En bøn blev hørt: Jeg fandt min biologiske far med MyHeritage DNA

Den far, der opfostrede os, var ikke en særlig rar mand. Han var alkoholiker og voldelig. Min mor blev skilt fra ham, da jeg var 7-8 år gammel, og han flyttede til Californien for at forsøge at slippe for at betale børnebidrag.

For nogle år siden tænkte mine søskende og jeg på at bruge DNA til at undersøge, om vi muligvis havde halvsøskende i Californien. Så vi besluttede at købe DNA-kits og tjekke det.

Vi købte kittet på fars dag 2018. Der var en særlig kampagne, så jeg købte mange kits. Jeg gav ét til min moster, min mors søster. Jeg ville helst undgå, at hun skulle spytte i et reagensglas, fordi jeg regnede med, at hun ville finde det ulækkert og nægte – så jeg købte MyHeritage DNA, fordi det er mere behageligt og bekvemt at tage en kindpodning.

Resultaterne kom den 3. november 2018. Sandheden er, at jeg slet ikke var opmærksom på DNA-matchene, men kun på etniciteten. Jeg var overrasket over, at min bror og jeg havde forskellig oprindelse, så jeg ringede til supporten og talte med en MyHeritage-medarbejder og fortalte ham, at der var noget uklart ved resultaterne. Han tjekkede min konto og guidede mig til DNA-match-siden.

Jeg kiggede på resultaterne: Alle mine søskende fremstod som halvsøskende. Jeg sagde til medarbejderen: ”Åh, jeres program tager fejl.”

”Nej, frue,” svarede supportmedarbejderen, ”det er ikke forkert.”

Jeg har altid været lidt anderledes

Min mor var gået bort, så jeg kunne ikke spørge hende, og jeg havde ingen svar. Efter nogle dages gråd og forvirring spurgte jeg min moster, om hun vidste, hvem min biologiske far var. Der var stilhed i den anden ende af telefonen. Jeg indså, at der var noget her.

Min moster fortalte mig, at hun hele mit liv havde tænkt, at jeg havde en anden far end de andre børn. Jeg legede og opførte mig anderledes. Hun fortalte, at min mor datede en mand, som var meget ældre end hende, og som var kendt som ”Dutch”. Mere information havde hun ikke.

Set i bakspejlet var jeg altid lidt anderledes end mine søskende. Jeg havde altid gode hænder, vidste hvordan man reparerer ting og tilbragte meget tid hos bedstemor og bedstefar. Tingene begyndte pludselig at stå klart for mig.

Da jeg ikke havde nogen tætte matches, der kunne hjælpe mig med at finde frem til min fars side, meldte jeg mig ind i en Facebook-gruppe kaldet NPE – Not Parent Expected. Her forklarede de mig, at for at få et match, skal begge parter være i den samme genetiske pulje. Så jeg tog tests hos alle mulige firmaer, uploadede min DNA til forskellige databaser og ventede. Hver dag bad jeg til Gud om, at jeg i det mindste kunne få min fars navn at vide – fordi jeg antog, at chancen for, at han stadig levede som 90-årig, var meget lille.

Mit barnebarn tilbød at hjælpe mig. Hun fik alle mine adgangskoder til mine konti og gennemgik al tilgængelig information. I februar sagde hun, at jeg havde fået et match med en fætter eller kusine én generation forskudt. Med lidt slægtsforskning kunne hun finde frem til en 91-årig mand, der tydeligvis var i familie med mig på min fars side, og som boede i Florida.

”Kunne du være min biologiske far?”

Jeg skrev et brev til ham og sendte det. I brevet fortalte jeg ham, hvem jeg var, og hvorfor jeg kontaktede ham: for at høre om han kendte nogen, der havde datet min mor i 1954. Jeg tænkte, at han måske havde en ældre bror eller fætter, der havde gjort det, fordi han kun var 3 år ældre end min mor og ikke ”meget” ældre.

Der gik nogle dage, og den 21. marts 2024 ringede min telefon; en mand var i røret. Vi snakkede lidt i starten, og så spurgte jeg ham:

”Kender du nogen, der datede min mor, Elaine King, i 1954?”

”Det gjorde jeg!” svarede han.

Jeg fortalte ham, at min moster havde fortalt mig, at min mor datede en fyr ved navn Dutch.

Han sagde: ”Det er mig! Jeg har ikke hørt det navn i årevis!”

Jeg sagde: ”Kunne du måske være min biologiske far?”

Han sagde: ”Det kunne jeg godt være.”

Jeg spurgte ham derefter, om han var villig til at tage en DNA-test. Han sagde: ”Selvfølgelig, jeg har allerede fire børn. Jeg ville ikke have noget imod at få et til.”

Jeg havde nogle kits tilovers, så jeg foreslog at sende ham ét for at tjekke, om han var faren. Han indvilligede glædeligt.

Min datter sendte kittet så hurtigt som muligt. Han tog testen og sendte den til laboratoriet. Et par uger gik, og den 19. april kom det entydige resultat: Han var min far!

Wandas biologiske far

Min bøn blev hørt

På fars dag besluttede jeg at overraske ham, og jeg fik mulighed for at møde ham for første gang.

Jeg omfavnede den mand, hvis identitet jeg havde bedt om at kende i 5,5 år, og jeg sang en sang for ham i hans kirke.

Jeg fik mulighed for at kysse ham, kramme ham og se fodbold og golf sammen med ham. Jeg føler mig velsignet over at have fået denne mulighed. Gud besvarer virkelig bønner.

Han er den fuldstændige modsætning til den far, jeg havde som barn: Han drikker ikke, ryger ikke, og er kærlig, omsorgsfuld og varm. Vi taler næsten hver dag i telefonen, og han starter altid samtalen med: ”Hvad er nyt i dag, skat?”

Wanda møder sin far for første gang

Vi fandt ud af, at den læge, som tog imod mig ved fødslen, er den samme læge, som tog imod hans andre børn, og som også var familielæge for os alle sammen. Vi boede alle i samme by, Grand Rapids, Michigan, tæt på hinanden. Min nye søster og den bror, jeg voksede op med, arbejdede endda på samme arbejdsplads.

Wanda og hendes far nyder hinandens selskab

Til februar mødes vi igen. Jeg vil besøge ham sammen med nogle af mine familiemedlemmer og fejre hans fødselsdag (22. februar) med ham, og han vil fejre min fødselsdag (23. februar) med mig – vores første fødselsdage sammen! Så skal vi fejre den sammen med noget af hans nye familie, og han skal møde nogle af mine børn og børnebørn – hans børnebørn og oldebørn.

Jeg er virkelig lykkelig og velsignet. 😇

Mange tak til Wanda for at dele denne vidunderlige historie – og hendes smukke sang – med os! Hvis du også har gjort en utrolig opdagelse ved hjælp af MyHeritage, vil vi meget gerne høre om det. Del den med os ved hjælp af denne formular eller send os en e-mail på stories@myheritage.com.