Paula blev kidnappet som 1-årig i Colombia og adopteret til Sverige

Paula Dahlberg fra Vittaryd blev født i Colombia, men blev som lille adopteret af et svensk par i Härnösand, hvor hun voksede op. I adoptionspapirerne fik hun et nyt navn – Paola Andrea blev til Paula, med Andrea som mellemnavn.

Allerede i teenageårene begyndte hun at tænke mere og mere over sit ophav, og hvad der egentlig var sket. Hun kendte navnet på sin biologiske mor, Lina Maria, og at der ikke var registreret nogen far. Det var alt. Alt andet var fortroligt.

Da hun kontaktede Adoptionscentrum, fik hun rådet om at stoppe med at lede. De mente, at Lina Maria sandsynligvis skammede sig, da man så ned på kvinder, der fik børn uden for ægteskab, og at hun sikkert var kommet videre i livet. Hvis Paula pludselig dukkede op, kunne det ødelægge det for hende.

Paula Dahlberg

DNA-testen, der forandrede alt

Paula lod sig ikke stoppe for altid. Da hun selv blev mor i 2008, blev søgen vakt til live igen. Hun meldte sig ind i adoptionsgrupper, kontaktede organisationer i Colombia, men fik gang på gang det samme svar: “der findes ingen dokumenter længere.”

Det var, da private DNA-tests blev tilgængelige, at håbet blev tændt på ny. For syv år siden gennemførte MyHeritage en kampagne, hvor 5.000 adopterede rundt om i verden fik mulighed for at tage en DNA-test gratis. Paula ansøgte og blev udvalgt. Siden da har hun fået mange matches, men kun med fjerne slægtninge – indtil en dag i marts 2024.

På den anden side af jordkloden, i Medellín i Colombia, havde Lina Maria aldrig opgivet at lede efter sin datter. Det var en mand ved navn Oscar, som selv er adopteret fra Colombia til Sverige, der til sidst købte en DNA-test fra MyHeritage til hende. Og den dag i marts 2024 fik de det DNA-match, der skulle forandre alt.

“Der er en kvinde på Facebook, som siger, at hun er din mor”

Det var Lina Maria, der først opdagede, at de havde fået et DNA-match på MyHeritage. Klokken var otte om aftenen, og hun fik hjælp af en kvinde fra en organisation i Colombia, som hjælper med at finde bortadopterede børn, til at lede efter Paula på Facebook.

Der var fire personer med samme navn som Paula på Facebook, men Lina Maria genkendte hende straks på fødselsmærket. Både Lina Maria og kvinden fra organisationen skrev til Paula, men da klokken var to om natten, så hun ikke beskederne. Derfor kontaktede Lina Maria også Paulas mand, Simon.

Det var Paulas mand Simon, der så det først. Han skulle tidligt på arbejde, og da han stod op, opdagede han, at han havde fået en besked fra en ukendt kvinde i Colombia, som påstod, at hun var Paulas biologiske mor. Han gik ind og vækkede hende, men Paula var så træt, at det tog næsten en time, før ordene for alvor sank ind.

Lina Maria (Paulas biologiske mor)

“Nu hvor jeg har fundet dig, lever jeg virkelig igen”

I adoptionspapirerne står der, at Lina Maria godkendte adoptionen af sin datter, så to af Paulas første spørgsmål var: Hvorfor blev jeg bortadopteret? Har jeg nogen søskende?

Lina Marias svar kom med det samme. Hun havde aldrig ønsket at bortadoptere Paula. Hun var femten år gammel og var kommet til Medellín for at arbejde, da Paula var ét år. Her blev hun narret til at give sin datter fra sig til en kvinde, som derefter afleverede hende til de sociale myndigheder, der siden bortadopterede hende. Og ja, Paula har en tre år yngre lillesøster: Janeth.

Siden da er det kommet frem, at der pågår store efterforskninger i Colombia omkring adoptionerne i 1970’erne og 1980’erne, hvor flere personer fra de sociale myndigheder er tiltalt for involvering i menneskehandel med børn.

Det, der rørte Paula særligt dybt, var at få at vide, at hun aldrig havde været en hemmelighed. Lina Maria og hendes mor, Paulas biologiske mormor, havde begge billeder af Paula som baby og som lille barn derhjemme. Alle i familien vidste, at hun fandtes. Alle vidste, at Lina Maria ledte efter hende. Hun havde aldrig skammet sig over Paula. Hun sagde endda til Paula: “Nu hvor jeg har fundet dig, lever jeg virkelig igen.”

Lina Maria med Paula som lille pige. Det første billede, Paula modtog fra sin biologiske mor.

Lina Maria havde ventet i 37 år på at få lov til at kramme sin datter

Paula oplevede, at rejsen og mødet med sin biologiske familie var helende. Nu ved hun, hvor hun kommer fra. Hun har fået at vide, at hun blev født i sin mormors køkken, sammen med mormoren og en jordemoder. Hun ved også, at hendes far var en teenageforelskelse, og at han forsvandt ud af hendes liv, før de vidste, at Paula var på vej.

Også for Lina Maria og hendes mor (Paulas biologiske mormor) har dette været helende. Lina Maria har længe været vred på sin mor, fordi hun ikke hjalp mere, da Paula var baby, for hvis hun havde gjort det, havde Lina Maria måske ikke behøvet at rejse til Medellín for at arbejde – og så kunne alt have været anderledes. Men Paulas mormor fik selv et barn på samme tid, så det var måske ikke så enkelt.

Paula blev overrasket over, hvor meget hun ligner sin mor – det er næsten, som om en DNA-test ikke havde været nødvendig. Hun opdagede også, at hun har mange ligheder med sin lillesøster i kropssprog, mimik og humor.

Lillesøsteren Janeth fyldte 36 år under besøget, og familien er samlet

Paula, halvsøsteren Janeth og Lina Maria

Lina Maria og Paula i midten. Til højre for Paula sidder Paulas mand, Simon, med sønnen Varchel på skødet, og til venstre for Lina Maria sidder Paulas søn Joran og niecen Sofia.

For Paula har DNA-testen ikke kun givet svar på de spørgsmål, der har fulgt hende siden teenageårene. Den har givet hende noget, hun ikke vidste, hun manglede – en hel familie, som altid har ønsket hende. En mor, en lillesøster, en mormor. Og sandheden om sin egen historie.

Har du også gjort en uventet eller rørende opdagelse ved hjælp af MyHeritage? Vi vil meget gerne høre din historie! Del den med os via denne formular, eller send os en e-mail på stories@myheritage.com