Koreanske søstre finder ‘The missing piece’ i MyHeritage’s nye dokumentarfilm

Kommentarer.

For nogle få dage siden blev premieren på MyHeritage’s første dokumentarfilm nogensinde vist på MyHeritage LIVE i Amsterdam. “The Missing Piece” er en stærk og inspirerende film om håb og opdagelse. Den fortæller historien om to søstre, begge forladt som børn, som overvinder utrolige odds efter at have levet i uvished hele deres liv.

Se hele den følelsesladede og hjertevarmende dokumentar:

Christine Pennell og Kim Haelen blev født i Daegu, Sydkorea i en periode i koreansk historie, hvor børn med flere etniciteter, børn født uden for ægteskabet eller som havde forældre med økonomiske problemer, ofte blev sendt til udlands til adoption. Det anslås, at over 200.000 koreanske børn er blevet bortadopteret over hele verden fra 1950’erne til i dag.

Kim og Christine voksede op langt fra hinanden – Kim i Belgien og Christine i USA – helt uvidende om den andens eksistens. Det var først da de begge havde taget en MyHeritage DNA-test, at de fandt hinanden. MyHeritage DNAs hurtigt voksende globale database hjælper med at gøre genforeninger som denne muligt.

Dokumentaren følger historierne om Christine og Kim og den følelsesmæssige rutsjebane de oplever omkring deres genforening som fandt sted på den samme togstation i Daegu, Sydkorea, hvor de begge blev forladt for næsten 50 år siden.

De to søstre blev efterladt på togstationen på næsten identisk måde med kun tre ugers mellemrum. Ingen så imidlertid nogen forbindelse mellem begivenhederne på det tidspunkt. En kvinde gik ind på stationen og bad nogen om at passe på hendes baby Christine mens hun gik på toilettet. Kvinden kom aldrig tilbage. Tre uger senere skete det samme med Kim. Begge blev sendt på børnehjem, og efter lidt tid blev de adopteret. Politiet indså aldrig at der var en sammenhæng mellem sagerne.

Christine as a toddler
Christine som lille

Christine, som nu en mor til 4 og bor i Berlin, Connecticut, forklarer hvad det ville betyde for hende at finde biologisk familie.

Christine with her children
Christine med hendes børn

”Du har et familieportræt. Men den eneste person du kan se på billedet, er dig selv. Du ville føle at du gik glip af noget. Hvor er resten af det billede? Måske ser du kroppe, men ansigterne er sløret. Du vil meget gerne vide, hvem de andre mennesker på billedet var. ”

Hendes søster Kim, som er en mor til tre fra Oud-Turnhout, Belgien, deler sin oplevelse.

”Da vi gik rundt i byen skammede jeg mig over hvem jeg var, fordi alle kiggede på os. Jeg hadede at gå udenfor, fordi jeg var anderledes, og jeg kunne ikke lide at føle mig anderledes. ”

Kim as a child in Belgium with her adoptive family
Kim som barn i Belgien med sin adoptivfamilie
Kim on her wedding day
Kim på sin bryllupsdag

Deres rejse førte begge til at tage en MyHeritage DNA-test for at finde ud af mere om deres baggrund. Efter årtier med søgninger i optegnelser efter sin familie og en tur til Korea som ikke bar frugt, forstod Christine, at en DNA-test var hendes eneste håb. Kim fik øje på MyHeritage DNA efter at hun for nylig havde kæmpet med medicinske problemer, og forstod betydningen af at vide mere om sin biologiske families medicinske historie.

Kim vil aldrig glemme det øjeblik hun modtog e-mailen fra MyHeritage der ændrede hendes liv, kun én måned efter at have taget testen.

”Jeg åbnede den og læste”søster”, siger Kim. ”Jeg sagde: ”Nej, det kan ikke være sandt.”” Hendes mand sad ved siden af hende, og Kim sagde til sig selv, ”Måske er det ikke noget. Gå i seng, i morgen kan du kigge på det igen… ”. Men Kim kunne ikke vente og besluttede sig for at kontakte Christine.

”Jeg rystede og græd,” mindes Christine. ”Jeg kunne bare ikke tro på det.”

De to talte sammen hele natten, og besluttede hurtigt at de skulle møde. Deres livslange søgning efter tilhørighed, synes endelig at have en lykkelig afslutning.

Øjeblikket hvor de to endelig blev genforenet på en metroplatform i Daegu, er uforglemmeligt. Deres bånd var øjeblikkeligt, og de to har været uadskillelige lige siden.

Christine and Kim meet for the first time on the subway platform in Daegu where they were abandoned.
Christine og Kim mødes for første gang på metroplatformen i Daegu, hvor de blev forladt.

Kim og Christine fløj til Amsterdam og så dokumentaren for første gang på MyHeritage LIVE. Efter filmen blev vist, delte søstrene mere om deres oplevelser med publikum.

Publikum var dybt bevæget.

Den erfarne slægtsforsker, Dick Eastman, skriver: ”Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så dokumentaren og derefter lyttede til de to søstre der beskrev deres oplevelser. Hvis du eller nogen du kender søger efter slægtninge de er blevet adskilt fra i lang tid, enten på grund af adoptioner, krig, ulykke, eller fordi en er blevet forladt – eller hvis emnet blot interesserer dig – bør du se dokumentarfilmen. Faktisk SKAL du se denne video.”

Grundlægger af DNAeXplain, DNA-foredragsholder og forfatter, Roberta Estes, tilføjer: “Der var ikke et øje tørt i salen.”

Dette er den første MyHeritage-dokumentar og en bevægende vidnesbyrd på de meningsfulde opdagelser der bliver gjort hver dag ved hjælp af MyHeritage. MyHeritage er beæret over at have været en del af denne genforening og utallige andre.

Leder du efter biologisk familie eller har du din egen MyHeritage DNA genforeningshistorie? Så fortæl os om den!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.