På trods af stor underskrivning af ”Bevar Store Bededag”, afskaffes traditionsbunden helligdag efter knap 340 år

Mange plejer at bruge årets store bededag på at nyde en forlænget weekend eller hylde en ung konfirmand. Store bededag 2023 bliver sidste gang, at det kan lade sig gøre, da den nuværende regering har besluttet, at helligdagen afskaffes fra næste år. Det har mødt stor frustration, men hvorfor er det egentlig, at vi i første omgang, som det eneste land ud over Grønland og Færøerne, fejrer dagen, og hvor kommer traditionerne fra? Det ser vi nærmere på her.

Næsten 480.000 har skrevet under på “Bevar store bededag”, og i starten af februar demonstrerede 50.000 arbejdere for bevarelsen af store bededag. Dagen har skabt stor debat de seneste måneder, men da den blev indført, var det for at skabe en dag med ro og tid til faste og syndsforladelse.

Biskoppen Hans Bagger

Da store bededag i sin tid blev sat på kalenderen, var det, fordi man tidligere havde været vant til fastedage – onsdage på landet og fredage i byerne. Disse tilbagevendende årlige bededage blev på initiativ af Hans Bagger samlet til én fælles dag med forordningen om en ekstraordinær bededag af 27.marts 1686. Biskoppen over Sjælland fik på den måde ryddet op i de mange bededage, der eksisterede, og samlet dem til en og samme.

Reglerne, der blev fastsat, hed sig, at kirkernes største klokker skulle ringe kl. 18 aftenen før, hvorefter al handel, spil, arbejde og udskænkning af alkohol ville være forbudt. Dette blev indført som en sikkerhedsforanstaltning, så alle kunne nå at blive ædru, til det ringede ind til morgengudstjenesten i kirken. I løbet af dagen blev der i alt afholdt fire kirkelige handlinger: morgengudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang, der skulle bruges til at bede om fred, frelse og mildne af Guds vrede og straf.

Her ses manden bag store bededag, Hans Bagger.

En gåtur på volden

Store bededag er forbundet med flere traditioner, og de fleste af dem bliver den dag i dag stadig holdt i hævd. En af dem er en spadseretur omkring voldene i København. Skikken siges at være startet tilbage i midten af 1700-tallets København, hvor man gik på Voldene omkring København for at høre kirkeklokkerne fra Vor Frue Kirke. Det var især en måde, hvorpå det fine borgerskab kunne blive set fremvise deres nye klæder, der var blevet gjort klar til at gå foråret i mødet.

I 1800-tallet blev de fleste af de københavnske volde sløjfet, hvilket betød, at spadsereturen i mange tilfælde blev rykket til Christianshavns Vold eller Kastellet, som man kender det fra i dag. På Christianshavn var turen forbundet med at se det såkaldte Store Bededagsslag, hvor drengebander fra områderne omkring voldene sloges mod hinanden til stor begejstring for det fremmødte publikum.

På kastellet er der stadig mange, der går en tur aftenen før store bededag, hvor der affyres kanoner og kan nydes varme hveder. En tradition, der nok ikke stopper, på trods af at store bededag ikke længere kommer til at eksistere som helligdag.

Bevar store bededag for de varme hveders skyld

De fleste elsker nok, når vi fjerde torsdag efter påske holder fri fra arbejde for at tage os en velfortjent weekend og selvfølgelig hjem for at sætte tænderne i tandsmørsdækkede varme hveder. Og måske er det at stå et lige nok stort brød op at tro, at denne tradition forgår.

Siden midten af 1800-tallet har det nemlig været en tradition, at vi spiser varme hveder. Oprindeligt var disse tvebakker dog tiltænkt, som noget, der skulle spises på store bededag, hvor det ikke var muligt at gå til bageren og få sit normale brød. Når fasten var ovre efter gudstjenesten, var det tiltænkt, at de skulle varmes og spises dagen derpå.

Folk synes dog, at disse ”hvedeknopper” var så lækre, at de ikke kunne vente med at spise dem. Så allerede om aftenen blev der spist lune varme hveder, hentet fra bageren lige inden bede- og bodsdagen tog sin begyndelse.

Selvom store bededag bliver afskaffet, kan vi nok ikke afholde os fra traditionen om at spise varme hveder fjerde torsdag efter påske. Hvem ved, måske kan vi bibeholde traditionen hundredvis af år ude i fremtiden på trods af bededagens afskaffelse.

Der er en masse traditioner forbundet med det at fejre store bededag, nogle af dem er og har måske været mere lokale end andre. og nogle af dem kommer måske til at forgå.

En ting er sikkert, næste år bliver kalenderen ikke fyldt med konfirmationer og andre kirkelige handlinger den fjerde fredag efter påske, men traditionerne vil højst sandsynligt stadig blive holdt i hævd, så vi også næste år kan sætte tænderne i de lækre hveder og gå mæthedsfølelsen af med en tur på volden eller ude i naturen.

Lær mere om dine forfædres historie med over 100 millioner danske historiske optegnelser på MyHeritage. Søg i samlingerne her.