DNA Basics 10. afsnit: Hvordan kan en DNA-test hjælpe dig med at finde nye slægtninge?

DNA Basics 10. afsnit: Hvordan kan en DNA-test hjælpe dig med at finde nye slægtninge?

Når du tager en MyHeritage DNA-test eller lægger dit DNA op hos MyHeritage, modtager du både et etnicitetsestimat og en liste over DNA-matches. DNA-matches er personer som sandsynligvis er dine slægtninge (nære eller fjerne), eftersom der er betydelige ligheder mellem deres DNA og dit. For hver DNA-match vil du kunne se det estimerede forhold mellem dig og den anden person. Kalkulationen er baseret på mængden og karakteristikkerne af det DNA du deler med vedkommende.

DNA Test

En DNA-match (klik for at zoome)

Hvis din match har et slægtstræ, vil du kunne se det, og gennem det få mere indblik i hvordan I er beslægtet. Vi anbefaler at du kontakter dine tætteste DNA-matches for at udveksle informationer om hvordan I kan være beslægtet.

To anonyme DNA-prøver som deler 50% af sekvenserne, kan være bror og søster, eller barn og forælder. Så DNA kan fortælle dig om de slægtninge du allerede kender til, og om I rent faktisk er relaterede som du tror! Ligeledes vil du ved at sammenligne dit DNA med hidtil ukendte slægtninge, for at opdage at I deler en betydelig mængde segmenter, kunne fastslå at I er beslægtet. Ved at benytte sig af slægtsforsningsværktøjer, kan du bruge dette genetiske udgangspunkt til at spore præcis hvor relateret du er med dine DNA-matches.

Som regel kan mere end én type relationer forklares ved mængden af DNA, som deles af to mennesker. Dette illustreres blandt andet ved eksemplet hvor både et forældre-barn-forhold og et søskendeforhold begge vil have ca. 50% delt DNA. Men ved at kombinere DNA-informationer med andre type informationer, kan du komme frem til den mest sandsynlige relation. Tag udgangspunkt i alderen af de to personer. Hvis aldersforskellen er på mindst 30 år, kan du antage at der sandsynligvis er tale om et forældre-barn-forhold og ikke et forhold mellem to søskende. For flere spor, kan du også kigge på slægtstræer, hvor begge personer findes.

Hvordan kan en DNA-test fortælle mig alt dette?

Menneskelig DNA består af én lang sekvens med ca. 3 milliard basepar. 99,9% af sekvensen er identisk for alle mennesker. DNA-tests, som MyHeritage DNA, analyserer omkring 700.000 variable steder i DNA-sekvensen som kaldes SNP’er. Ved at sammenligne dette snit af en persons DNA-sekvens med reference-sekvenser som er blevet helt klarlagt, kan næsten 33 millioner basepar udledes (eller i videnskabeligt sprog, imputeret). Denne sekvens kan nu sammenlignes med alle andres sekvenser i DNA-databasen for at finde personer som har betydelige sektioner til fælles: Dette er dine DNA-matches. Dette er baseret på antagelsen om at hvis to mennesker deler en betydelig mængde DNA, er det ikke tilfældigt (selvom det kan være det), men at det fælles DNA er nedarvet fra en fælles ane som har videreført det til begge personer.

Identiske afstamningssegmenter er dele af DNA-sekvensen, der er identiske for to eller flere personer, hvilket indikerer at segmentet blev nedarvet fra en fælles ane, og at de to personer på en eller anden måde er beslægtet via denne ane. Jo større segmentet er, des mere nyligt levede den fælles ane og endnu mere sandsynligt er det at DNA’et blev arvet fra den fælles ane og at det ikke er en tilfældighed. Jo større den samlede mængde fælles DNA er, des mere sandsynligt er det at de to personer er nært beslægtet.

DNA Test

Et diagram med beregnede slægtskab viser dig dit slægtskab med alle dine DNA-matches (klik for at zoome)

Mens nære slægtninge deler mere DNA, har fjerne slægtninge mindre DNA til fælles. To fjerne slægtninge som aldrig har mødtes, men som har en fælles ane, har sandsynligvis et lille stykke DNA til fælles som er nedarvet fra den ane. Det er grundlaget for at kunne bruge DNA-test til at opdage slægtninge, som du ellers ikke ville have kendt til.

Den præcise længde af en sekvens af fælles DNA, afhænger hovedsageligt af hvor mange generationer tilbage den fælles ane levede, samt tilfældigheder, da to mennesker kan have en fælles ane, men at denne ane ikke har efterladt noget DNA til nogen af dem. Dette skyldes at færre og færre af denne anes DNA bliver nedarvet for hver generation man fjernet sig fra vedkommende. På et tidspunkt er det absolut muligt, at du arver den halvdel af din mors DNA, som ikke indeholder den lille del af DNA som hun har arvet fra en vis fjernt slægtning. Det betyder ikke, at du og en fjern slægtning på din mors side ikke er beslægtet – selvfølgelig er I det! Men I vil ikke nødvendigvis være DNA-matches.

Vores Cyber Week-tilbud er i gang! Køb din MyHeritage DNA-test i dag, og opdage nye slægtninge som du aldrig har mødt før!