel hukommelse end auditiv, så det kan være lettere for dem at huske detaljer, hvis man tegner et slægtstræ eller ser på familiefotografier sammen.

    Go through photos in preparation for the interview
    At gennemse fotografier i løbet af interviewet kan hjælpe slægtninge med at huske detaljer

    Familieminder

    Familiefotografier, arvestykker og andre memorabilia er nogle af vores mest værdsatte ejendele. De fleste ældre slægtninge vil være glade for at gennemse dem med dig – og de kan medføre yderligere minder.

    Nogle ting vil du sandsynligvis bede din slægting om at vise dig, eller selv tage med til interviewet for at vække deres erindringer:

    • Gamle breve og invitationer til bryllupper eller andre livscyklusbegivenheder
    • Familiefotografier
    • Årbøger
    • Avisudklip
    • Officielle optegnelser såsom fødsels-, døds- og ægteskabscertifikater
    • Uddannelsesdokumenter som rapportkort og eksamensbeviser
    • Dokumenter fra militæret
    • Religiøse dokumenter som dåb eller – Religiøse handlinger som dåb eller ægteskabsregister
    • Familiens arvestykker, såsom smykker, religiøse genstande, bøger, og kunst
    • Andre ting, der har personlig betydning i familien
    Familiefotografier, dokumenter og memorabilia til at bringe til et interview

    Når I gennemgår disse ting sammen, spørg hvem de tilhørte, hvor og hvornår de blev erhvervet, hvad de anvendt til, og hvis din slægtning kan huske historier om dem. Sørg for at tage organiserede noter (eller lydoptagelser efter at have beskrevet det pågældende emne) – især om fotografierne, så du kan huske hvem der er hvem.

    Vær følsom

    Husk, at mens mange ældre mennesker nyder muligheden for at mindes og dele familiehistorier, kan der nogle gange være følsomme eller smertefulde minder, der kan være svært for din slægtning at tale om. Der kan være traumatiske erindringer forbundet med bestemte begivenheder eller familiemedlemmer, eller følelserne efter at have mistet et elsket familiemedlem eller en ven kan stadig være friske. Gør dit bedste for at være støttende, og skub ikke din slægtning for meget, hvis det virker som om at de har det svært med et emne eller spørgsmål. Tilbyd at tage en pause eller lave en kop te, og fortsæt når de er klar igen.

    Take a break and enjoy a cup of tea together
    Vær støttende og tag regelmæssige pauser sammen

    Inden du går

    Når du er ved at være færdig, glem ikke at spørge din slægtning om der er noget de gerne vil tilføje, eller om der var noget de ønskede at du havde spurgt om. Tilbyd dem til at ringe eller skrive til dig, hvis de husker historier eller informationer, de gerne vil dele med dig på et senere tidspunkt.

    At samle det hele

    Når du har gennemført dit interview, skal du organisere de informationer du har erhvervet, på en måde der gør det nemt for dig og andre at forstå. Sider som MyHeritage gør det nemt at opbygge et slægtstræ, gemme optegnelser og dokumenter og dele alle informationer med dine slægtninge. Du vil måske få lyst til at kompilere et album eller en scrapbog med det du har fundet – og den slægtning du interviewede vil blive glad for at modtage en kopi, hvis du forbereder et digitalt fotoalbum. I senere indlæg vil vi gå nærmere ind på, hvordan man kan gemme og organisere dine optegnelser og dokumenter.

    Kom i gang!

    Nu hvor du ved hvordan du interviewer dine slægtninge, er det på tide at komme i gang! Aftal en dato for at interviewe din ældste slægtning, og sørg for at huske på alle vores tips og forslag. Vi vil gerne høre hvordan oplevelsen var, og hvilke historier og hemmeligheder du lærte, så fortæl os om det i kommentarerfeltet nedenfor!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.