Le Mans fylder 100 år med danske Tom Kristensen mejslet ind i historiebøgerne for evigt

2023 markerer 100-året for det første Le Mans løb i historien. Hvad der startede som et løb, der var udset til at teste bilkonstruktørers materiale og landvindingers holdbarhed, er i dag vokset til en af de mest sete årlige sportsbegivenheder.

Centralt i løbets historie står en dansker. En dansker, der ikke bare vandt løbet i sin debut, men har sat en rekord på 9 sejre, der synes umulig at slå. Tom Kristensen vil for altid være en central del af Le Mans’ historie, men hans bedrifter er stadig kun en mindre del af den lange historie om det franske løb, der tog sin start i 1923.

Le Mans 2023 bliver specielt på flere måder for os danskere. Ikke kun fordi det er 100 år siden, at det første Le Mans løb af stablen d. 26. maj 1923, men også fordi der i år vil være flere danskere på startstregen end nogensinde før. Ikke mindre end 13 danskere stiller i år til start og flere af dem ser ud til at have en chance i deres respektive klasser.

Inden alt dette blev muligt skulle der dog tages nogle skift i løbets udvikling, så det endte, som vi kender det i dag. Lad os se nærmere på den fantastiske og sindsoprivende historie, som det legendariske løb har skrevet indtil videre.

Et spørgsmål om holdbarhed

Da løbet i sin tid tog sin start, handlede det i høj grad om at teste, hvor godt det maskinelle virkede. Løbet blev skabt af motororganisationen Automobile Club de l’Ouest, der var blevet grundlagt i 1906. I 1923 udviklede man Le Mans, da man ønskede et løb, der kunne være med til at afprøve og promovere nye og moderne tiltag for på den måde at udvikle motorindustrien.

En plakat for Le Mans 1923

Siden dengang har Le Mans været med til at fostre innovative tiltag, som i dag ikke bare ses i motorsportsindustrien, men i de biler, som vi selv kører i. Her kan nævnes forhjulstrukne​ biler, skivebremser og hybridbiler, der er blevet overført fra Le Mans til en del af de biler, der kører rundt omkring på de danske veje. Det stopper dog ikke her.

Ved Le Mans næste år, i 2024, er det planen, at der skal en bil på banen, der kan gennemføre de 24 timer ved at køre på brint. 24 timer er lang tid, for en bil at skulle holde sig i gang, men på trods af dette gennemførte 30 ud af de 33 startende løbet i 1923. Måske var det fordi, at racerkørerne på dette tidspunkt også havde skruet hænderne rigtigt på. Således var det dengang et krav, at kørerne selv stod for at reparere deres biler undervejs.

Et godt eksempel er Kaptajn John Duff, der i sidste øjeblik havde overtalt W.O. Bentley til at stille en bil til rådighed. Bilen var godt kørende og satte den hurtigste omgang i løbet. Desværre for kaptajnen røg der en sten op på tanken af bilen, der lavede hul og fik bilen til at løbe tør. John Duff hoppede op på cyklen, kørte tilbage til pitten og hentede en dunk benzin og susede derefter tilbage til bilen, så han havde benzin nok til at få den i pit og reparere den.

Det endte med at lykkes for ham og på trods af de vanskelige omstændigheder sluttede Bentley’en på en flot 4. plads i løbet og var med til at skabe noget af den ikoniske status, som bilmærket har opnået i dag.

Katastrofen indtræffer

I 1955 var der sket en stor udvikling i bilernes ydeevne. Det betød, at fra at bilerne havde kunnet køre omkring 100 km/t i 1923, så var hastigheden i løbet af tre årtier tredoblet. Den øgede hastighed gjorde det mere spændende for tilskuerne, men det betød også, at banen, Circuit de la Sarthe, der var blevet åbnet op til det første løb i 1923, ikke længere var tidssvarende. Banen var ikke lavet til de hurtigere biler, og det endte katastrofalt i 1955, hvor 84 mennesker mistede livet.

Central for katastrofen var en af de tidligere omtalte innovationer, skivebremserne. Mike Hawthorn, der lå i spidsen for løbet i sin Jaguar, havde lige passeret Lance Macklin, da han opdagede et pit-skilt og benyttede sig af sine kortere bremselængde fra skivebremserne til at dreje i pit. Macklin kørte med tromlebremser og havde en betydelig længere bremselængde, hvilket betød, at han bremsende måtte trække ud til venstre, hvor Pierre Levegh kom fremadstormende. Han havde ikke tid til at reagere og ramte bagenden af Macklins bil, hvilket gjorde, at hans Mercedes 300 SLR blev kastet fremad. Dele af bilen frigjorde sig ved sammenstødet og blev derfor slynget væk fra bilen i ekstrem høj hastighed. Dette indbefattede motorhjelmen og forakslen, der fløj mod menneskemængden.

Motorhjelmen kom med en sådan kraft, at den fungerede som en guillotine og halshuggede en stor del af tilskuerne. Andre vragrester slog også flere tilskuere ihjel, og Lavegh selv  afgik ved døden, da hans bil efter en 80 meter lang flyvetur ramte jorden. Da resterne af hans bil ramte jorden, eksploderede benzintanken, der gjorde, at bilen brød ud i hvide flammer som følge af metallets høje indhold af magnesium. Brandfolk prøvede at slukke ilden med vand, hvilket kun gjorde det værre og fik bilen til at brænde i flere timer.

84 mennesker mistede livet d. 11. juni 1955 på Le Mans, som i dag står tilbage som den sorteste dag i løbet historie, men også en dag, der fik løbsledelsen til at forbedre sikkerheden omkring løbet.

Image d’un film 16mm amateur, montrant le décollage de la Mercedes 300 SLR au 24h du Mans 1955, après avoir percuté l’Austin-Healey 100S, af FlyAkwa, licenseret under CC BY 4.0. Billede fra ulykken i 1955, hvor Pierre Leveghs bil bliver katapulteret op I luften.

Danskerne sætter sig på tronen

Ikke nok med at det i år er 100 år siden, at det første Le Mans blev afholdt, så finder også et andet mindre jubilæum sted. I år er det nemlig 40 år siden, at en dansker for første gang deltog i det prestigefyldte løb. Jens Winther deltog i 1983 i det franske løb efter at være blevet ringet op af prins Leopold og en schweizisk Porsche-forhandler og racerkører ved navn Angelo Pallavicini. Desværre udgik bilen søndag morgen, hvilket betød, at der skulle gå yderligere tre år, inden en dansker gennemførte løbet.

Denne gang sad Jens Winther også i bilen, hvor han havde fået selskab af endnu en dansker, Lars Viggo Jensen, og den britiske racerkører David Mercer. Holdet endte på en 2. plads i C2 klassen.

Dette var den bedste placering i en Le Mans-klasse, indtil den legendariske racerkører John Nielsen i 1990 vandt hele løbet og C1-klassen i sin Jaguar XJR-12 sammen med Price Cobb og Martin Brundle.

Siden da har flere danskere gjort sig bemærket, hvor den tidligere formel 1 kører Jan Magnussen har vundet GT-klassen fire gange, og hvor Nicklas Nielsen og Marco Sørensen hver især i 2021 og 2022 har vundet GTE Am-klassen.

Tom Kristensen er Mr. Le Mans

Siden John Nielsens sejr i den højeste liga i 1990 er der dog kun en anden dansker, der har stået allerøverst på podiet i den øverste klasse på Le Mans. Tom Kristensen. Tom Kristensen bliver i dag kaldt Mr. Le Mans, hvilket der er en helt bestemt grund til. Efter hans første sejr med Joest Racing i 1997 blev han ikke bare synonym med sine sejre i løbet, men også med Audi. Ud af hans 9 sejre på Le Mans er de 7 af dem vundet i en Audi, hvor kun sejren med Bentley i 2003 og hans første sejr med Joest Racing ikke er opnået med teamet. De ni sejre opnåede han i perioden 1997-2014, hvoraf de 6 af dem blev vundet i træk fra 2000-2005.

I hans sidste løb var han tæt på at opnå sin sejr nummer ti efter at have ført 21 timer inde i løbet. Mod slutningen af løbet måtte bilen dog i pit og have skiftet en turbo, hvilket betød, at Tom Kristensen sluttede som 2’er i sit sidste løb. På trods af at det ikke blev til en sejr i denne omgang, så har Tom Kristensen for altid mejslet sit navn fast i Le Mans historie, hvor han er et stykke foran nummer to, racerlegenden Jackie Ickx, med hans seks sejre.

Med ingen tæt inden for rækkevidde af hans rekord ligner det en rekord, der ikke umiddelbart står for fald. Vi kan dog i år håbe på, at der kommer endnu flere vindere af løbet, da der er hele 13 danske deltagere i årets løb, hvilket er rekord. Så hvis du er en rigtig racerfan, så er det bare med at tænde for tv’et d. 10-11. juni, når der endnu en gang køres Le Mans – 100 år siden det første løb i historien.