Er kommet så langt tilbage som 16. generation
den franske adel i ca. 1500
Grundlæggende om slægtsforskning 2. afsnit: Byg et slægtstræ i seks trin
- Af Ilan
Vi har glæden af at dele det andet indlæg i vores Grundlæggende om slægtsforskning-serie – en trinvis vejledning til at øge din viden om slægtsforskning. I 1. afsnit introducerede vi serien og dykkede ned i måden hvorpå man interviewer slægtninge. I dette indlæg vil vi se nærmere på, hvordan man afdækker de grundlæggende oplysninger om hvert familiemedlem, som kan hjælpe med at opbygge dit slægtstræ.
Historien bag dit slægtstræ strækker sig over århundreder og kontinenter. Hvert familiemedlem er deres egen verden fuld af historier, lektioner og konklusioner. Med så meget information at lære, dele og bevare, hvordan kan du vide hvilke detaljer du skal fokusere på når du bygger dit slægtstræ?
Vi anbefaler at starte med følgende:
1. Navn og efternavn
Mange historiske optegnelser kan søges efter navn, og det er vigtigt at huske på, at folks navne af forskellige årsager ændres i løbet af deres liv. I mange kulturer, tager en kvinde sin mands efternavn når hun gifter sig, og deres børn arver det efternavn, men det ikke tilfældet overalt! I Spanien beholder folk for eksempel de samme to efternavne (en fra faderen og en fra moderen) hele deres liv, og de har ikke lov til at ændre dem, selvom en nylig lov giver forældre mulighed for at vælge deres børns efternavn. Nogen gange kan et sjældent efternavn uddø og være vanskelig at spore. I Island er en persons efternavn sammensat af deres fars (eller mors) fornavn plus “sson” for en søn og “sdóttir” for en datter, hvilket betyder at efternavnet ændres efter hver ny generation og er forskelligt afhængigt af køn!
Vores SuperSearch™-værktøj skanner tæt på 10 milliarder historiske optegnelser for at hjælpe dig med at finde flere informationer om et efternavn.En anden grund til at nogen måske ændrer navn, skyldes indvandring. Irving Berlin, en af USA’s mest berømte sangskrivere, var en russisk jødisk immigrant, hvis egentlige fødselsnavn var Israel Beilin. Jerry Yang, grundlægger af Yahoo!, immigrerede til USA fra Taiwan som barn, og hans navn var oprindeligt Chih-Yuan. Mange indvandrere valgte et nyt navn for at hjælpe dem med at integrere sig bedre i den lokale kultur, eller for at gøre deres navn lettere for lokalbefolkningen at udtale. Ingen indvandrers navne til USA blev dog nogensinde ændret på Ellis Island eller nogen anden amerikansk indgangshavn. En af de største myter i slægtsforskning er, at indvandrernes navne blev ændret på indvandrerkontorer.
Det er også muligt at folk ændrer deres navne af spirituelle eller religiøse grunde, fordi de er nødt til at skjule deres identitet, eller af den simple grund at de ikke kunne lide deres oprindelige navn.
Det var endnu mere kompliceret inden opfindelsen af trykpressen og fremkomsten af massemedier, da der ikke var nogen standard stavemåde for ord eller navne. Dette betyder, at den samme person kan have stavet sit navn forskelligt i forskellige optegnelser – og da de normalt ikke var den der nedskrev navnet, kan en kontorist eller anden person som stod for nedskrivningen, have registreret det ukorrekt.
Alt dette kan være frustrerende for en slægtsforsker. Heldigvis er der hjælp at finde i MyHeritages Record og Smart Matching™. Vores teknologi genkender matches, selv når det varierer fra det simple (som William kontra Bill) til det langt mindre indlysende (som Alessandro kontra Sasha).
Record Matching™ søger automatisk efter familiemedlemmer du har tilføjet til dit træ i vores enorme database med historiske optegnelser, hvilket sparer dig utallige timers manuel forskning. Vi har også tilføjet verdens første oversættelsesteknologi til fornavn for historiske optegnelser, hvilket betyder at du ikke behøver at læse eller forstå optegnelsens originale sprog for at finde dine familiemedlemmer opført i den. Dette har vital betydning for mange slægtsforskere, som ofte har svært ved at komme videre, når de sporer deres familie tilbage til et land hvor de ikke taler sproget.
Smart Matching™ finder optegnelser i andre brugeres slægtstræer, der matcher det du har lagt op, som kan tilføje værdifulde informationer til dit træ og sætte dig i forbindelse med andre slægtsforskere i din familie, så I kan sammenligne noter.
Sørg for at notere yderligere navne den person du undersøger kan have brugt, og husk altid muligheden for, at de muligvis har ændret navn da de flyttede fra et sted eller livsstadie til et andet.
2. Datoer og steder for fødsels-, ægteskabs- og dødsattester
At søge efter et navn hjælper ofte ikke, medmindre du i det mindste har en nogenlunde idé om hvornår og hvor den person du leder efter boede, især hvis deres navn er almindeligt. Ved hjælp af MyHeritage SuperSearch™ kan du se på fødsels-, død- og folketællingsoptegnelser baseret på et skøn over hvornår og hvor de blev født. Desuden kan du udlede yderligere oplysninger om andre familiemedlemmer fra datoer og steder for familiemedlemmers livsbegivenheder. Hvis du for eksempel har en oldeforælder som blev født i 1903, er der gode chancer for at hans/hendes forælder blev født ca. 20-30 år tidligere.
3. Uddannelse
At kende til en persons uddannelse kan afsløre meget om personens liv: Hvordan deres opvækst var, beskæftigelse (se nedenfor), socioøkonomisk status osv. Mange gymnasier og universiteter fører journaler over deres studerende, og du kan muligvis finde værdifulde oplysninger om dine slægtninge fra disse optegnelser. MyHeritage har en hel sektion af skole- og universitetsoptegnelser, som du kan søge i, inklusiv en eksklusiv U.S årbogssamling. Årbogssamlingen indeholder næsten 290 millioner optegnelser, og MyHeritage gennemførte en lang proces med at identificere oplysningerne i samlingen, for at gøre søgningen så let som muligt for vores brugere. Vi slog alle forekomster med samme navn i en årbog sammen til én optegnelse og gjorde en ekstra indsats for at identificere de studerendes karakterer for nogle optegnelser, så vi kunne udlede deres alder og estimere deres fødselsår.
4. Beskæftigelse
Beskæftigelse kan også give mange informationer om hvem slægtningen var: hvad der var vigtigt for dem, hvordan og hvor godt de forsørgede deres familie, og hvilke færdigheder, talenter og ejendom de kunne have haft. Mange optegnelser fra folketællinger inkluderer en persons beskæftigelse. Folketællinger er optegnelser der bliver udført af et lands regering, for at holde styr på den lokale befolkning, og de kan være uvurderlige ved at give et øjebliksbillede af din familie det år, hvor folketællingen blev udført. Optegnelsen inkluderer for det meste navne, fødselsdatoer, alder ved sidste fødselsdag og nuværende opholdssted, såvel som beskæftigelse. Vores samling inkluderer folketællinger og vælgerlister fra Nord- og Sydamerika, Europa og Oceanien.
5. Datoer og sted for indvandring
Mange af os er efterkommere af indvandrere. Ved at finde ud af hvornår og hvordan dine forfædre endte med at bo i det område hvor du blev født, kan det hjælpe dig med bedre at forstå din egen kultur, og giver ledetråde om hvor du måske bør kigge for at gå endnu flere generationer tilbage i din slægtsforskning. Immigrationsoptegnelser nævner ofte hvor immigranten kom fra. MyHeritage har en sektion af immigrations- og rejseoptegnelser, herunder passager- og ankomstlister fra USA, Canada, Europa, Asien, Oceanien og Latinamerika.
6. Fysiske egenskaber
Hvor har du fået dine blå øjne fra? Har der været mange med rødt hår i din familie? Når man lægger mærke til de fysiske egenskaber for dine slægtninge, får man en dybere forståelse af hvem man er, og hvorfor man ser ud som man gør! Det hjælper også med at male et mere levende billede til senere generationer, der måske ikke har haft chancen for at møde slægtningen, især hvis der ikke er nogle fotografier. Fysiske egenskaber kan nogle gange ses i militære optegnelser. MyHeritage tilbyder over 45 millioner optegnelser for militæret i vores samlinger.
Kom i gang!
At finde disse seks byggesten for hver slægtning – navne, datoer og steder for fødsel, død og ægteskab, uddannelse, beskæftigelse, informationer om immigration og fysiske egenskaber – vil forvandle dit slægtstræ til et levende familieportræt. Kom godt i gang ved at nedskrive navnene på alle slægtninge du kender til, og angiv så hver byggesten for hver slægtning og tilføj så mange detaljer som muligt.
Aksel Martinussen
1. september 2019
Som svar på jeres spørgsmål om antal generationer, kan oplyses at jeg er 61 generationer og min hustru 28 generationer tilbage.