

Det er med glæde, at vi kan annoncere udgivelsen af syv store og særlige samlinger af hollandske, historiske optegnelser og dokumenter. Denne nye samling findes på SuperSearch, og den indeholder flere end 116 millioner optegnelser og dokumenter, som spænder over fem fascinerende århundrede i hollandsk historie. I denne periode gik den hollandske befolkning fra at være omkring en million til flere end 4,5 millioner indbyggere.
Samlingen indeholder blandt andet noget, der minder om en folketælling, men der er tale om “befolkningsregistre”. De består af vigtige borgerlige optegnelser som fødselsattester, vielsesattester og dødsattester samt vigtige kirkelige optegnelser som dåbsattester, vielsesattester og begravelsesattester.
Hollands befolkningsregistre 1810-1936
Hollands borgerlige fødsler 1811-1915
Hollands borgerlige ægteskaber 1811-1940
Hollands borgerlige dødsfald 1811-1965
Hollands kirkelige dåb 1580-1811
Hollands kirkelige vielser 1580-1811
Hollands kirkelige begravelser 1601-1811
Nogle af samlingerne indeholder data fra mange mindre samlinger, der stammer fra dusinvis af regionale og kommunale arkiver i Holland. Hver samling har en “udvidet beskrivelse”, der viser hele arkivet i den pågældende samling.
Nedenfor finder du nogle spændende eksempler fra samlingerne:
Ud fra befolkningsregisterene kan vi se en optegnelse, hvor en 26-årig Vincent Van Gogh optræder. På dette tidspunkt i hans liv var han præst i en kulminelandsby nær Bruxelles, og det var her, at han for alvor begyndte at male.
En borgerlig fødselsoptegnelse nævner Maurits Cornelis Escher, der var mest kendt under kunstnernavnet, M. C. Escher. Han var en hollandsk, grafisk kunstner, som lavede træsnit, litografi og sortekunst inspireret af matematikken.
Julius Röntgens giftede sig for anden gang, efter hans kone Amanda døde i 1894, med en talentfuld klaverlærer, Abrahamina des Amorie van der Hoeven. Ægteskabet kan ses i borgerlige ægteskabssamlingen.
I borgerlige dødsfald samlingen fandt vi en dødsattest for botanikeren, Hugo Marie de Vries. Han var en af de første genetikere, og han anerkendes for at have lagt grundstenene for genetik og videreudvikle loven om biologisk arv.
I kirkedåbsamlingen fandt vi en dåbsattest for den hollandske apoteker, kemiker og instrumentproducent, Petrus Kipp, der er opfinderen af Kipp-apparaturet, der bruges til at udvikle kemiske gasser.
Den berømte, hollandske landskabsmaler, Van Goyen, optræder i kirkelige vielser, eftersom han blev gift med Annetgen Willems.
I kirkelige begravelser-samlingen fandt vi begravelsesattesten for den hollandske forretningsmand og videnskabsmand, Anthonij van Leeuwenhoek. Han er blandt de mest anerkendte videnskabsmænd indenfor hollandsk videnskab og teknologis guldalder.
Som du kan se ud fra eksemplerne ovenfor, er disse optegnelser lidt af en guldmine. Ikke kun ud fra et slægtsforskningsperspektiv for jer med hollandske aner, men også ud fra et historisk perspektiv. Optegnelserne og dokumenterne rummer vigtig information såsom beskæftigelse og religion, men de kan også være en dør til endnu mere viden om enkeltpersoner og deres familier i den pågældende periode.
Peter navrbjerg
11. juli 2017
Navrbjerg hvorfra stammer det?