Genforeningen 1920 og Valdemarsdag er symbolet på dansk historie og historiefortælling

Genforeningen 1920 og Valdemarsdag er symbolet på dansk historie og historiefortælling

Da Valdemar Sejr stod på krigsmarken i Estland i 1219, kiggede han op mod himlen og så et rødt klæde med korsets tegn dale ned fra himlen. Ifølge myten faldt verdens ældste flag, Dannebrog, ned fra himlen den 15. juni 1219, under Valdemar Sejrs kamp mod esterne i slaget ved Lyndanisse. Det har i dag ført til en flagdag i Danmark, der meget sigende bærer navnet Valdemarsdag. Det efter sigende nedfald af Dannebrog er dog ikke den eneste skelsættende begivenhed, som har fundet sted på denne dato. 801 år senere på selvsamme dag blev Nordslesvig forenet med resten af Danmark. Genforeningen 1920 blev ikke bare en genforening for landet, men også for slægter og familier, hvor flere ”danskere” var blevet tvunget til at kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

Christian 10. rider over grænsen ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld ved genforeningen 1920. Kilde: Kolding Stadsarkiv via flickr.

Christian 10. rider over grænsen ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld ved genforeningen 1920. Kilde: Kolding Stadsarkiv via flickr.

De 56 år under tysk styre havde i den grad sat sit præg på befolkningen og ikke mindst byerne ved genforeningen 1920, hvor der både fandtes danske og tyske gloser. Denne ændring prægede ikke bare bybilledet i Nordslesvig, men også en del af de 48 millioner historiske optegnelser i de danske kirkebøger, som findes på MyHeritage. Første side af en kirkebog fra Tønder Sogn bærer beviset herpå, i stedet for “døbe” står der her ”taufen”, som er det tyske ord herfor. I selvsamme kirkebog bliver den tyske beskrivelse året efter genforeningen 1920, erstattet af danske gloser.

Danske Kirkebøger

Kirkebøgerne er altid et af de bedste steder at starte for at finde sine forfædre. Med ganske få oplysninger vil du være i stand til at finde dem i kirkebøgerne på MyHeritage. Her vil du kunne finde oplysninger om forældre, faddere og fødselssted, der er nedfældet af den lokale sognepræst.

Disse oplysninger vil tilmed oftest fortælle dig noget om forældrenes fødselssogn, ægteskabelige status og vielsesdato. På den måde vil denne grundforskning kunne føre dig videre ud i det store kartotek af kirkebøger, som findes her på MyHeritage. Derudover vil du som tidligere nævnt være i stand til at se, hvem der har stået fadder. Du vil derfor også kunne danne dig en formodning om, hvem de har drukket søndagskaffen med og vække historien lidt mere til live efter ganske få klik.

Hvem ved? Måske vil du opdage, at du har nogle dansk-tyske forfædre, der har været en del af historien om genforeningen 1920. Samlingen indeholder nemlig også kirkebøger fra Nordslesvig, der var en del af Weimarrepublikken før genforeningen 1920.

Dietrich Johannes Heinrich Schlüter, øverst til højre (Afdøde statsminister Poul Schlüters fars bror), blev født i Lø under det tyske styre og måtte afgive sit liv i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig kort før genforeningen 1920.

Dietrich Johannes Heinrich Schlüter, øverst til højre (Afdøde statsminister Poul Schlüters fars bror), blev født i Lø under det tyske styre og måtte afgive sit liv i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig kort før genforeningen 1920.

Søg i hele MyHeritage samling af kirkebøger fra 1576-1919 lige her

De tyske optegnelser

Som dansker har de fleste nok på en eller anden en tysk forbindelse. Enten en familiær eller venskabelig. Det er måske ikke så mærkeligt, for når vi kigger tilbage på historien, stammer danskere og tyskere fra den selvsamme germanske slægt. En slægt, der siden har bredt sig til den resterende del af norden, men hvor en del af den kan findes i de historiske tyske optegnelser.

For nyligt blev optegnelser for dødsfald i Nordrhein-Westfalen og Hessen tilføjet her på siden. Det har bragt det totale antal af tyske fortegnelser op på 187 millioner. Der er således masser af optegnelser for dig at dykke ned i og opdage dine tyske aner. Den største af disse samlinger indeholder fødsler og dåb fra årene 1558-1898 og har på nuværende tidspunkt mere end 110 millioner optegnelser. Det kan vise sig nyttigt, da du ved at gå så langt tilbage i tiden, temmelig sikkert vil opdage, at der findes en tysk forbindelse et eller andet sted i dit stamtræ.

Tyske fødsler og dåb

For at finde ud af det kan du benytte dig af de mange optegnelser for fødsler og dåb. En simpel søgning på dine forfædres navn kan være nok til at finde dem og dermed din tyske forbindelse.  Der findes mange interessante personligheder i disse optegnelser og en af dem har faktisk haft en stod betydning for, at genforeningen i 1920 overhovedet fandt sted.

I Frankfurt i 1852 fødes Wilhelm Otto Albrecht Von Bismarck-Schoenhausen, søn af den berømte senere Rigskansler Otto Von Bismarck. Før udnævnelsen som Rigskansler i 1870 var Otto Von Bismarck udenrigsminister i Tyskland. Siddende fra den position gennemtrumfede han i 1864 den dansk-tyske krig og var således katalysator for, at Tyskland erobrede en del af Danmark og forblev en del deraf i 56 år indtil genforeningen 1920.

Informationerne om sønnen fra de tyske optegnelser viser fødsels- og bopælsstedet samt oplysninger om forældrene.  Ved at finde optegnelser fra dit eget slægtstræ vil du således kunne dykke videre ned i din egen historie.

Fødselsoptegnelse for Wilhelm Otto Albrecht Von Bismarck-Schoenhausen (Otto Von Bismarcks søn) (Kilde: MyHeritage Tyskland, Fødsler og Dåber, 1558-1898)

Fødselsoptegnelse for Wilhelm Otto Albrecht Von Bismarck-Schoenhausen (Otto Von Bismarcks søn) (Kilde: MyHeritage Tyskland, Fødsler og Dåber, 1558-1898)

Søg i hele MyHeritage’s samling af fødsler og dåb i Tyskland lige her

De Danske Fanger

Krigen, som Otto Von Bismarck var med til at starte, kostede flere tusinde danske og tyske soldater livet og kulminerede i Slaget ved Dybbøl Mølle. De preussiske regioner sendte deres styrker mod Danmark og tog flere krigsfanger undervejs. De danske krigsfanger blev sendt til arbejdslejre rundt omkring i hele Tyskland og et af de steder var Minden i Preussen. Her arbejdede de danske krigsfanger på fæstningens volde med at trille jord. I dag er Minden en del af Nordrhein-Westfalen, som MyHeritage i samarbejde med Landesarchiv Nordrhein-Westfalen har tilføjet 3,8 millioner historiske optegnelser og billeder omkring. MyHeritage er de første til at indeksere billeder af samlingen, hvilket gør, at de er lette at søge frem.

Optegnelserne indeholder attestnumre, registreringsdatoer, der ikke er den samme som dødsdatoen, navn og erhverv på den person, der anmelder dødsfaldet, fornavn og efternavn på afdøde og/eller pigenavn, køn, religion, dato og sted og tidspunkt for dødsfald, alder ved død, fødselsdato og -sted, bopæl og ofte andre vigtige oplysninger såsom ægtefælle og forældre. Du kan således ved at bruge denne samling finde oplysninger om døde og deres pårørende i Nordrhein-Westfalen fra 1874-1938.

Søg i Tyskland, Nordrhein-Westfalen (Arnsberg, Detmold og Münster), Dødsfald 1874-1938

Opsummering

Genforeningen 1920 står som en skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien. Og selv om vi igen er to separate lande, så rummer vi meget fælles historie og slægt. Vi håber, at både de danske og tyske kirkebøger, samt dødsattesterne fra Nordrhein-Westfalen, kan være med til at åbne nye historier om dine forfædres liv.

Hvis du har et slægtstræ her på siden, vil du automatisk få besked om optegnelser, der matcher dine forfædres oplysninger. Herefter vil du kunne gennemgå optegnelserne for at sikre, at det er et match, så du kan tilføje informationerne til dit slægtstræ.

Glædelig Valdemarsdag og god fornøjelse med de mange samlinger.