Gotisk og slægtsforskning

Af Ilan

9. februar 2022

Når man skal læse i de gamle kirkebøger og folketællinger samt alle andre dokumenter fra 1800-tallet og før, så er det nødvendigt at lære gotisk

Først i ca. 1875 blev skråskrift den officielle skrift i Danmark, så man skal ikke langt tilbage i sin slægtsforskning, før kirkebøger og andre arkivalier er skrevet med den flotte svungne gotiske skrift – som for det utrænede øje kan være nærmest ulæselig.

I 1800-tallet er de fleste arkivalier (kirkebøger, folketællinger, skifter, lægdsruller etc.) skrevet i hånden og der kan være stor forskel på de forskellige tekster/skrivemåder. Nogle skrev sjusket, andre meget pertentligt og nogle midt i mellem. Den trykte skrift er forskellig fra den håndskrevne og yderligere kan forskellige typer af gotisk også drille lidt. Den gotiske skrift har udviklet sige gennem tiderne, og I store træk kan man sige, at der er en version fra hvert århundrede. Skråskrift blander sig også fra ca. 1850 og frem, så de som aldrig har lært skråskrift, får også en opgave omkring dette.

Som slægtsforsker er det vigtigt at kunne et minimum af gotisk, så man som det mindste kan tyde navne og steder og helst datoer. Hjælp til tydning findes i mange slægtsforskerfora på internettet, men det er vigtigt, at du selv kan finde personen, det drejer sig om – og så evt. spørge om hjælp derfra. Men jo mere du selv kan, jo bedre!

Et lille eksempel på hvorfor gotiske færdigheder er vigtige:
Her er et billede fra Danmarks kirkebog 1576-1919 på MyHeritage. Opgaven er at finde dåben på en Peder Nielsen som er født i ca. 1796, og vi ved, at hans far hedder Niels Pedersen.

Omhyggeligt læses nu hver eneste indførsel igennem på venstre side, og vi når frem til denne nr. 10:

Navnene er normalt ikke de sværeste at læse, og denne står ganske nydeligt med en pæn skrift. Nu skal man så have hul på resten af de vigtige informationer, og ønsker man ikke, at være helt afhængig af andres hjælp til det meste, er det derfor en god investering af din tid at lære gotisk.

Her den fulde transskription: Dom 6te p. Trinit 1796 (3. juli 1796). Havde Ung Niels Pedersen Gaardmand i Ishøj og Hustru Anne Margrethe Christensdatter en Søn til Daaben kaldet Peder. Mad. Mortens bar ham. Fadderne vare Christen Andersen, Jens Eriksen, Jørgen Hansens Enke og Hans Jensens hustru.

Som du kunne læse, så gemte der sig bag de gotiske kruseduller, mange gode info om Peders relationer. For det første står der Unge Niels Pedersen om hans far. Det fortæller, at der i sognet sandsynligvis er en gammel Niels Pedersen, og hvis han også har fået et barn der hedder Peder, er det jo en væsentlig information. Yderligere finder man navnet på hans moder og alle han gudforældre er nævnt, faderens erhverv og ikke mindst datoen for hans dåb; Dom 6te p. Trinit (der findes mange sider på nettet der kan omregne denne kirkelige dato/højtid).

Ovenstående er vist et forholdsvist nemt eksempel – men nedenstående et par lidt sværere eksempler. Også disse skal jo kunne tydes så man kan afgøre, om det er slægt eller ej:

Vigtigt udtræk: Samme dag (Dom 1. Invo. 18/2-1714) døbt Rasmus Hiorts barn i Hoed med nafn Ellen, som Søren Svendsøns Kone bar.

Transskription: samv(iede) samme dag 14. febr: (1647) I Ægteskab Rasmus Pederssøn og Gertrud Nielsdatter i Hoed Kirke

Det kan være besværligt at læse og tyde, og det kræver tid og tålmodighed. Men det er en del af vores kultur og historie, og igen – det føres os dybere i vores slægtsforskning og tættere på vores aner.

Den gotiske skrift er anderledes

Den gotiske skrift er helt anderledes, end den vi kender i dag. Dette gælder både den trykte og den skrevne udgave. Du kan finde alle typer/årgange ved søg på internettet, men her er et eksempel på den gotiske håndskrift fra omkring 1800-tallet:

Gotisk alfabet

Ved at se nærmere på de enkelte bogstaver, vil man opdage, at nogle faktisk er svære at skelne fra hinanden.

F.eks. ved små bogstaver: f, h og s kan nemt forveksles.

Og ved store bogstaver: B og L – i et håndskrevet måske sjusket notat, kan det være umuligt at se forskel.

Mange skrivere bruger også forkortelser, så det kan være svært at skelne nogle gange. Et lille g kan nogle gange forveksles med et stort H. Så er han Gmd. eller Hmd. – gårdmand eller husmand – ja det er nogle af de små udfordringer gotisk giver.

Så der er ingen tvivl om, at det at lære principperne og opbygningen omkring den gotiske skrift (at kunne skelne mellem de forskellige bogstaver) er et kæmpe plus for dig selv og din slægtsforskning. Når man sidder med en kirkebog, og det evt. er den samme præst/degn der har skrevet over en lang årrække, lærer man i øvrigt også deres personlige skrift og form at kende. Det bliver nemmere, og man kommer lidt tættere på personerne fra dengang.

Hvad kan du gøre for at lære gotisk

Der findes forskellige indgange til at lære gotisk, og her en præsentation af de mest kendte:

Danske Slægtsforskere Odense har udviklet et forløb – en blanding af skrivning og læsning, som er ideelt til at lære den svære gotiske skrift. Man skal investere i bogen “Gotisk – lær at læse og skrive gotisk”, der koster 110 kr. plus fragt og er på 62 sider. Ved køb af bogen får man adgang til at logge ind og se masser af gotiske tekster – og løsninger. Gotisk.dk – Forside
Rigsarkivet har et program, hvor du kan sidde foran din computer derhjemme. Det er nemt, ligetil og man kan altid vende tilbage. Du får viden, som bliver koblet på øvelser og du bliver vurderet – ganske givende og udfordrende – det er en god start: Gotisk håndskrift (rigsarkivetskurser.dk)
Aftenskoler og højskoler har kurser i gotisk. Man skal som nybegynder sikre sig, at det er et kursus for nybegyndere, og at holdet ikke er for stort. Derudover skal du have overblik over, hvor stor en brugerbetaling der er udover kursusgebyret.

God fornøjelse med det gotiske

Uanset hvilken indgang du vælger til at lære gotisk, vil det i begyndelsen være svært, men for hver gang du kigger på en tekst ét bogstav ad gangen, vil det blive nemmere og nemmere. Når man har været væk fra de gamle dokumenter et stykke tid, kan det være svært at komme i gang, men uden undtagelse – det er ligesom at cykle, rygraden husker. Og jo mere du øver, jo bedre bliver du.

Det kan være vældig inspirerende at transskribere flere personer sammen. At man danner en lille gruppe, hvor man sammen følger et kursus. Der er jo mange måder at mødes på i dag – selv internettet egner sig til dette.

Det er altid muligt at bede om hjælp til tydning i diverse fora, hvis man går i stå. Her er det en god idé at tyde, det du kan, og så bede om hjælp til det du ikke kan. Det kan være fristende at bede om hjælp til det hele, og der mange dedikerede slægtsforskere i diverse fora på Facebook, som er mere end villige til at tyde, men det bliver du ikke bedre af.

For at gøre det lidt nemmere undervejs er her et link, hvor man kan have de gotiske bogstaver med sig, mens man tyder. Den er fra Statsarkivet i Bergen, og den er nem.
Kurs i gotisk handskrift (uib.no)

Klik herefter på Alfabet og et nyt vindue åbner. Den lille kasse der popper op, kan du selv tilpasse i størrelsen og flytte rundt på siden, som vist på billedet herunder.