Asger Jorn – 50 års-dødsdag for en politisk tænkende kunstner

Asger Jorn er en af de kunstnere, der oplevede at blive særdeles anerkendt, mens han stadig levede. Vejen gik dog af mange snoede veje, og var ikke altid lige let. For at blive en af de mest anerkendte internationale danske kunstner i det 1900-århundrede måtte der ofres familieliv og trosoverbevisninger. Selvom det er 50 år siden, at Asger Jorn er død, trækker han stadig spor til nutidens kunst, ikke mindst fordi han har inspireret mange, men også fordi flere i hans familie har valgt at gå kunstnervejen.

På Søndre Skole i Vejrum Sogn bliver Asger Oluf Jørgensen født d. 3. marts 1914 som den næstældste i en søskendeflok på seks. Forældrene var førstelærer og kirkesanger Lars Peter Jørgensen og hustru Maren Nielsen, der også var uddannet lærer.

Forældrene var stærkt troende og en del af det indremissionske, hvilket betød, at Asger voksede op med KFUM, søndagsskole og missionsmøder inde på livet. Derudover havde familien stor kærlighed til musik, hvor faderen, ud over at være kirkesanger, spillede violin og forsøgte at give kærligheden videre til Asger, der skulle spille klarinet.

Romancen med Silkeborg starter

I 1926 bliver familien dog udsat for en tragedie, da Asger Jorns far dør i en alder af 38 år. Det efterlader Asgers mor, Maren, med seks børn at forsørge i alderen 6-14 år på en enkepension. For at give børnene de bedste muligheder for at uddanne sig flytter familien i 1929 til Silkeborg.

I Silkeborg tager Asger Jorn for sig af det kulturelle udbud, han nu oplever, hvor det kunstneriske og politiske begynder at fylde mere hos den spirende kunstner. I Silkeborg fortsætter han sit engagement i KFUM, men bliver også kommunist sideløbende med sine seminariestudier. Grunden til den nyfundne kærlighed for kommunismen skal i høj grad ses i lyset af den økonomiske krise og de sociale vilkår, der herskede på denne tid.

Fundamentalt i dette er mødet med syndikalist og kommunist Christian Christensen, der sporer Jorn ind på den politiske venstrefløj. På samme tid møder han Martin Kaalund-Jørgensen, der inspirerede den unge kunstner og muliggjorde hans debut med tre malerier på Frie Jyske Maleres udstilling på Silkeborg Bibliotek i oktober 1933. Jorn kombinerer sin kunst med sine tanker om kommunisme med hans kunstneriske udfoldelser, og i hans motiver kan man se et udtalt opgør med sin indremissionske opvækst.

Silkeborg viser Asger Jorn, hvad kunsten kan byde på, og Asger Jorn kommer senere til at vise Silkeborg, hvad kunsten kan tilbyde uden for byens grænser.

Her ses hele familien ved folketællingen i 1925, kort før faderens død i 1926. Hele folketællingen på MyHeritage fra 1925 kan findes lige her.

Kunstnere i familien

Samtidigt med at Asger Jorn begynder at udstille, bliver familien i Silkeborg ramt af endnu et dødsfald. Storebroren Henning Emil Jørgensen dør pludseligt i 1933 af en hjertefejl. Asger Jorn er nu den ældste i en søskendeflok, der også tæller Ester, Vagn, Gudrun og Jørgen. Ligesom Jorn går de to brødre også kunstnervejen, hvor især Jørgen Axel Jørgensen også formår at skabe sig et navn. Det bliver dog heller ikke under navnet Jørgensen.

Broderen tager navnet Jørgen Nash, der for alvor kommer på verdens læber, da han i 1966 indrømmer, at han stod bag afsavningen af Den lille Havfrues hoved i 1964. Selvom han mest er kendt for dette, så har han også lavet flere værker som både billedhugger og maler. Jorns anden bror, Vagn, der tager efternavnet Jorn på samme tid som storebroren i 1945, opnår også at udstille flere keramiske værker i en sen alder. Flere efterkommere har siden udstillet deres værker, men ingen har opnået samme anerkendelse, som Asger Jorn fik uden for landets grænser.

Asger Jorn ude i den store verden

I foråret 1935 afslutter Jorn seminariet, og han er nu klar til at blive kunstner på fuld tid. Han ville dog dygtiggøre sig uden for landets grænser, hvor drømmen var at blive elev hos den russiske kunstner Vasilij Kandinskij. For at få råd til rejsen havde han solgt aktier i sin kunst for 40 kr. stk. til familie og venner. Da der var blevet indsamlet tilstrækkeligt med penge, tog Jorn turen med motorcykel til Paris. Her ventede en stor skuffelse, da Kandinskij ikke tog elever ind.

I stedet blev han elev hos Fernand Léger, der var en reformist inden for moderne kunst, hvor han afspejlede arbejderklassens, og ikke borgerskabets, virkelighed. I de efterfølgende år deler Jorn sin tid mellem Paris og København, hvor han er en del af kunstakademiet i København.

Da Danmarks bliver besat af Tyskland i 1940, betyder det, at han må blive i Danmark for en stund. Det får ham dog ikke til at lægge låg på kreativiteten. I stedet kaster han sig over illegal presse, hvor han er med til at udgive kunsttidsskriftet Helhesten. Samtidigt sælger Jorn også nogle af sine malerier, hvor nogle af indtægterne bliver overdraget til modstandsbevægelsen.

Udviklingen af kunsten

Efter krigen vendte Asger Jorn tilbage til Paris, hvor han mødte den hollandske maler Constant. Sammen med en række andre danske, hollandske og belgiske kunstnere skabte de CoBrA-gruppen, der udgav tidsskrifter i Danmark, Holland og Tyskland og havde flere udstillinger rundt omkring i verden. Over de næste år bliver der produceret malerier i et rasende tempo, som synes at tære på Asger Jorn, der bliver hårdt ramt af tuberkulose og må søge hjem og lade sig indlægge på Tuberkulosesanatoriet.

Under sin indlæggelse producerer Jorn stadig værker og får indrettet et atelier på stedet, hvorfra han også begynder at producere i ler og keramik i samarbejde med det lokale museum. For sine anstrengelser betaler museet ham omkring 2000 kr. for at overtage 30 af de værker, han producerer. Disse produktioner blev startskuddet til det, vi i dag kender som Museum Jorn, hvor mange af hans værker i dag er udstillet.

“Museum Jorn – Silkeborg Art Museum – The Asger Jorn Collection” af Jens Cederskjold, licenseret under CC BY 3.0. Museum Jorn i Silkeborg er opkaldt efter den anerkendte kunstner, der hen over de sidste 20 år af sit liv donerede omkring 5.500 kunstværket til Silkeborg Kunstmuseum

Silkeborg – I hjertet aldrig glemt

Efter hans helbredelse erklærede Asger Jorn sig i 1953 ”færdig med dansk kulturliv”. Han havde tidligere, efter 2. verdenskrig, udtalt sig kontroversielt omkring hjemstavnens kulturforståelse, da han sagde at, ”Silkeborgenserne havde en underlig middelmådig søndagsinteresse for kunst”. I det mente han, at de ikke helt forstod sig på den abstrakte kunst, som han og hans kunstnervenner leverede.

Asger Jorn bosatte sig derfor i udlandet, hvor der kunne blive sat pris på hans kunst. Og han blev der. Asger Jorn opbyggede herfra et større netværk af kunstnere og følgere, der kulminerede i hans gennembrud Brev til min søn fra 1956, som blev vist på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958.

Herfra modtog Asger Jorn flere priser, men sagde ofte nej til at modtage dem. Blandt andet sagde han nej til at modtage Eckersbergs medalje, Guggenheim prisen og til at være Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig.

På trods af sin nyfundne popularitet som kunstner glemte han aldrig Silkeborg. Hen over de senere år af sit liv anskaffede han mange malerier fra venner og sine favoritkunstnerne, hvilket betyder, at Museum Jorn i dag har en samling på 5.500 kunstværker, doneret af Jorn selv.

“Asger Jorns telegram til Guggenheim” af Kasperhj, licenseret under CC BY 4.0. Asger Jorn sendte i 1964 et telegram til Harry F. Guggenheim, hvori han udtrykte, at han absolut ikke ønskede at modtage den pris, som han var blevet tildelt.

Asger Jorn nåede i sit liv at producere over 2.500 værker i forskellige former, hvoraf hovedværket Stalingrad blev produceret over en 16-årig periode fra 1956-1972 og færdiggjort kort før hans død.

Det kunne være blevet til mange flere, hvis ikke Asger Jorn var død af lungekræft i 1973 i en alder af 59 år. Det på trods har han nået at sætte et af de klareste aftryk i dansk kultur, der kan opleves for eftertiden med sin fornyelse. Som han sagde, ”Al Fornyelse består i at kaste sig ud i det ukendte og dermed i den næsten sikre tilintetgørelse”

Vil du lave opdagelser om din egen slægt? Så tilmeld dig MyHeritage i dag og byg dit eget slægtstræ og søg i vores kæmpe database med historiske optegnelser.

(Forsidefoto: “Asger Jorn (1963)” af Erling Mandelmann, licenseret under CC BY 3.0. Billedet er blevet forbedret med MyHeritages fotoværktøjer)