Vi præsenterer MyHeritage Fællesskab, hvor du kan få hjælp eller hjælpe andre

Vi præsenterer MyHeritage Fællesskab, hvor du kan få hjælp eller hjælpe andre

Vi ender ofte i blindgyder i vores slægtsforskning. Det kan være, når vi finder et gammelt brev på et sprog, vi ikke forstår. Et mystisk familiebillede, hvor vi ikke kan identificere personerne. Eller en særlig forfader som vi ikke kan finde oplysninger på. Hjælp fra andre kan være altafgørende for at forvandle blindgyden til fri passage.

”MyHeritage Fællesskab” er navnet på et nyt og meget tiltrængt samlingspunkt for spørgsmål og svar. Her kan vores medlemmer samarbejde og hjælpe hinanden med typiske slægtsforskningsudfordringer, om det er søgningen efter slægtninge, oversættelse af historiske dokumenter, afkodning af ulæselig håndskrift eller identificering af personer på et billede. Dette forum er bygget op omkring billeder, og det er integreret i MyHeritage-hjemmesiden, hvormed du slipper for at skulle logge ind andre steder. Forummet kan gøre en markant forskel i din slægtsforskning, og det er helt gratis.

Besøg MyHeritage Fællesskab her.

MyHeritage Fællesskab er baseret på frivillighedens ånd, som slægtsforskningsmiljøet er velsignet med. En slægtsforsker er ofte defineret som en person, der hjælper andre i deres søgninger, når han eller hun er nået langt med sit stamtræ, simpelthen fordi man ikke kan give slip på jagten efter fortiden. MyHeritage Fællesskab er det perfekte sted for personer, der passer til denne beskrivelse – og for alle os, der har brug for en hjælpende hånd fra tid til anden.

MyHeritage har 81 millioner registrerede brugere på verdensplan, hvoraf 30 millioner har lavet stamtræer. Brugerne bor overalt på kloden, og de taler flere end de 42 sprog, som MyHeritage understøtter, hvormed dette internationale forum har masser at tilbyde. En amerikansk bruger finder, eksempelvist, et håndskrevet brev på dansk fra en forfader, som vedkommende lægger op på MyHeritage Fællesskab som et billede og beder om hjælp til oversættelse. En dansk bruger ser billedet og tilbyder at oversætte det.

Du kan få adgang til MyHeritage Fællesskab til hver en tid ved at klikke på ”Samfund”-linket i bunden af MyHeritage-hjemmesiden.

MyHeritage Fællesskab har været aktivt i et lille stykke tid, og vi har allerede oplevet rigtige gode eksempler på, hvordan brugere i slægtsforskningens sande ånd hjælper hinanden med udfordringer, der spænder fra simple til komplekse forespørgsler. Klik på eksemplerne nedenfor, hvis du vil se dem i fuld størrelse:

1)     I det følgende eksempel leder en italiensk kvinde efter sine forfædres fødsels- eller vielsesattester, der stammer fra Fara San Martino i Italien. Svaret på forespørgslen kommer fra en venlig bruger, der informerer kvinden, at byens optegnelser ikke findes på nettet. Bruger giver kvinden informationer om, hvem hun skal kontakte for at komme videre med forskningen.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

2)     I dette tilfælde lægger en brasiliansk bruger et konfirmationscertifikat fra 1882 op i forummet, og han beder om at få det oversat fra tysk. Han får svar fra både en amerikansk bruger såvel som en tysk, og de forklarer ham dokumentets betydning og ophav. Den brasilianske bruger er begejstret over at få oplysninger om dokumentet.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

3)     I det følgende eksempel lægger en bruger en dødsannonce op, som han beder om at få oversat fra tysk til engelsk. Han får den engelske oversættelse samme dag.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

4)     Her beder en bruger fra Sverige om hjælp til at tyde den russiske håndskrift, der står skrevet på et fotografi af en forfader. Brugeren modtager billedteksten i russiske blokbogstaver, hvilket gør den meget lettere at læse. Hvad vi virkelig elsker ved dette eksempel er, at den oprindelige forespørgsel er på svensk, svaret er på russisk, og der bliver sagt tak på engelsk – et ægte, globalt fællesskab.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Hvis du vil modtage hjælp:

Besøg MyHeritage Fællesskab. Klik på ”Opret ny forespøgsel”. Vælg typen af din forespøgsel: Oversættelse, identifikation, betydning af et navn, tydning af håndskrift, personsøgning eller andre. Har du et billede af dokumentet eller fotografiet til rådighed, bør du lægge det op på siden, da det gør det nemmere for andre at hjælpe dig. Indtast derefter en detaljeret beskrivelse og klik på ”Send forespørgsel”.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Du får en besked fra MyHeritage per mail, når en person kommenterer på dit indlæg. Alle nye forespørgsler ligger under ”Seneste forespørgsler”, som alle de øvrige brugere kan se. Du kan se dine egne forespørgsler i bunden af siden under ”Dine forespøgsler”, så du nemt kan tilgå dem efter behov.

Gode råd:

  • Angiv så mange informationer om din forespørgsel som muligt. Specificér navne, datoer, og alt hvad du kan komme i tanke om, der måtte være relevant. Det gør det lettere for andre at levere en effektiv hjælp.
  • Vi anbefaler, at du skriver din forespørgsel på engelsk, eftersom det maksimerer antallet af brugere, der kan hjælpe dig. Dette er ikke et must, men en anbefaling.
  • MyHeritage Fællesskab er ikke et forum, der yder teknisk assistance. Ej heller er det en måde at komme i kontakt med medarbejdere fra MyHeritage. Her bedes du kontakte kundeservice på 80 82 01 32 eller skrive til support@myheritage.com.
  • Vær tålmodig. Modtager du ikke hjælp med det samme, skal du ikke være bekymret. Din forespørgsel bliver ikke slettet fra forummet, og før eller senere får du hjælp.

For at tilbyde til hjælp:

Gå til MyHeritage Fællesskab og led efter indlæg, som du finder interessante eller er indenfor din ekspertise. Du kan yde assistance ved at kommentere på en forespørgsel. Når du gør dette, modtager ejeren af forespørgslen en e-mail, der giver besked om, at du har kommenteret på forespørgslen. Du kan vælge at få vist alle nylige forespørgsler eller kategorisere dem efter type. Er du slægtsforsker eller erfaren familiehistoriker, kan fællesskabet have stor gavn af, at du kigger forbi fra tid til anden for at hjælpe andre.

Opsummering

Vi byder dig indenfor hos MyHeritage Fællesskab, hvor du allerede i dag kan stille spørgsmål om slægtsforskningsmysterier, som du og din familie har brug for hjælp til at løse. Vi opfordrer samtidig slægtsforskere til at hjælpe deres medbrugere ved at besøge forummet engang i mellem, så du kan hjælpe andre med at komme videre. Vi er sikre på, at der vil opstå mange succeshistorier som følge af dette forum, og det ser vi frem til.

Go’ fornøjelse!