I takt med, at verden ændrer sig og teknologien udvikler sig med svimlende hastighed, så begynder visse færdigheder, som f.eks. skråskrift, der engang var livsnødvendige, at blive glemt. Det er vildt at tænke på, hvor mange af de ting vi måtte lære af nød, færdigheder som blev set som basal viden, er blevet sjældne færdigheder, hvor man skal bruge værktøjer og teknologier, som unge mennesker i dag måske aldrig har hørt om.
Her er 9 færdigheder, de fleste medlemmer af de fremtidige generationer måske aldrig får.
1: Bruge båndoptagere, kassettebånd og videomaskine
Værktøjerne, som vi plejede at lytte til musik og se film med, har udviklet sig enormt meget i løbet af de sidste par generationer. Vi er gået fra vinyl til lydbånd til CD’er til at streame musik fra apps på ingen tid.
Vores børnebørn vil aldrig vide, hvordan man forsigtigt skulle sætte nålen på vinylpladen uden at ridse den (og de vil måske aldrig forstå ordlyden ’som en ødelagt båndoptager!”). De vil aldrig kende til udfordring ved at skulle lave dit eget ”mixtape” med yndlingssange fra radioen eller hvordan man kunne løsne filtrede kassettebånd med en blyant!
2: Bruge analoge telefoner
Kan du huske, da en telefon blot var en telefon og ikke en lille supercomputer, der blev båret rundt i vores lommer?
Mange unge mennesker i dag forstå ikke rigtig, hvorfor vi bruger verberne ”dreje et nummer” eller ”lægge på” for at beskrive, hvad vi gør med telefoner! De vil aldrig vide, hvordan det var at skulle lære et telefonnummer udenad, som ikke var ens eget; at besvare en telefon uden at have nogen anelse om, hvem der ringede; at sidde ved siden af telefonen mens man talte eller risikere at trække kablet ud af væggen; eller dele en fastnet med alle i huset og råbe til din søster, at hun skulle se at blive færdig, så du kunne ringe eller bruge internettet!
3. Skrive breve i hånden og sende dem
Man kan ikke benægte, hvordan e-mails og SMS’er har gjort langdistancekommunikation meget nemmere, men det er lidt trist, at lange, håndskrevne breve er blevet en tabt kunstart. Der er intet som at modtage et fysisk brev, som nogen tog sig tid til at sidde og skrive til dig i hånden.
Apropos at skrive i hånden:
4. Læse og skrive skråskrift
Skråskrift var engang en helt almindelig færdighed. Før skrivemaskiner og derefter computere blev allemandseje, skulle alt skrives i hånden, og skråskrift var hurtigere og mere effektivt end blokbogstaver.
Mens skråskrift stadig blev undervist til skolebørn i 90’erne, stoppede skoler med at påkræve studerende at bruge skråskrift når de skriver opgaver, og de fleste af dem vænnede sig til at skrive digitalt. I dag undervises der slet ikke i færdigheden. For yngre generationer kan skråskrift nærmest være en hemmelig kode, som kun bruges af ældre mennesker.
Skråskrift – nutidens hemmelig kode for unge
5. Bruge manuelle forskningsmetoder
Kan du huske dengang, hvor at man skulle gå ud af huset, gå til et fysisk bibliotek, bede bibliotekaren om et indeks, vælge nogle referencebøger, finde disse bøger på hylderne, åbne dem, søge i deres indeks, åbne dem på de rigtige sider, og finde den information du ledte efter?
Unge mennesker i dag kan lave research ved at åbne munden og sige ”Hej Google” eller ”Hej Alexa” og stille et spørgsmål. Seriøs forskning betyder at man sidder ved computeren, skriver spørgsmålet og prøver at finde ud af, hvilke af de tusindvis af resultater, der omgående dukker op, rent faktisk kommer fra pålidelige kilder. (Eller selvfølgelig, bruge en særlig side til research, såsom MyHeritage, der huser 18,2 milliarder historiske optegnelser.)
Vores børnebørn vil måske aldrig vide, hvordan man slår et ord op i en fysisk ordbog eller finder den rette tekst i den rette bog i en encyklopædi.
6. Lave mad på den gammeldags måde
Der er en grund til at det kaldes for ”convenience-mad” og ”convenience-butikker”: Med den travle, moderne livsstil, har mange mennesker ikke tid eller tålmodighed til at dyrke deres egne grøntsager, passe og slagte deres egne dyr, lagre frugt og grøntsager, lave egen ost, eller lave fond og sovs fra bunden.
Surdejsbrød fik lidt af et comeback under COVID-pandemien, da folk var fanget derhjemme med ingenting at lave i flere uger og måneder, men det var et kortvarigt fænomen. De fleste af disse aktiviteter er blevet til særlige færdigheder, der kun udføres af de mennesker, der har en særlig interesse i at lære dem.
7. Sy og reparere tøj
Tøj er blevet så billigt at producere over de seneste år at “fast fashion” har indtaget leksikonet som et etisk og miljømæssigt problem. Det er nærmest som om, at tøj produceres til at blive smidt ud: det er så tyndt og sart, at du ikke kan forvente at bruge det mere end et par gange, men da det er så billigt, kan du bare smide det væk og købe noget nyt. Af denne årsag, ser mange unge mennesker ikke nogen grund til at lære at reparere deres tøj eller stoppe deres egne sokker.
Det er endnu mere sjældent at finde unge, der ved hvordan man rent faktisk syer sit eget tøj fra bunden. Hækling, strik og quilt er blevet hobbyer i stedet for nødvendige livsfærdigheder.
8. Bygge møbler fra bunden
Meget lig det tidligere punkt, hvor mange folk i dag ved, hvordan de bygger deres egen bogreol eller spisebordssæt fra bunden? Møbler er måske i dag ikke lige så billige som tøj er blevet, men den mængde tid, energi og færdighed det tager at bygge et møbel, gør det upraktisk for den travle, moderne person.
9. Tale deres forfædres sprog
Vi lever i en verden hvor immigration fra et land til et andet er ret almindelig, og det er et kendt fænomen, at de oprindelige sprog bliver glemt indenfor en generation eller to. Dette ses som en naturlig del af immigrationsoplevelsen, men det kan være trist for bedsteforældrene at have svært ved at kommunikere med børnebørn, der ikke taler deres sprog – især hvis det er et sjældent sprog, der er i fare for at uddø.
At videregive, hvad du ved til dine børnebørn kan være en af de største gaver du nogensinde giver dem – og der er ingen større skat end den kollektive viden af de generationer, der kom før dig. Begynd at bygge dit slægtstræ i dag for at bevare dine forfædres visdom og fortællinger til glæde for fremtidige generationer.
