Nyhed: Nye danske folketællinger er tilgængelige!
- Af Aaron
Vi har tilføjet et væld af danske folketællinger fra 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921 og 1925. Du kan finde folketællingerne på MyHeritage SuperSearch. Disse danske folketællinger er en vigtig samling af historiske optegnelser for alle, der stammer fra Danmark eller har danske rødder. Folketællingerne, der omfatter Danmark, Grønland og Færøerne, har fundet vej til MyHeritage i samarbejde med Rigsarkivet.
Alle folketællingerne indeholder navne, bopæle, køn, fødselsdage, ægteskabelig status, position inden for familien og profession. Folketællingerne fra 1911, 1921 og 1925 indeholder også fødselssteder. Folketællingerne fra 1890, 1901, 1911 og 1921 nævner også religiøse overbevisninger.
Danmark var i begyndelsen af det 20. århundrede stadig et ungt industriland. Befolkningen af hovedsageligt inddelt i to kategorier: Arbejderne og bønderne. I storbyerne, såsom København og Aarhus, boede arbejderklassen og den lavere middelklasse oftest i bittesmå lejligheder uden bad, toilet og sjældent rindende vand – man havde et udhus i gården. Middelklassen og overklassen boede som regel i bedre og større lejligheder eller huse, der ofte havde eget bad, toilet og rindende vand. Arbejderklassens mænd arbejdede typisk i fabrikker eller på havnen, mens kvinderne gik hjemme og passede børnene.
Folk på landet var oftest bondefamilier, hvilket betød, at alle i husstanden arbejdede på gården, i marken eller passe kvæget. Bondens velstand kunne blandt andet måles ud fra, hvor mange karle han havde ansat. Børnene blev flere dage om året fritaget fra skole for at hjælpe til på gården. Når høsten stod på, var det ud af sengen ved solopgang, og man kom ikke hjem, før det var tid til aftensmad. Kvinderne stod for husholdningen, rengøring, fodring af fjerkræ og andre, lette opgaver.
Her er et par interessante eksempler fra vores samling på SuperSearch, der giver et glimt af kendte danskeres liv dengang:
Nedenstående optegnelse er fra folketællingen i 1925, og den viser Niels Bohrs husstand. Den prominente danske fysiker modtog i 1922 Nobelprisen i fysik for sine bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori. Han boede på Blegdamsvej i København under folketællingen sammen med sin kone, Margrethe, og deres fem sønner.
Forfatteren, Johannes V. Jensen, som i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur, optræder i folketællingen fra 1911. Han boede sammen med sin familie på Jacobys Allé i København.
Hold øje med bloggeni den nære fremtid, da vi snart tilføjer flere nordiske folketællinger!