Korfu og mig

Korfu og mig

2015 var året, hvor MyHeritage accepterede en udfordring fra den Emmy-vindende producer og forfatter, Yvette Manessis Corporon, som havde brug for hjælp til hendes research i forbindelse med Secret of Ereikoussa. Filmen er opkaldt efter en lille græsk ø, der ligger nord for Korfu. Vi havde held med at gennemføre udfordringen, men da den endte med en tårevædet genforening på den græske ø, indså vi, at dette kun var en flig af en ufortalt historie – nemlig fortællingen om det jødiske samfund på Korfu. Vi besluttede os for at grave dybere ned i fortællingen og forsøge at kortlægge familiehistorien i dette oldgamle samfund, der nærmest blev udraderet under Anden Verdenskrig. Vi måtte sande, at hvis vi ikke gjorde det, ville denne betydningsfulde del af verdenshistorien gå tabt for evigt.

Under vores genealogiske rejse oplevede vi mange følelsesmæssige sidehistorier, som fik lokalsamfundets stamtræ, vi var i færd med at bygge, til at blomstre fra en håndfuld mennesker, hvis fornavne var vores eneste ledetråde, til flere tusinde.

På et tidspunkt afslørede vores forskning en uventet forbindelse mellem den jødiske familie, som blev reddet på Ereikoussa fra nazisternes klør af heltemodige græske øboere, og de korfuianske bedsteforældre til den kendte israelske journalist, Amir Ziv. Journalisten havde gennem årene været bevidst om sine græske rødder, men Amir havde ikke brugt de store kræfter på at udforske sin baggrund.

“For at være ærlig, jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville opsøge disse minder…”

Det var først i år, da MyHeritage-forskerne opsøgte Amir, at han blev klar over, hvor kompleks fortællingen om hans familie egentlig var, og hvordan en forældreløs pige, som hed Rosa, var forbundet med familien, og hvordan hendes skjul på Ereikoussa reddede hendes liv for over 70 år siden.

Billedet er fra den "forældreløse" Rosa Belleli, hvis liv blev reddet på Ereikoussa. Til venstre for Rosa sidder Nina med den sorte kjole - det var hende, der opdragede Rosa. Bag bruden, også iført sort, står Amirs bedstemor, som også hed Rosa Belleli.

Billedet er fra den "forældreløse" Rosa Belleli, hvis liv blev reddet på Ereikoussa. Til venstre for Rosa sidder Nina med den sorte kjole - det var hende, der opdragede Rosa. Bag bruden, også iført sort, står Amirs bedstemor, som også hed Rosa Belleli.

Vi delte et fotografi af Amirs bedsteforældre med ham, hvor man ser David og Rosa Belleli sammen med deres tre børn, Sarah, Tikvah og Chaim. Billedet var noget af en oplevelse for Amir, der aldrig før havde set et billede af sine bedsteforældre som unge. Billedet var ikke uden betydning, eftersom var taget, da familien var på nippet til at vende tilbage til Korfu blot et par år før Anden Verdenskrig brød ud – en rejse som aldrig fandt sted, hvilket reddede deres liv.

David og Rosa Belleli, med deres tre børn: Sarah, Tikvah og Chaim. Fra 1937.

David og Rosa Belleli, med deres tre børn: Sarah, Tikvah og Chaim. Fra 1937.

Dette inspirerede Amir til at skrive en artikel om sine græske rødder og barndomsminder, som vi mener bestemt er læseværdig. Artiklen fik titlen “Korfu og mig“, og den blev offentliggjort på Ynetnews.

MyHeritage var også i fjernsynet for nylig, hvor indslaget handlede om vores omfattende forskning på Korfu. Avraham og Peretz Hassid kunne i mange år ikke sætte navne på de mange ansigter, som var på deres mors gamle fotografier. En skønne dag modtog de en mystisk telefonopringning, som afslørede morens spændende fortid og ændrede deres liv for altid. Du kan opleve fortællingen i denne video:

Hold øje med flere historier fra vores fantastiske slægtsforskningsrejse, vi bringer løbende i takt med vi opdager dem.