100 år siden salget af Dansk Vestindien

I år er det 100 år siden at Dansk Vestindien, en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, blev solgt til USA.

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718, og i 1733 blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge. Dansk Vestindien var i to omgange besat af Storbritannien i forbindelse med Englandskrigene (1802–1803 og 1807–1815)

Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den trekantshandelen, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til Danmark. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1848, og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som overtog administrationen 31. marts 1917, og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (på engelsk: United States Virgin Islands). Hvert år den 31. marts bliver ‘Transfer day’ fejret på De amerikanske jomfruøer.

‘Transfer day’ plakat (Annual Folk Life Festival)

De første indbyggere på øerne var indianerne taino, arawak, kalinago og ciboney. Arkæologiske fund viser, at ciboney-folket boede her allerede i Stenalderen og levede af jagt. De lavede redskaber af sten og flint. Arawakfolket sejlede til øerne senere med kanoer fra det, som i dag er Venezuela og Brazilien. De levede af fiskeri og jordbrug og dyrkede blandt andet tobak, bomuld og majs, Flere klippebemalinger og helleristninger er fundet som levn efter arawakfolket. Både arawak-indianerne og taino-indianerne levede side om side, indtil kalinago-krigerne indvaderede øerne. Kalingo-folket ødelagde flere af landsbyerne på øerne og dræbte de fleste af arawak-folket.

Høgensborg gods på Sankt Croix i 1833

Da spanierne, med Christoffer Columbus i spidsen, kom til øerne i slutningen af 1400-tallet, blev lokalbefolkningen hovedsageligt udryddet eller sendt på flugt. Siden var øerne i perioder koloniserede af både Storbritannien, Nederlandene og Frankrig. Resultatet af den danske slavehandel ses i dag på demografien hvor 76% af indbyggerne er sorte af afrikansk-karibisk oprindelse, mens kun 15.6% er hvide.

100 år efter salget af øerne til USA, er det nok de færreste der savner tiden under dansk styre med slaveri. Men på trods af den hårde fortidshistorie, følte nogle indbyggere i Dansk Vestindien sig tæt knyttet til deres fjerne moderland i 1917. Overførslen til USA involverede både håb for fremtiden, men også en vis tristhed over at skulle sige farvel til Danmark. Dette er nok bedst illustreret ved nedenstående digt skrevet af en tidligere indbygger fra Dansk Vestindien, Ralph Faris.

Udskiftningen af det danske flag

I dag har landet der fødte os
Skiftet dets nationalitet
'Stars and Stribes', det højeste i værdi,
Bliver til vores realitet

I dag er vores hjerter forslået og ømme
Det danske flag elskede vi så inderligt
Ikke mere skal det bølge på vores kyster
Selv om vi oprigtigt elskede det længe

Gud velsigne det danske moderland
Og må han holde hende i sit land
Oh symbol for de modige og frie
De klare 'Stars and Stibes' vi velkommer
Digtet af Ralph Faris

Der er i dag stadig mange familier på øerne med danske efternavne som Hansen, Jensen, Larsen osv. Disse familier er efterkommere af plantageejere, soldater, officerer, embedsmænd og håndværkere, der rejste fra Danmark for at kontrollere kolonien, men udover deres efternavn er der ikke meget der forbinder dem med Danmark.

For at styrke båndet mellem De amerikanske jomfruøer og Danmark, er et samarbejdsprojekt i anledningen af de 100 år siden øerne gik fra dansk ejerskab til amerikansk, blevet startet. Projektet hedder ‘In Search of Identity’, og går ud på at restaurere to historiske bygninger fra tiden under Danmark; den danske kaserne i Christiansted og det danske militærhospital i Charlotte Amalie. Den danske kaserne i Christiansted vil blive brugt til et akademi for håndværk, arkitektur og kulturarv, mens det danske militærhospital i Charlotte Amalie vil blive brugt til øernes første Nationalmuseum.

Nationalmuseet vil sikre, at historien fra tiden før den amerikanske overtagelse af øerne – både tiden inden Christoffer Columbus og tiden under det danske styre med slavehandel – ikke vil blive glemt. At dette kommer til at ske i en så historisk bygning som det danske militærhospital, vil være med til at gøre museet endnu mere unikt, og forstærke forbindelsen mellem fortiden og nutiden på øerne.

Hvordan sørger du selv for at forbinde din familiehistorie mellem fortiden og nutiden?

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.