Find alle online folketællinger og kirkebøger samlet på ét sted hos MyHeritage

Find alle online folketællinger og kirkebøger samlet på ét sted hos MyHeritage

Når du bruger MyHeritage som din platform til slægtsforskning, har du nem adgang til milliarder af historiske optegnelser, og der kommer hele tiden flere til. Også digitaliseringen af de danske samlinger, inklusiv online folketællinger, vokser konstant, og MyHeritage har gjort det nemt for dig at finde det hele i et brugervenligt samlingskatalog.

Søgbare optegnelser i folketællinger

Prøv fra forsiden af din side på MyHeritage at holde musen hen over menupunktet ’Udforsk’. Så får du en rullemenu frem, med forskellige måder at tilgå samlingerne på.

Du kan vælge at søge direkte og bredt, i alle optegnelser på én gang. Du kan også gå ind og se, hvilke optegnelser der i det hele taget ligger i det store samlingskatalog. Eller du kan vælge bestemte typer af optegnelser.

Her finder du samlingerne med folketællinger or kirkebøger under menupunktet ‘Udforsk’.

Her finder du samlingerne med folketællinger or kirkebøger under menupunktet ‘Udforsk’.

Sådan ser søgefunktionen ud, når du går ind under ’Søg i alle optegnelser’. Her finder du folketællinger og kirkebøger

Sådan ser søgefunktionen ud, når du går ind under ’Søg i alle optegnelser’.

Udfyld med de oplysninger, du allerede kender, og prøv dig frem. Du kan også indsnævre søgningen ved at vælge, hvilken type optegnelser, du ønsker at søge i. Til venstre i menuen har du mange muligheder for at begrænse og udspecificere din søgning.

Samlingskataloget

Samlingskataloget

Ved at begrænse søgningen til først Europa og derefter Danmark vil du få vist alle samlinger i vores samlingskatalog fra Danmark. Du kan derefter vælge at specificere yderligere ved for eksempel at vælge Folketællinger og stemmelister i menuen, som vil vise dig alle søgbare og digitaliserede danske online folketællinger fra 1787-1940.

Folketællinger og stemmesedler’, Danmark

Folketællinger og stemmelister, Danmark

Tjek selv dine fund godt efter i samlingerne

Som du kan se, er det enorme mængder optegnelser, som er blevet digitaliseret (tastet ind) og gjort søgbare på internettet, hjemme fra din egen PC. Men du skal altid være opmærksom på, at det er mennesker, som har siddet og tastet alle disse oplysninger ind, og der kan være opstået små fejl i tydningen af håndskrift, tastefejl under indtastningen, eller af og til forkert kategorisering af et stednavn. Derfor er det vigtigt, at du selv tjekker dit fund efter. Selv når der er fejl i digitaliseringerne, vil du alligevel kunne trække mange værdifulde oplysninger ud af de optegnelser, som viser sig relevante i forhold til din søgning.

Det er meget nemt at tjekke en optegnelse efter, idet du som oftest vil kunne klikke dig direkte ind på det indscannede opslag i den originale kilde. 

Lad os tage et lille eksempel. Jeg har en oldefar med et nogenlunde markant navn, Theodor Hartmann. Jeg ved, at han i 1940 boede i en ældrebolig i Vejle, sammen med min oldemor. Nu vælger jeg så, via samlingskataloget i MyHeritage, at gå ind i folketællingen for 1940, og søge på ’Theodor Hartmann’. Jeg kunne også vælge at udfylde flere felter i søgningen, men det er faktisk ikke nødvendigt i dette tilfælde, for jeg får kun ganske få søgeresultater op, hvoraf den første ganske rigtigt viser mine oldeforældre på en adresse i Vejle, i året 1940.

Danmark folketælling 1940: Udfyld de felter, der er tilstrækkelige til at finde, hvad du søger. Prøv dig frem, og se, hvad der dukker op ved forskellige detaljeringsgrader og stavemåder.

Danmark folketælling 1940: Udfyld de felter, der er tilstrækkelige til at finde, hvad du søger. Prøv dig frem, og se, hvad der dukker op ved forskellige detaljeringsgrader og stavemåder.

Søgning i samlingen ’1940 Danmark Folketælling’.

Søgning i samlingen ’1940 Danmark Folketælling’.

 Som du ser, så kommer der ved denne søgning nogle få resultater frem, som passer på min meget brede søgning, og det er faktisk min oldefar, som står øverst. Dette kan jeg se ved at genkende navnet på ægtefællen, som ganske rigtigt er min oldemor. Allerede ved de oplysninger, som bliver serveret for mig her, får jeg en række nyttige oplysninger, som kan bringe mig videre i min slægtsforskning. Jeg får fx at vide, hvornår mine oldeforældre blev viet. Jeg får fødselsdata, inklusive fødesognet. Det gør det muligt at gå ind i kirkebogen, som også er en del af samlingen på MyHeritage, og tjekke dåben. Deraf vil forældrenes navne fremgå.

Klik dig ind i selve det håndskrevne opslag i folketællingen

Når du klikker ind på et foreslået opslag i samlingen, så ser du både selve det håndskrevne opslag, som du i øvrigt kan forstørre op og zoome ind og ud i, og du ser en række yderligere forslag i samlingerne ude til højre på skærmbilledet. Du skal være opmærksom på, at der kun er tale om foreslåede optegnelser. Du skal selv tjekke, hvilke der er relevante for din søgning.

Læg også mærke til, at du har mulighed for at gemme et fundet kildeopslag, direkte til den relevante person i dit slægtstræ! Det gør det nemt for dig at dokumentere dine fund, og genfinde dem senere.

Opslag i folketællingssamling

Opslag i folketællingssamling

Herunder kan su se hvordan det håndskrevne opslag fra kilden ud, når du klikker ind på det via dit søgeresultat i en samling på MyHeritage. Oppe i højre hjørne, til venstre for det orange ikon, har du mulighed for at downloade og gemme opslaget på din PC, eller du kan vælge at printe det ud.

Håndskrevet opslag i folketælling

Ved at zoome ind på opslaget i folketællingen 1940 kan du se, i hvilke sogne, personerne er født. Du kan også i opslaget se, præcist hvornår personerne er født, om de er gift, og deres erhverv.

Du kan være heldig at finde gamle fotos i visse samlinger

Når du leder efter noget i samlingerne hos MyHeritage, har du også mulighed for at søge i andres træer, ikke alene på MyHeritage, men også hos WikiTree og Geni, som indgår i samlingerne på MyHeritage. 

Af og til kan du da være heldig at falde over gamle fotos, som du ikke selv er i besiddelse af.

Foto fra MyHeritage

Når du lægger gamle fotos op i dit slægtstræ, kan andre fjerne slægtninge måske få stor glæde af dem. Du kan selv være heldig at finde nye spændende og dyrebare fotos af din slægt via samlingerne og andre brugeres slægtstræer på MyHeritage.

Søg i samlingerne med udgangspunkt i en person i dit slægtstræ

Der er mange måder, hvorpå du kan finde oplysninger i samlingerne hos MyHeritage. Somme tider popper de op af sig selv som tips og matches under dit arbejde med slægtstræet, og andre gange søger du aktivt. En måde at søge på kan også være at gå ind på en bestemt personprofil i dit slægtstræ, og så søge derudfra, og se, hvad der dukker op.

Herunder ser du Theodor Hartmanns personprofil i slægtstræet. Til højre på skærmbilledet ser du et blåt link under ’Forskning’, som du kan trykke på: ’Udforsk denne person’.

Theodor Hartmanns personprofil

Når du trykker på linket ’Udforsk denne person’, får du et søgeskema op, som du kan vælge at afgrænse og indsnævre efter forskellige kategorier (folketællinger, fødsel, ægteskab og død (kirkebøger), stamtræer, billeder, etc.). Herved får du adgang til adskillige optegnelser om personen i samlingerne. Vær kritisk, når du vurderer relevansen af søgeresultaterne.

Du kan søge på tværs i samlingerne

En stor fordel ved at søge via personerne i dit slægtstræ på MyHeritage, er, at du fx. ikke nødvendigvis behøver begrænse dig til en bestemt samling, eller kende fødesognet på forhånd, når du søger i en af kirkebogs-samlingerne. Du kan søge på tværs af alle år og sogne samt andre oplysninger.

Ud over online folketællinger og kirkebøger er der mange andre samlinger at søge i, og der kommer løbende flere til.

Rigtig god fornøjelse med brug af MyHeritage’s samlingskatalog i din egen slægtsforskning!