DNA Basics 1. afsnit: En ny blog-serie

Denne blog-serie er skrevet af Yael, vores nye DNA-ekspert hos MyHeritage. 

Som et nyt medlem af MyHeritage-teamet, er jeg begejstret for at kunne dele en ny DNA Basics blog-serie med jer. Jeg gennemførte min Ph.D. forskning i medicinsk neurobiologi på Hebrew University i Jerusalem, hvor jeg også underviste i fysiologi til medicinstuderende. Mit laboratorium har specialiseret sig i genetiske metoder til at besvare forskningsspørgsmål. Jeg er stolt af at være en del af MyHeritage, hvor vi hjælper millioner af mennesker til at finde nye familiemedlemmer og opdage deres etniske oprindelse.

Der er mange som spørger mig hvordan det hele virker. Hvad ser vi helt konkret på når vi analyserer din DNA-prøve i vores laboratorium? Denne nye DNA Basics blog-serie svarer på nogle af de oftest stillede spørgsmål fra MyHeritage DNA-brugere om videnskaben bag DNA-testning.

Denne serie vil forklare DNA til folk som ikke har en videnskabelig baggrund. Er du interesseret i at lære om de generelle principper i DNA, nysgerrig efter at lære mere om dit personlige etnicitetsskøn, eller leder du efter en dybere forståelse af hvordan du kan bringe din genealogiske rejse op på et højere niveau? Hvis svaret er ja, er DNA Basics for dig.

Genetik for begyndere

Vores kroppe består af celler. Hovedkvarteret for hver celle er cellekernen. Inde i hver kerne er en identisk kopi af den unikke instruktionsmanual for DIG, skrevet i DNA. Der er mere end 30 billioner celler i vores kroppe, og i hver cellekerne er der en kopi af dit DNA.

Ingen anden har samme DNA som dig, så hvis du ved hvordan du læser dit DNA, kan du lære meget om hvem du er.

DNA-arv

Vi arver 50% af vores DNA fra vores mor og 50% fra vores far. De modtog hver især 50% af deres DNA fra deres mor og 50% fra deres far. Så når vi kigger på dit DNA, ser vi omkring halvdelen af din mors og halvdelen af din fars, som er omkring 25% af hver af dine bedsteforældres, eller 12,5% af hver af dine oldeforældre. Med andre ord kan vi, ved at se på dit DNA, se små stykker af alle dine forfædre, der tilsammen giver dig den nøjagtige kombination af DNA du har i dag.

Tilpasset fra University of Arizona Health Sciences

Fælles DNA

Som konsekvens af at vi arver dele af vores DNA fra vores forfædre, vil to personer, der har arvet DNA fra de samme forfædre, have noget fælles DNA. For eksempel vil en datter der har modtaget 50% af sin mors DNA og 50% af sin fars DNA, have noget af det samme DNA som sin bror, som også har arvet halvdelen af sit DNA fra hver forælder. Søskende kan have arvet en anden 50% af hver forældres DNA, og derfor har søskende ikke identisk DNA, men de deler omkring 50%.

Dette betyder, at du har 50% af dit DNA til fælles med din mor, 50% til fælles med din far og 50% til fælles med dine søskende. To anonyme DNA-prøver med 50% overlap, kan være en bror og en søster, eller et barn og en forælder. For at identificere forholdet ser vi først på kønsprøven. Mænd har et Y-kromosom i deres DNA-prøve, og kvinder har ikke. Dernæst ser vi på DNA-giverens alder, hvis vi har det. Den del er ikke skrevet i selve DNA’et. At kende disse tre informationer – mængden af DNA til fælles mellem de to prøver (i det nuværende eksempel, 50%), DNA-givernes køn, og DNA-givernes alder – er nok til at give et kvalificeret bud på forholdet mellem de to DNA-donere. To mennesker med 50% DNA til fælles, begge kvinder, og 30 års aldersforskel, er mest sandsynligt mor og datter.

DNA og dig

DNA bærer på DIN personlige kode – din øjenfarve, hårfarve, højde, og selv hvilken smag du hader, er skrevet i dit DNA. Derfor har to mennesker med fælles DNA, også fælles træk. Jo mere DNA I har tilfælles, des flere træk kan I forvente at have tilfælles. Hvis du ofte har fået at vide, at du ligner din mor, eller har din fars næse, eller hvis folk der aldrig har mødt dine søskende, ved at I er tæt beslægtet når de møder dem, ved du nu hvorfor!

DNA og din familie

Mens du har en stor del af dit DNA tilfælles med nære slægtninge, har du også en mindre del tilfælles med fjernere slægtninge. To fjerne fætre, der aldrig har mødt hinanden, men har en fælles forfader, vil have et lille stykke DNA, der er arvet fra den forfader, tilfælles. Dette er grundlaget for at bruge DNA-test til at opdage slægtninge som du ellers ikke ville kende til.

Hvor lille en del af DNA I har tilfælles, afhænger af hvor mange generationer tilbage den fælles forfader var. Kombineret med vores store database af stamtræer, hvor vi har de ovenfor beskrevne typer informationer (såsom køn og alder), har MyHeritage DNA genforenet familier over hele verden. Se de rørende brugerhistorier her på MyHeritage Stories.

DNA og din families fortid

I gamle dage flyttede folk ikke så meget som vi gør i dag. De rejste ikke på tværs af land eller hav for at bosætte sig et nyt sted. De fleste mennesker giftede sig og døde i samme område som de blev født. Fordi folk giftede sig med andre mennesker fra samme område og havde børn, der derefter også giftede sig med andre i samme område, kan der ses en sammenhæng mellem DNA og geografisk beliggenhed. Dette var især tilfældet for isolerede områder, som f.eks. Irland.

Denne isolerede DNA-arv var ikke altid nødvendigvis geografisk – den kunne også være kulturel. For eksempel giftede jøder eller mennonitiske kristne sig kun indenfor deres egen religion i mange generationer, hvilket har skabt en sammenhæng mellem DNA og kulturel identitet.

Når du tager en MyHeritage DNA-test, sammenligner vi dit DNA med vores modeller af DNA fra forskellige etniske grupper, for at se hvilke grupper du matcher. MyHeritage Etnicitetsskøn omfatter 42 etniciteter. At læse denne serie af blogs om DNA Basics, vil hjælpe dig med at forstå mere om hvordan vi kan give de bedste etnicitetsskøn på markedet.

Nyt afsnit hver måned

DNA Basics blog-indlæg vil blive udgivet månedligt. Vi håber at du vil følge serien, for at få en bedre forståelse af DNA, og hvordan en DNA-test kan hjælpe dig med at lære om dig selv og din familie. Vi er altid åbne for dine spørgsmål og kommentarer, og vi ser frem til at udforske DNA sammen med dig!