

Louis Armstrong, som gik under kælenavne som Pops og Satchmo, var jazz trompetist og sanger, og en af de mest indflydelsesrige musikere i historien.
Armstrong var berømt for at være tilstede i øjeblikket, når han stod på scenen, ligesom han huskes for sin hæse stemme. Karakteristika som var ligeså markante som hans trompetspil. Men Armstrong huskes også for hans karisma og meget varme optræden på scenen.
Wynton Marsalis sagde engang om Armstrong, at ”han efterlod et udødeligt udsagn om den menneskelige tilstand i Amerika i hans tid”.
Louis Armstrong blev født den 4. august 1901 i New Orleans i delstaten, Louisiana. Hans mor hed Mary Albert Armstrong (1886-1942), og faren hed William Armstrong (1881-1922). Louis Armstrongs bedsteforældre var slaver på en plantage. De talte engelsk oftere end fransk, og som så mange andre slaver, havde bedsteforældrene en meget begrænset viden om deres oprindelse. Louis voksede op i et fattigt kvarter i New Orleans, der var kendt som ”Back of Town”. Hans far forlod familien, da Louis stadig var baby. Siden da og indtil han var fem år gammel, blev han og søsteren, Beatrice, passet af deres bedstemor, Josephine Armstrong. Som femårig flyttede han hjem til sin mor, og det skete kun en sjældent gang i mellem, at han så sin far.
Louis var kun 11 år gammel, da han begyndte at spille på en legetøjstrompet på gadehjørner, men det var i denne tid, at han fik smag for musikken. Men da han kom på kant med loven, blev Armstrong sendt på en lokal opdragelsesanstalt for sorte af sin mor. Her mødte han musiklæreren, Peter Davis, der underviste ham i musik og senere hen opfordrede Louis til at blive en del af et band. Da Louis forlod anstalten i 1914, som 13-årig, begyndte han at spille på kornet in New Orleans. I 1921 flyttede Armstrong til Chicago, hvor han spillede sammen med den anerkendte kornettist, Joe ”King” Oliver.
I 1920erne begyndte Armstrongs karriere at blomstre. Hans spirerende berømmelse indikerede et skift i jazzen – fra gruppe til solooptræden. Der gik ikke længe, før musikere overalt begyndte at imitere hans stil. Armstrongs popularitet nærmest eksploderede, og han blev meget eftertragtet.
I 1930erne og 1940erne turnerede Armstrong med forskellige bands, og han dannede senere Louis Armstrong og His All Stars.
I nedenstående folketælling fra 1940, som er fundet blandt MyHeritage’s samlingskatalog, kan vi se at 39-årige Armstrong boede på Curry Hotel i New York med sin kone Alpha B. med en inkomst på $15.000 som svarer til ca. $290.000 i dag eller lidt over 1,8 millioner kroner. Ikke dårligt af en mand som droppede ud af skolen i 8. klasse, hvilket også er rapporteret i folketællingen.

USA folketælling 1940: Louis Armstrong var 39 år gammel (www.myheritage.dk/research)
I slutningen af sin karriere i 1960erne blev Armstrong betragtet som en indflydelsesrig musiker, der havde ændret opfattelsen af populær musik. Hans musik var spredt over hele USA i en tid, hvor sorte var udstødt fra dele af samfundet. Til trods for at Armstrong sjældent brugte sin berømmelse til at adressere politiske emner, såsom forfølgelsen af sorte, var han et symbol på håb for dem omkring ham. Hans artistiske berømmelse gjorde det muligt for Armstrong at få adgang til de højere sociale lag i det amerikanske samfund, hvor andre sorte uden tvivl var forment adgang. Armstrongs lange karriereforløb er et kerneeksempel på en amerikansk succeshistorie.
Louis Armstrong døde af et slagtilfælde i byen New York i 1971. Selv mange generationer senere forbliver hans arv intakt, da han betragtes som et menneske, der havde en betydelig indflydelse på jazz-bevægelsen og popkulturen – både mens han levede og længe efter sin død.
Vi slutter af med en gribende gengivelse af et af Armstrongs mest berømte hits, ”What a Wonderful World.”