Musik har altid været en integreret del af vores daglige liv. Da musik først blev sendt i radioen i begyndelsen af 1920’erne, nåede de populære sangere og musikere ud til et bredt publikum.
Musik har magten til at fremkalde stærke følelser i en lytter. Sange du har hørt ved vigtige begivenheder i dit liv, kan være endnu mere magiske. Det er svært at glemme de sange, der blev spillet til den første fest du deltog i, din første koncert, eller den første gang du dansede med din ægtefælle ved dit bryllup. Når jeg hører en velkendt sang i radioen, tager det mig tilbage til hvor jeg var da jeg først hørte nummeret og fremkalder mine egne personlige minder. De fleste af os kan sikkert liste sange fra hver betydningsfuld stadie i vores liv.
Kan du sætte navn på de sange du har hørt på forskellige betydningsfulde stadier i dit liv? Ved du hvilken sang som var populær dengang du blev født?
Hjemmesiden Playback.fm afslører hvilken sang der var nummer et på hitlisterne den dag du blev født. Indtast din fødselsdato, og se hvilken sang der var mest populær da du kom ind i verden. Måske lyttede dine forældre til netop det nummer på vej til hospitalet for at velkomme dig til verdenen!
Spørg dine forældre om de husker den sang, og hvilke minder der bliver vækket når de hører den. Dette kan måske blive til en god historie som du kan tilføje til dit slægtstræ på MyHeritage. Hvis du vil gå et skridt længere, kan du optage dine forældre synge sangen via vores mobil-app, og tilføje lydoptagelsen til dit slægtstræ. På den måde har du beriget dit slægtstræ endnu mere og optaget dine syngende forældre til glæde for de kommende generationer.
Marion Jacobsen
20. august 2018
spændende med en sang