Bodil Jørgensen er hele Danmarks folkekære skuespiller

Den famøse skuespillerinde, Bodil Jørgensen, har noget af en karriere på bagen. Nævner man danske filmklassikere, kan man ikke komme udenom Bodil Jørgensen. Hendes medvirken i nogle af Danmarks største film og tv-serier som fx Lars von Triers “Idioterne” og satireprogrammet “Rytteriet”, har vækket både små og store følelser hos utallige danskere. Det er dog ikke mange der kender alt til den dygtige skuespillerindes familie og private liv. Læs med her for at blive lidt klogere på en af Danmarks største filmstjerner og hendes imponerende livsfortælling.

Den danske skuespillerinde Bodil Jørgensen, som i år er fyldt 62 år, har været og er en fascinerende karakter. Man kan roligt sige at Jørgensen har efterladt noget af et aftryk på dansk filmhistorie og kan tillade sig at bære prædikatet som levende legende. Hendes karakteristiske ansigt, pangrøde hår og levende mimik, vil ikke blive glemt foreløbigt.

Bodil kan stille sig bag at have medvirket i et imponerende antal af 40 film gennem hendes skuespillerkarriere. Hendes første optræden på film var i den mindre velkendte “Min kone forstår mig ikke”, instrueret af Birger Larsen, ved siden af øvrige danske stjerner som bl.a. Tommy Kenter og Birthe Neumann. Dette blev den første af mange film og tv-serier, der i dag stadig bliver genset og hyldet af danskerne.

En stjerne er født

Bodil Jørgensen blev født d. 3. marts 1961 i Vejle, af det sydlige Jylland. Hun blev datter af lærerparret Frede Jørgensen (død 2012) og Rigmor Cecilie Jørgensen (pigenavn Eskesen) (død 2013). Forældrene boede på en gård i Vejen, som blev barndomshjemmet for Bodil, hendes storesøster, Kirsten, og lillebror, Anders.

At vokse op på landet blandt marker og eng, var både fredeligt men også hektisk. Bodil husker sin mor som travl og effektiv, med både køkkenhave, stort hus, en søskendeflok på tre og et lærerjob at skulle vedligeholde. Moren havde dog ved siden af også tid og overskud til at række en hånd ud til de svage.

Her ses folketællingen fra 1940 over Bodil Jørgensens mor, Rigmor Cecilie Jørgensen (født Eskesen) der er født d. 26 januar 1927. På dette tidspunkt er Rigmor 13 år gammel, bor med sine forældre og søskendeflok på 5 i alt, i Ribe Amt. Tilgå hele folketællingen for 1940 lige her.

Moderen brød sig ikke specielt meget om at skulle modtage hjælp, og insisterede fx altid på at rede sin egen seng og gøre rent efter sig selv når hun var på hotel. Bodil husker sin mor som ganske enestående, og det er måske også der hun selv har fået sin gnist og unikke personlighed fra. Tit og ofte kom der også gæster i barndomshjemmet.

Man kan forestille sig at det bestemt ikke har været en kedelig tilværelse at vokse op i. Faren, Frede, var modsat moren en smule mere upraktisk anlagt og flyvsk i sin livsføring. Dette resulterede i at børnene havde ekstra mange pligter derhjemme. Han var ligesom moren også lærer, men havde hang til at drømme sig væk i sin egen verden.

Bodil kom fra et hjem hvor kærligheden mellem hendes forældre var stor, trods den til tider skæve fordeling af det praktiske ansvar i hjemmet. Faren der var enormt rejselysten og moderen der havde en stor forkærlighed for musik, gjorde dog hjemmet til et sted hvor man kunne tænke stort og dyrke kreativiteten.

Forbindelsen til det tyske

Bodil Jørgensen er ikke helt pæredansk, tværtimod har hun og familien faktisk tætte forbindelser til Sønderjylland, da det endnu var tysk domæne. Dette ændrede sig ved en folkeafstemning i 1920, hvor Sønderjylland blev dansk.

“Genforeningen 1920 Chr X på hest med en pige – Fra Genforeningen 1920 Chr. X på hest med pigen Elisabet Braren Arkiv: Kolding Stadsarkiv”, licenseret under CC-zero.

Bodils farmor ko\m fra det nuværende Sydslesvig og kom fra familien Bücherts familiegård, Sofiegården, der ligger ved Jaruplund. Farmoren der gik bort lige efter befrielsen i 1946, sikrede Bodils far og Bodil selv en tæt relation til det tyske grænseland. Efter farmorens død giftede farfaren sig igen, denne gang med farmorens tyske kusine, Johanne Marie Louise Budach. Kusinen var netop kommet for at tage sig af farfaren, da hun var rutineret sygeplejerskeveteran fra de to verdenskrige.

Bodils far, Frede der var skolelærer, var 13 år da hans mor døde. For ham blev farfarens nye tyske kone en moderskikkelse og en stor grund til at han engagerede sig for tysk historie. Egentlig kunne Frede Jørgensen bedre identificere sig med sine tyske aner, end med de danske. Dette blev også årsag til at han blev tysklærer og interesserede sig for den tyske litteratur. Forfattere som Goethe og Schiller blev favoritter.

Når Bodil selv, hendes forældre og to søskende skulle på ferie, blev det også ofte i Tyskland, hvor de besøgte den del af familien, der nu var blevet tyske efter Genforeningen. For Bodil er tysk kultur og historie et fundament for europæisk kultur generelt. Derfor mener hun også at det er vigtigt at sætte sig ind i den.

Folkeoptælling fra 1930 i Føvling, over Bodil Jørgensens far, Frede Jørgensen. Her oplyses Fredes fødselsdato som d. 2 marts 1930. Her kan du se hele folkeoptællingen for 1930 i Danmark.

Bodil tager hul på voksenlivet og skuespillerdrømmen

I 1980 spredte Bodil vingerne og fløj fra barndomshjemmet i Vejen, og til Aarhus hvor hun begyndte at studere engelsk litteratur ved Aarhus Universitet. Her læste hun i årene 1980-1983, men professor i engelsk skulle det alligevel ikke blive til, eftersom hun tre år senere forfulgte skuespillerdrømmene. I 1986 blev hun optaget på Statens Teaterskole i København, hvor hun fortsatte og dimitterede fra i 1990.

I årene 1990-92 fik hun job på Jomfru Ane Teatret og fik sit første gennembrud i 1992 i teaterforestillingen “Den menneskelige stemme” på Betty Nansen Teatret. Herfra gik det stejlt, og hun blev i 1997 ansat ved Det Kongelige Teater. Her på landets mest prestigefulde teaterskole fik hun roller i forestillinger som “Skybrud”, “Menneskereden” og “Kaj mod vest” og landede også en hovedrolle i “Den Vægelsindede” i 2000, som karakteren Lucretia.

“Det Kongelige Teater – Det Kongelige Teater, 1896-1912″ af Peter Alstrup. Siden 1748 har det danske kongelige teater haft til huse på Kongens Nytorv. Som navnet røber, var teatret bygget til kongen, på dette tidspunkt Frederik V, med offentlig adgang for hele landets befolkning.

Teaterkarrieren tog fart og Bodil tilegnede sig mere og mere erfaring. I 1998 får hun dog sit helt store gennembrud som den centrale rolle i Lars von Triers dogmefilm “Idioterne”. Dogmefilmen bliver en af Triers helt store genistreger, hvis handling følger en grupper normbrydere, der arbejder imod systemet ved at opføre sig som “spassere” eller nærmere “idioter”. Mange ville måske erklære sig enige i, at denne rolle, blev en af Bodils vigtigste skuespils præstationer. Filmen vandt hende desuden både Robert- og Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle.

Bodil bevæger sig ind på børne-tv skærmene

Både seriøse og mindre seriøse roller er det blevet til igennem tidens løb for den garvede skuespillerinde. Jørgensen bliver primært husket for sine imponerende og seriøse roller i film som “Idioterne”, “Klinkevals” (1999), “Fruen på Hamre” (2000). Her leverer hun overbevisende og sjælelige præstationer, som understreger hendes talent og evne til at få sit publikum til at føle.

Men det er ikke kun de tunge følelser som Bodil kan få frem hos sit publikum. Hun har nemlig også bevæget sig inde for børnefilmsgenren, hvor hun har haft roller som skolelæreren i TV2-julekalderen “Jesus og Josefine” (2003), samt rollen som Karin fra Kommunen i “Der var engang en dreng” (2006), skabt af Wikke & Rasmussen. Jørgensen har faktisk medvirket i hele 5 danske julekalendere, heriblandt de andre er “Alletiders nisse” (1995, 2006, 2017, 2021), “Jul i Valhal” (2005, 2012), “Hjælp, det er jul” (2011), og “Julefeber” (2020).

Mere anerkendt er hun nok især også blevet indenfor komedie og satiregenren. Især i rollen som Trines mor i Martin Buch og Rasmus Botofts “Rytteriet”, har hun fået danskerne til at grine. Rollen blev endda så populær at den i 2020 fik et selvstændigt program. De der også har set tv-serien “Lykke”, husker hende muligvis også i rollen som Jette Dam, som skal forestille sig at være konen til direktøren, Johannes Dam, der spilles af Søren Pilmark. Dette er blot for at nævne få blandt hendes rige tv- og film repertoire.

Revyen får renæssance

Bodil Jørgensen er en aldeles garvet revyskuespiller, udover hendes øvrige talenter indenfor andre genrer. Der er ingen tvivl om at hun gennem karrieren og livet som skuespiller har været generøs overfor sit publikum. Der er næsten ikke den filmgenre hun ikke har bevæget sig indenfor, og har dermed også bevist hvilken alsidig og dygtig skuespiller hun er og har været.

Revygenren er bestemt ikke for alle, men har alligevel været en folkekær tradition og underholdningsform blandt mange igennem årtier. Bodil har beriget den danske revyscene med sin medvirken i hele 6 forskellige revyer. Første gang tilbage i 1995 i Græsted Revyen og for anden gang i 2014 i Tivolirevyen, som hun fortsatte med tre år i træk.

I år debuterede Jørgensen i Cirkusrevyen, nok Danmarks mest famøse revy. Her brillerede Jørgensen både som Irma-pigen og medvirkede i en “Badehotellet”-sketch. Jørgensen kan altså nu også kalde sig for stor revystjerne, og har muligvis været det trækplaster der skulle til for at vække revygenren til live på ny.

“Cirkusrevyen – Forlystelsesparken Dyrehavsbakken, nord for København. Revyen Cirkusrevyen” af Leif Jørgensen, licenseret under CC BY 3.0

Bodil holder af kærlighed og kristne værdier

Til karrieremennesket hører også familien og kærligheden. Med sådan et begivenhedsrigt skuespillerliv på farten, skal der selvfølgelig være plads til at dyrke privatlivet og skabe nære relationer. Det har Bodil bestemt også gjort, og giftede sig første gang d. 16. juli 1995 med teaterinstruktøren Henrik Sartou. Dette ægteskab varede fra 1994-1998, og sammen fik de desuden Johannes i 1996. Bodil giftede sig for anden gang i 2005 med filmfotografen Morten Søborg, der også er hendes nuværende mand og far til Rigmor og Østen.

Alle tre børn er døbt og de to af drengene er også konfirmeret, hvilket har stor betydning for Bodil. Bodil selv er vokset op i et kristent hjem, hvor der hver aften blev bedt Fadervor. En tradition som Bodil har viderebragt til sin egne børn. De kristne fortællinger er nogle man skal tage alvorligt og lære noget af, mener Bodil, der oplever troen som noget trygt og evigt relevant.

Lær om dine egne forfædres historie ved at bygge dit slægtstræ på MyHeritage og finde dem i historiske optegnelser.