Kvinden bag Mors Dag – og de kusiner, der bærer hendes arv videre
Hver anden søndag i maj holder millioner af mennesker pause for at fejre deres mødre. Men de færreste kender den komplekse historie bag kvinden, der skabte højtiden – eller at hendes nærmeste nulevende slægtninge for nylig er blevet fundet.
Takket være MyHeritage-holdets research ved vi nu, at Anna Jarvis, grundlæggeren af Mors Dag i USA, ikke har nogen direkte efterkommere. Men hendes arv lever videre gennem en række kusiner og fætre, som hun sandsynligvis aldrig kendte til.
Et løfte fra en datter
Anna Maria Jarvis blev født i 1864 i Grafton, West Virginia. Hendes mor, Ann Reeves Jarvis, havde i årevis organiseret Mothers’ Day Work Clubs – græsrodsgrupper, der arbejdede for at forbedre folkesundhed, hygiejne og børnedødelighed i lokalsamfundet.
Da Ann døde i 1905, besluttede Anna sig for at ære sin mor. Det, der begyndte som en mindehøjtidelighed i en metodistkirke, udviklede sig hurtigt til en landsdækkende kampagne. Kun tre år senere, den 10. maj 1908, afholdt Anna den første officielle Mors Dag i Grafton. I 1914 blev dagen anerkendt som national helligdag af præsident Woodrow Wilson.
“Til den bedste mor, der nogensinde har levet – din mor.”
— Anna Jarvis’ motto for Mors Dag
Spartenburg Weekly Herald og Herald-Journal, 10. maj 1914, OldNews.com
Anna var meget specifik omkring, hvad Mors Dag skulle repræsentere. Med hendes egne ord, som det fremgår af artiklen nedenfor, var det “ikke en dag for tom sentimentalitet,” men et tidspunkt til at forny “loyaliteten over for vores højeste idealer for kvindelighed” og styrke “hjemmets og moderskabets hellighed” — en dag forankret i værdier, ikke forbrug.
En højtid, hun kom til at fortryde
Selvom Anna havde forestillet sig Mors Dag som en personlig og oprigtig hyldest til den enkelte mor, udviklede dagen sig hurtigt til en kommerciel begivenhed. Blomsterhandlere, slikproducenter og kortfirmaer så deres snit – til stor frustration for Anna.
Hun brugte årtier på at bekæmpe, hvad dagen var blevet til, og iværksatte både retssager og offentlige kampagner. Ved livets afslutning havde hun brugt hele sin arv på forsøget på at generobre højtiden fra det, hun anså som udnyttelse.
Anna døde i 1948 – ironisk nok uden egne børn – og hendes indsats blev stort set glemt.
Men historien sluttede ikke dér.
En slægtslinje – tabt og genfundet
Anna Jarvis kom fra en stor familie – hun var én ud af 13 børn. Men kun fire af dem nåede voksenalderen, og kun én fik børn. Den gren døde ud i 1980’erne. Det fik MyHeritage-forskere til at spørge sig selv: Findes der stadig nulevende slægtninge? Og de tog udfordringen op.
Ved hjælp af folketællinger, historiske dokumenter og slægtstræer kortlagde teamet Annas udvidede familie – og kiggede ud over den nærmeste gren. Søgningen førte til efterkommere af hendes fætre og kusiner – og til sidst til nulevende slægtninge i Maryland.
Richard Talbott Miller Jr. (50) og hans søster Elizabeth Burr (52) viste sig at være tremenningers børn af Anna Jarvis. De kendte intet til forbindelsen – før et overraskende opkald fra en MyHeritage-forsker.
“Jeg troede, det var en scam,” sagde Elizabeth i et interview. “Men da det gik op for mig, at det var ægte, var det fantastisk.”
Deres slægtslinje stammer fra Annas faster, Margaret Jane Jarvis Strickler – søster til Annas far.
At huske Anna – på hendes egne vilkår
Som et pudsigt sammentræf fortalte Elizabeth Burr, at hendes egen familie aldrig rigtigt fejrede Mors Dag, da hun voksede op – en stille hyldest, der var blevet givet videre fra tidligere generationer, i respekt for Annas ønsker.
“Vores mor plejede at sige noget i stil med: ‘Hver dag er mors dag,’” fortæller Elizabeths tante, Jane Unkefer. “Vi gjorde ikke noget ud af fine middage eller blomsterbuketter.”
I dag har mange i familien taget højtiden til sig med en ny forståelse – ikke som et kommercielt arrangement, men som en mulighed for at reflektere, genoprette forbindelser og påskønne den daglige omsorg fra mødre og omsorgspersoner.
En arv genvundet
Anna Jarvis nåede aldrig at se sin fulde vision blive virkelighed. I sine sidste år var hun næsten blind og boede på et sanatorium i Philadelphia, hvor hun tilbragte de sidste seks år af sit liv. Hun havde brugt hele sin arv – over 100.000 dollars – på at kæmpe for Mors Dags oprindelige formål. Da hun døde i november 1948, var hun uden penge og stort set glemt.
Sun Journal, 25. november 1948, fra OldNews.com
Det var en trist og ensom afslutning for en kvinde, der havde brugt årtier på at ære andre.
Men i dag bliver millioner af mødre verden over fejret takket være Annas engagement. Selvom hendes navn ikke er kendt af alle, mærkes hendes indflydelse hver gang nogen ringer hjem, deler et kram eller sender en kærlig hilsen til deres mor. På den måde vil Anna Jarvis måske for evigt blive husket som moren til Mors Dag.
