MyHeritage lancerer Book Matching

MyHeritage lancerer Book Matching

Vi er glade for at kunne annoncere udgivelsen af Book Matching; en ny og revolutionerende teknologi, som er måske vores bedste til dato. Book Matching undersøger automatisk, om personerne i dit stamtræ på MyHeritage optræder i vores omfattende samling af digitaliserede historiske bøger.  Vores nye og innovative teknologi benytter sig af semantiske analyser til at forstå hver eneste sætning, der findes på hver eneste side i de digitaliserede bøger. Derfor er en match forbundet med meget stor sikkerhed – takket være denne unikke teknologi.

Book Matching har allerede i sin korte levetid fundet flere end 80 millioner nye matches for vores medlemmer. Hver match er et afsnit fra en bog, der specifikt omhandler personen i stamtræet, og du får direkte adgang til afsnittet, ligesom du får mulighed for at læse resten af bogen igennem.

Du kan med Book Matching opdage spændende informationer om din familie, som du ellers ikke havde mulighed for at finde. Det er sågar muligt, at du opdager nye slægtninge og forfædre. Brug disse informationer til at udvide dit stamtræ og gør det mere kulørt.

En smule baggrundsinformation, i 2012 lancerede vi SuperSearch™, der er vores søgemaskine for historiske optegnelser. I december 2015 blev vores samling af digitaliserede historiske bøger tilføjet til SuperSearchTM. Fornylig øgede vi antallet af bøger i vores samling af publiceret kildemateriale fra 150.000 til 450.000 bøger fordelt over 91 millioner sider, hvilket er en tredobling. Vi har sammensat et hold af hårdtarbejdende kuratorer, der skal hjælpe os med at tilføje flere hundrede millioner sider fra digitaliserede bøger til vores samling – hvert eneste år.

Udfordringen

Bøger har altid været en af de bedste kilder til forskning i familiens historie, men at søge i dem på en effektiv måde er næsten umuligt. Selv om bøger bliver fotograferet og konverteret til digital, søgbar tekst gennem brugen af optisk karaktergenkendelse, har de altid krævet en stor portion tid og iver, da du skal rode igennem endeløse falsk positive resultater.

Har du eksempelvis Thomas Bjørn i dit stamtræ og foretager en tekstsøgning i bøger, ville søgeresultatet være personer med fornavnene, Thomas og Bjørn. Søgningen ville ikke tage højde for fornavn eller efternavn. Selv om Thomas Bjørn blev fundet, ville det ikke være særligt sandsynligt, at det var personen, du ledte efter. Det er ikke muligt at finde den Thomas Bjørn, som du leder efter, såsom Thomas Bjørn fra Aarhus, der i begyndelsen af 1940erne blev gift med Lise Petersen.

Book Matching kommer til undsætning!

Book Matching overvinder disse udfordringer, da teknologien automatisk forstår den narrative beskrivelse af folk, der optræder i de historiske bøger, hvilket indebærer navne, begivenheder, datoer, steder og forhold. Book Matching parrer disse beskrivelser med de to milliarder individer, som optræder stamtræer på MyHeritage med ekstrem høj præcision og hastighed. Processen gentages automatisk i takt med dit stamtræ vokser, og vi tilføjer flere bøger.

At simplificere en kæmpe opgave

Simpelt er det ikke, når det kommer til at hente genealogiske oplysninger fra bøger. Når det kommer til strukturerede dokumenter, såsom fødselsattester eller folketællinger, er det meget tydeligt, hvilke informationer du kan finde i data, du støder på. Det er tydeligt at hitte ud af, hvor du kan finde efternavne, fødselsdatoer, etc. I ustrukturerede fritekst-data, såsom digitaliserede historiske bøger, kan fakta som fødselsdage og steder stå skrevet på mange forskellige måder og variable sammenhænge. Informationerne optræder ikke i en bestemt orden eller på et bestemt sted.

Udtryk som ”død”, ”dødsfald” eller ”sovet ind”, hvilke vi ofte bruger, kan alle betyde, at en person er død, men det kan mindre brugte udtryk som ”ikke længere i blandt os” eller ”drog bort” også. Vi har i øjeblikket en masse regler for, hvordan vi opdager udtryk, der beskriver døden. Bøger gengiver sjældent person med deres fulde navn. For eksempel, en passage kan omhandle en kvinde, hvor hendes fornavn bliver nævnet, hvorefter fortællingen fortsætter med at beskrive hendes far – her er der behov for en specialteknologi, der kan følge dette forløb og stykke det sammen.

Vi har arbejdet hårdt på at lave et utal af algoritmer, som kan høste familiehistoriske informationer fra bøger. Disse algoritmer er blevet testet, finjusteret og tilpasset til perfektion for at sikre en høj grad af nøjagtighed. Ydermere er de udviklet til at indsamle så meget information som muligt fra bøgerne.

På nuværende tidspunkt findes der værker i samlingen af digitaliserede bøger, som går igen, da forskellige kuratorer bidrog med det samme værk. Ingen var i stand til at finde ud af, at de var gengangere og dermed overflødige. Vi er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på en specialiseret teknologi, som er i stand til at fjerne gengangere. Vi vil inden for en nær fremtid have færdiggjort dette arbejde, hvorefter de fleste duplikater automatisk forsvinder.

Book Matching i aktion

For nylig demonstrerede vi Book Matching for nogle af verdens førende slægtsforskningsbloggere. De var vidne til, hvordan teknologien fandt matches til deres respektive stamtræer fra bøger.

Dick Eastman, der blogger for Eastman’s Online Genealogy Newsletter, har forsket i sin egen families historie i årevis. Han har omtrent 2.780 personer i sit stamtræ hos MyHeritage, og han modtog cirka 500 bogmatches. Størstedelen af informationerne han fandt i bogmatches var nye for ham. Tag for eksempel Elizabeth Fifield, der er Dicks tante otte generationer tilbage. Hun dukkede op i hans stamtræ kun med fødselsdato, dødsdag og søskende.

Elizabeth blev fundet gennem en automatisk Book Match i bogen, ”Genealogical and personal memoirs relating to the families of the state of Massachusetts” af William Richard Cutter, 1847-1918. Dette var en kilde, som Dick Eastman nok aldrig ville have stødt på selv.

Uddraget nedenfor er sektionen, som MyHeritage fandt. Disse interessante nye informationer omhandler Elizabeths mand, historiske informationer om ham og hans familie. Det fremgik af informationerne, at parret havde seks børn sammen, og hvornår børnene var født. Disse oplysninger havde Dick ikke, og han kan nu tilføje dem til sit stamtræ.

Randy Seaver fra Genea-Musings har beskæftiget sig med slægtsforskning i en menneskealder. Han har flere end 40.000 medlemmer i sit stamtræ på MyHeritage. Randy bruger i dag sin tid på at kigge bjerget af nye informationer igennem på grund af sine 20.609 Book Matches.

Randy har et familiemedlem i sit stamtræ, der hedder William Seaver Woods. William er i træet noteret med fødselsdato og som værende ugift. I årbogen ”Alumni Record of Wesleyan University, Middletown, Conneticut, 1921” fandt MyHeritage et perfekt match på William.

William studerede på Wesleyan universitetet, og siden nedenfor fra årbogen viser hans bedrifter, ligesom den omtaler hans kone og søn – begge optræder ikke i Randys stamtræ. Bemærk at sønnen, Robert, brugte Crombie som efternavn, hvilket stammede fra sin mor, Grace. I og med Robert ikke brugte Seaver eller Woods efternavnene, ville Randy sandsynligvis ikke have opdaget ham uden dette guldkorn. Nu har Randy nye spor at gå efter. Han kan udforske denne gren i stamtræet og komme videre indenfor det, der hidtil var en blindgyde.

Leland Meitzler fra Genealogy Blog overført sit stamtræ med 5.106 mennesker til MyHeritage. Han fik 694 Book Matches. Leland blev gjort opmærksom på en match på Elisha Mills i sit stamtræ, som blev fundet i bogen, “A Walloon Family in America: Lockwood de Forest and His Forbears 1500-1848,” (1914).

Matchen tilføjer Elishas forældre, og den beskriver hans bedrifter under Uafhængighedskrigen.

Så er der Pat Richley fra Dear Myrtle, som også fik nogle Book Matches. Thomas Wasden var Pats tipoldefar, og Pat havde kun basale informationer på ham i sit stamtræ såsom årstal og steder.

En match på Thomas var automatisk fundet i bogen, “Colonial Families of Philadelphia by Jordan, John Woolf, 1840-1921” (1911).

Matchen indeholdte et foto af ham fra det 20. århundrede. Dette herlige fund kan nu blive tilføjet til Pats stamtræ.

Slægtsforskningsbloggerne var imponerede over disse spændende matches, som de aldrig havde set før, hvilke tilføjede vigtig information til deres stamtræer. Der var ingen falske positiver. Hvis Book Matching kan præsentere så mange nye data for veteraner inden for slægtsforskning, som har forsket i deres familier i årtier, kan du måske forestille dig, hvor nyttig Book Matching kan være for dig.

Compilation of Published Sources-samlingen er gratis tilgængelig, mens adgang til Book Matches resultaterne kræver et MyHeritage dataabonnement.

Hvad bliver det næste? Book Matching er i øjeblikket kun tilgængelig for bøger på engelsk, men vi videreudvikler teknologien, så den snart vil omfatte andre sprog. Vi fortsætter også med at udvide vores bibliotek af digitaliserede historiske optegnelser, der er med til at gøre slægtsforskning lettere. Vi forventer en fordobling i antallet af digitaliserede bøger på MyHeritage indenfor den nære fremtid. Vi kommer til at tilføje genealogiske bøger fra hele Europa – på alle de største europæiske sprog.

Hvordan ved du, at du har Book Matches? Du skal blot logge ind på din familieside og tjekke dine Record Matches via Opdagelser-menuen. Du kan også tjekke din indbakke for e-mailbeskeder om Record Match.

Er du ny på MyHeritage? Opret din profil fra hjemmesiden og læg dit stamtræ op på siden som en GEDCOM-fil. Så kan du hurtigt drage nytte af Book Matching, som er en MyHeritage-eksklusiv teknik.

God fornøjelse!

Kommentarer

E-mail-adressen holdes privat og vises ikke

  • Michael Schwarck

    20. april 2016

    Det er for dyrt for os pensionister, og især når man skal betale for en gang om året, ellers er det et udmærket program, som jeg har anbefalet til mange, men som sagt for dyrt, der burde være noget meget rabat for pensionister.

  • Ib Andersson

    20. april 2016

    Hej MyHeritage ansvarlige

    Alle jeres tiltag lyder fascinerende men jeg mangler en mulighed for at lave en GEDCOM fil, så jeg kan overføre mit slægtstræ til egen Computer. Hvordan man gør mangler jeg og sikkert mange andre en forklaring på. Ellers et rigtigt godt system – tak!
    Venlig hilsen

    • Kasper

      22. april 2016

      Kære Ib Andersson, vi kan desværre ikke løse tekniske spørgsmål her på siden, men hvis du ringer til kundeservice på 80 82 01 32 eller skriver til , så kan de hjælpe dig.

  • eva schou

    20. april 2016

    jeg er ikke indstillet på at betale for det

  • bent

    20. april 2016

    kender ikke nogen af de mennesker!!!!!!!!!!!!

  • Johannes JEPEN

    20. april 2016

    Jeg har premiere og betalt for flere år af en slægtsfortegnelse, der går tilbage til Gorm den Aamle, men jeg kan ikke finde den, det kan min broder i København godt.
    Hvad skal jeg gøre for at finde den igen?
    Johannes Jepsen
    Tyttebærvej 11
    8600 Silkeborg

    • Kasper

      22. april 2016

      Kære Johannes Jepen, hvis du ringer til vores kundeservice på 80 82 01 32 eller skriver til , kan de hjælpe dig med din forespørgsel.

  • Johannes JEPEN

    20. april 2016

    Min fulde slægtsside

  • Marianne Sørensen

    20. april 2016

    Hvad er så prisen for at være med?

    • Kasper

      22. april 2016

      Kære Marianne Sørensen, det afhænger af, hvilke behov du har for abonnementer. Hvis du indtaster dit telefonnummer her i kommentarfeltet, kan vi få en af vores salgskonsulenter til at ringe til dig, og I kan sammen finde ud af en abonnementsløsning, der passer til dig. Frygt ej, nummeret bliver ikke offentliggjort, da alle kommentarer skal godkendes, før de bliver synlige her på siden – dit telefonnummer bliver dermed ikke synliggjort.

  • Marianne Rosager

    21. april 2016

    Hej
    Jeg vil høre om man kan genskabe vores stamtræ, for min svoger slettede vores efter min fars død for 2 år siden.
    det var min far som havde fundet frem til alle personer langt tilbage i familien.

    På forhånd tak
    Marianne Rosager

    • Kasper

      22. april 2016

      Kære Marianne Rosager, hvis du ringer til vores kundeservice på 80 82 01 32 eller skriver til , kan de hjælpe dig med din forespørgsel.

  • Jørn meyer

    21. april 2016

    I skriver; “læg dit stamtræ op på siden som en GEDCOM-fil. Så kan du hurtigt drage nytte af Book Matching, som er en MyHeritage-eksklusiv teknik.”

    Herefter skulle I nok skrive. For at du får fuld udbytte af match fremover, vil vi kræve vores betaling i form at tvungne medlemsskab for at få noget ud af det.

    • Kasper

      22. april 2016

      Jørn Meyer, hvis du læser det fjerde sidste afsnit af indlægget, specificerer vi, at det kræver et dataabonnement for at få adgang til de matches, som MyHeritage bruger ressourcer på at finde til den enkelte bruger.

  • Kirsten neergaard Pedersen

    25. april 2016

    Farfar Jens Viggo Jacobsen ,gift med Engel Margrethe Marie Møller .Farmor var født i Skælskør og længtes efter havet .De levede et lykkeligt ægteskab og Farfar var en af de første der fik bil i Sorø .Derfor kørte familien med 5 børn ofte til stranden , for at se solen gå ned .Til stor glæde for Farmor .Men ungerne sagde ofte, bare den sol vil gå hurtig ned .

  • Per

    26. april 2016

    Det er desværre et program, som er for dyrt. Selv for almindelige mennesker. Så jeg må nøjes med gratis funktionerne. Og små træer. Ellers et godt program. Folkene bag må tjene rimelig godt med så mage medlemmer og den pris (pr. år)

  • Mogens Fl. Isaksen

    30. maj 2016

    Jeg har ikke noget større ønske, end at udnytte My Heritage fuldt ud, men jeg har desværre ikke de økonomiske resurser, som der kræves.
    Slet ikke når jeg skeler til en for min slægt, evighedsvedligeholdelse…