MyHeritage udgiver stor samling af historiske norske kirkebogsoptegnelser, 1815–1938

Kommentarer.

Vi har glæden af, at annoncere tilføjelsen af en ny samling af norske historiske optegnelser – Norge kirkebøger, 1815–1938. Optegnelserne i denne samling er blevet digitaliseret i samarbejde med det norske nationalarkiv (Arkivverket) og består af 42,2 millioner indekserede optegnelser og scanninger af originaldokumenterne i høj kvalitet. Samlingen inkluderer fødsels, dåbs-, vielses-, døds- og begravelsesoptegnelser. Denne udgivelse er første gang samlingens billeder er fuldt indekseret og søgbare – hvilket gør det lettere end nogensinde før at forske i dine norske forfædre. Med denne tilføjelse er antallet af norske historiske optegnelser på MyHeritage fordoblet og bringer det samlede antal norske historiske optegnelser hos MyHeritage op på 12,6 milliarder.

Søg i Norge kirkebøger, 1815–1938

Årene, som er dækket af samlingen, var meget betydningsfulde i Norges historie. I 1814 løsrev Norge sig Norge fra Danmark, og med det begyndelsen på en ny national identitet.

Den evangelisk-lutherske kirke har været statskirken i Norge siden 1536, og dens præster handlede på regeringens vegne, ved at indsamle og bevare vitale optegnelser. Denne vigtige samling hjælper med at dække de markante huller i norske folketællinger taget fra 1801 til 1865. Selvom fem folketællinger blev indsamlet i Norge i disse år, registrerede de ikke navne på enkeltpersoner, hvilket gjorde disse kirkebøger til den hovedsagelige kilde til slægtsdata i denne periode.

Fødsels- og dåbsoptegnelser

Ved dekreten, som blev udstedt i juni 1814, skulle børn døbes eller have en bekræftelse på dåb i sognekirken, før barnet var ni måneder gammelt. Det var dog almindeligt, at børn blev døbt inden for få dage eller uger efter fødslen.

Optegnelserne indeholder fødselsdato og dåbsdato, begge forældres navne, ægteskabelige status, bopælsoplysninger, barnets legitime status eller eller født uden for ægteskab og navne på gudforældre og vidner.

På grund af norsk privatlivslove strækker fødsels- og dåbsoptegnelser, der er inkluderet i denne samling, til og med 1919.

Patronymiske efternavne blev brugt ofte i Norge indtil 1923. For eksempel ville børn af en mand med fornavnet Erich have det patronymiske efternavn Erichsdatter (for sin datter) eller Erichsen (for sin søn). I 1923 blev den norske navnelov vedtaget, som krævede, at hver familie brugte et enkelt efternavn, som går i arv.

I de norske kirkebogsoptegnelser for fødsel og dåb, blev et barn ofte registreret med kun sit/sine fornavn(e) uden et udtrykkeligt registreret efternavn, da det blev antaget, at barnet enten ville tage et patronym efternavn fra deres far eller tage et efternavn givet i arv.

For at overvinde udfordringen med det manglende efternavn, udledte MyHeritage to mulige efternavnsvarianter for hver person, så brugerne kan søge på enten det patronymiske eller arvelige efternavn for at finde den korrekte optegnelse. Hvis et spædbarn for eksempel blev opført i fødselsregistret som søn af Erich Berg, men uden efternavn, indekserede MyHeritage patronymet Erichsen og efternavnet Berg, så denne person kan findes ved at søge på en af dem som efternavn. For en datter ville patronymet Erichsdatter blive indekseret sammen med efternavnet Berg. Dette er måden, hvorpå optegnelser blev indekseret af MyHeritage for at gøre dem synlige, men de egentlige optegnelser blev ikke ændret, og for at bevare deres ægthed, blev efternavne ikke indsat i selve optegnelsen.

Vielsesoptegnelser (Viede, Copulerede, Ægteviede)

Traditionelt set blev ægteskaber indgået i brudens sogn, hvis bruden og brudgommen kom fra forskellige samfund. Ægteskabsoptegnelser inkluderer brudens og brudgommens navne, fødesteder, dato for indgåelse af ægteskab, alder og ofte deres bopælsoplysninger og beskæftigelse. Optegnelser angiver også, om bruden eller brudgommen var ugift eller enke inden ægteskabet. Efter 1830’erne indeholder optegnelserne ofte navnene på brudens og brudgommens fædre.

På grund af norsk privatlivslove strækker vielseoptegnelserne sig til og med 1937.

Døds- og begravelsesoptegnelser

Begravelser fandt som regel sted i det sogn hvor vedkommende døde, og begravelsesoptegnelserne blev registreret i sognet hvor vedkommende blev begravet. Begravelser fandt normalt sted omkring en uge efter døden. Om vinteren kunne begravelsen være forsinket i flere uger eller endda måneder, da grave var vanskelige at udgrave, og kolde temperaturer tillod sanitær og midlertidig opbevaring af en afdødes rester over jorden. Begravelsesoptegnelser indeholder begravelsesdatoen, navn på den afdøde, alder, bopælsoplysninger og dødsårsag. Optegnelser for dødfødte blev registreret med døds- og begravelsesoptegnelser, og et afsnit i dødsregistrene blev tildelt til disse, selvom denne praksis ikke var perfekt, og man kan finde dødfødte registreret i fødsler og dåb.

På grund af norsk privatlivslove strækker døds- og vielsesoptegnelserne sig til og med 1938.

Vidner og andre personer med navn i optegnelserne

Siden gudforældre og vidner ikke er inkluderet i indekset, er det vigtigt at undersøge det tilknyttede billede for andre personer, der er opført i optegnelser med interesse, som familiemedlemmer eller andre slægtninge, for mulig identifikation.

Optegnelser af frikirkelige og dissenter

Den frikirkelige vedtægt fra 1845 anerkendte kristne dissenters trosretninger, men krævede at disse dissentierede trosretninger underrettede præsten i det lokale lutherske sogn om fødsler og ægteskaber af hensyn til modtagelsen i de lutherske kirkebogsoptegnelser. Der var imidlertid meget få som tilhørte disse frikirkelige religioner i Norge.

Duplikater af optegnelser

Reformerne for journalføringen fra de tidlige 1800’ere fastslog, at der laves duplikateksemplarer af kirkebøgerne. Disse kopier blev opbevaret af sogneklokkeren, og klokkeren og præsten skulle sammenligne og krydstjekke deres kirkebøger to gange om året. Kopierne, der blev lavet af klokkeren, “klokkerbøgerne” , skulle ikke opbevares natten over på samme sted som præstens kopi. Denne praksis var for at hjælpe med at fjerne fejl i optegnelserne og bevare en kopi, hvis den anden kopi blev ødelagt af ild eller på anden måde mistet. Billederne i denne samling inkluderer nogle duplikerede optegnelser, der ser ud til at være arkiveret sammen fra denne praksis med at lave en anden kopi.

Eksempler på optegnelser

For at give dig en forsmag på, hvad du kan finde i denne samling, har vi her samlet et par eksempler på vigtige personer i Norges historie som kan findes i samlingen.

Dåbsoptegnelse for Robert Collett

I denne samling kan dåbsoptegnelsen for Robert Collett, søn af den berømte norske forfatter Jacobine Camilla Collett, findes. Camilla Collett er mest berømt for sin roman Amtmandens Døtre, der kritiserer udøvelsen af tvangsægteskaber og andre aspekter af det norske patriarkalske samfund. Bogen var et af de første litterære værker fra Socialrealisme-bevægelsen – en bevægelse, der kaster lys over arbejderklassens problemer. Hendes mand, Peter Collett, en litteraturkritiker og politiker, opfordrede hende til at skrive.

Portrait of Camilla Collett, 1860. [Credit: National Library of Norway]
Portræt af Camilla Collett, 1860. [Kredit: Norges Nationalbibliotek]
Deres søn Roberts dåbsoptegnelse, vist nedenfor, viser hans fødselsdato den 2. september 1842, hans dåbsdato et par måneder senere, den 18. april 1843, og stedet det fandt sted, Oslo, Norge. Optegnelsen indeholder hans mors fulde pigenavn, Jacobine Camilla Vergeland, og hans fars fulde navn, Peter Jonas Collett.

Baptism record of Robert Collett, 1843 [Credit: MyHeritage Norway Church Records, 1815-1938]
Dåbsoptegnelse for Robert Collett, 1843 [Kredit: MyHeritage Norge kirkebøger, 1815-1938]

Vielsesoptegnelse for Henrik Ibsen

Vielsesoptegnelsen for dramatiker og digter, Henrik Ibsen, men Suzannah Daae Thoresen, kan findes i denne samling. Henrik Ibsen er en af de mest indflydelsesrige dramatikere i sin tid, og hans værker, blandt andet Et dukkehjem, fremføres fortsat i dag.

Portrait of Henrik Ibsen by Henrik Olrik, 1879. [Credit: National Museum of Art, Architecture and Design, Oslo]
Portræt af Henrik Ibsen af Henrik Olrik, 1879. [Kredit: Nationalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo]
I vielsesoptegnelsen, som kan ses nedenfor, kan detaljer om Henrik og Susannes vielse, som fandt sted den 18. juni 1858 i Korskirken, Bergen, Norge, ses. Henriks fødselsdato og sted er 20. marts 1828 i Skeie, Norge er også inkluderet i optegnelsen. Derudover er også hans fars navn, Knud Ibsen; Susannes fødested, Harøe Præstgjeld, Norge; og Susannes fars navn, Hans Conrad Thoresen, inkluderet.

Marriage record of Henrik Johan Ibsen and Susanne Daae Thoressen, 1858. [Credit: MyHeritage Norway Church Records, 1815–1938]
Vielsesoptegnelse for Henrik Johan Ibsen og Susanne Daae Thoressen, 1858. [Kredit: MyHeritage Norge kirkebøger, 1815–1938]

Begravelsesoptegnelse for Edvard Grieg

Begravelsesoptegnelsen for den norske komponist Edvard Griegs, kan findes i denne samling. Edvard er kendt for at indarbejde elementer fra norsk folkemusik og hjælpe med at definere en ny norsk musikalsk identitet, der endte med at få international anerkendelse. Edvard blev født i byen Bergen, Norge, og døde i samme by. Til fejring af Edvards musikalske arv, oprettede byen Bergen et museum, en koncertsal og en musikskole i hans navn.

Edvard Grieg on the Grand Piano, circa 1900. [Credit: The Oslo Museum]
Edvard Grieg på flygelet, omkring år 1900. [Kredit: Oslo Museum]
Edvard Griegs begravelsesoptegnelse, vist nedenfor, indeholder hans begravelsesdato og -sted, som var den 9. september 1907 i Bergen, Norge. Den indeholder også hans fødselsdato og fødested, som var den 15. juni 1843 i Bergen, Norge.

Burial record of Edvard Grieg, 1907. [Credit: MyHeritage Norway Church Records, 1815-1938]
Begravelsesoptegnelse for Edvard Grieg, 1907. [Kredit: MyHeritage Norge kirkebøger, 1815-1938]

Opsummering

Norge kirkebøger 1815–1938 er en uundværlig ressource for alle, der ønsker at lære mere om deres norske rødder fra denne periode. Med udgivelsen af denne samling, tilbyder MyHeritage nu 80 millioner historiske optegnelser fra Norge, 57 millioner historiske optegnelser fra Sverige og 107 millioner optegnelser fra Danmark, hvilket gør MyHeritage til førende inden for skandinavisk slægtsforskning.

Søgning i Norge kirkebøger på MyHeritage er helt gratis. Hvis du har et slægtstræ på MyHeritage, underretter vores Record Matching-teknologi dig automatisk, hvis optegnelser fra disse samlinger matcher dine slægtninge. For at se disse optegnelser eller gemme optegnelser til dit slægtstræ, skal du have et Data- eller Komplet-abonnement.

God fornøjelse med den nye norske samling!

Skriv en kommentar.

Denne e-mailadresse er privat og kan derfor ikke vises.