For 100 år siden fødtets “folkets statsminister” Anker Jørgensen

Anker Jørgensen, som var den eneste statsminister som hele Danmark var på fornavn med, ville d. 13. juli være fyldt 100 år. Den første og hidtil sidste ufaglærte arbejder til at bestride posten som statsminister har skabt delte meninger hos den danske befolkning. Anker tilskrives i høj grad den dårlige danske økonomi i 70’erne og starten af 80’erne, men han fik stadig sat sit aftryk på fremtiden i dansk politik.

”Det vigtigste er at huske at være menneske” sådan har Anker Jørgensen ved flere lejligheder udtrykt sig, når han er blevet spurgt ind til hans livsfilosofi. Om den holdning er kommet fra hans mange år i fagbevægelsen eller fra hans opvækst i trange kår, vides ikke, men det har måske været lige præcis det, der fik folk til at være på fornavn med Anker. Oprindeligt blev han døbt Anker Henrik Jørgensen en efterårsdag i Sundby kirke, hvor hans onkel og farbror stod fader.

Forældrene Johannes Albert Jørgensen og Karen Marie Jørgensen var blevet gift i 1918 i Vor Frelser kirke, og med tilføjelsen af Anker Henrik Jørgensen i 1922 var de så småt ved at starte deres lille familie på Amager.

Blot et år efter lille Ankers fødsel rammes familien dog af en tragedie, da hans far dør af tuberkulose. Faderen havde hidtil forsørget den lille familie som kusk, men efter faderens død lå forsørgerbyrden hos moderen Karen Marie. Hun fik job som rengøringskone, men i 1927, da Anker er bare fem år gammel, bliver hun også taget af tuberkulosen. Anker Jørgensen bliver altså forældreløs som 5-årig. Ved folketællingen i 1930 er han derfor kommet i pleje hos sin faster og hendes mand, som er den onkel, der stod fadder ved hans dåb.

Anker Jørgensen bor i 1930 i Bådsmandsstræde på Christianshavn sammen med hans faster og onkel (Kredit: Danmark Folketælling 1930)

Du kan se hele MyHeritage samling af folketællinger lige her

Starten på det politiske erhvervsliv

Året før var Anker Jørgensen startet på Det Kongelige Vajsenhus, der var en skole for forældreløse og fattige børn. Her færdiggjorde han sin skolegang efter 7. klasse, hvorefter han blev lager- og pakhusarbejder på FDB. Under krigen var han aktiv i modstandsbevægelsen, inden han igen vendte tilbage til sit job hos FDB. Derefter fulgte poster som tillidsmand, før han gik ind i fagforeningslivet, hvor han, efter at have bestridt flere poster, i 1968 blev udnævnt til formand i Arbejdsmandsforbundet – det senere SiD, der i dag er blevet en del af 3F.

Sideløbende med hans arbejde i fagforbundet var Anker Jørgensen også begyndt at gøre mere ud af det politiske arbejde. Han havde siden han var barn og ung været socialdemokrat og medlem af DUI og senere DSU. I 1961 begynder han igen at åbne op for sit politiske virke, da han bliver en del af Københavns borgerrepræsentation. Her sidder han i tre år, før han bliver valgt ind i Folketinget i vestre storkreds. Han blev hurtigt politisk ordfører for Socialdemokratiet, og var især aktiv i arbejdsmarkedssager, hvor han havde et indgående kendskab fra hans tid som arbejder. Han var en del af den politiske venstrefløj i Socialdemokratiet, hvilket gjorde det endnu mere overraskende, hvad der skete i oktober 1972.

Anker Jørgensen som statsminister

3. oktober 1972, dagen efter det klare ja om at blive medlem af EF (nu EU), besluttede Jens Otto Krag at stoppe som statsminister. Beslutningen kom som et stort chok for de fleste, da han havde opnået det ja, som han havde anbefalet danskerne. Et lige så stort chok var det, at manden, han havde udtænkt til at være sin efterfølger, var tidligere lagerarbejder Anker Jørgensen.

Hans udnævnelse førte til utilfredshed i hans eget parti, og flere prominente navne valgte at forlade Socialdemokratiet, heriblandt Erhard Jacobsen. Hans exit betød, at regeringen ikke længere havde flertal i Folketinget, og der var dermed ikke andet at gøre end at udskrive valg. Ved valget endte Anker Jørgensen med at stå i spidsen for et af de største mandattab, da partiet gik fra 70 til 46 mandater. Nye partier som Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fik gjort et gevaldigt indhug i de gamle partiers mandater. Sammenholdt med de store økonomiske udfordringer var det en svær tid som Anker og hans parti gik ind i.

Oliekriserne

Efter det økonomiske opsving danskerne havde oplevet i slutningen af 60’erne, oplevede man i slutningen af 1973 en økonomisk krise. Der var udbrudt krig mellem Israel og Egypten, og store del af Mellemøsten valgte at sanktionere ved at hæve prisen på olie. Det gik naturligvis også ud over resten af verden, hvor Anker Jørgensen i Danmark var med til at indføre bilfrie søndage, mindre gadebelysning samt forbud mod vinduesbelysning i butikker.

Kort tid derefter taber Anker Jørgensen jordskredsvalget, og en ny regering anført af Poul Hartling prøver at lede landet ud af den økonomiske krise. Da Venstre på dette tidspunkt kun har 22 mandater i Folketinget, bliver der hurtigt udskrevet et nyt valg, hvor Venstre går 20 mandater frem. Man er dog stadig afhængig af Fremskridtspartiets støtte for at danne regering, hvilket betyder, at Hartling må opgive. I stedet står igen Anker Jørgensen klar i kulissen til at tage kampen op med de tiltagende økonomiske udfordringer.

Gennem Anker Jørgensens regeringsperioder op gennem 70’erne var der en stigende arbejdsløshed, høj inflation og en økonomisk vækst, der var stilnet af efter 60’ernes højkonjunkturer. Den stigende arbejdsløshed bliver i høj grad tilskrevet den lave vækst og dermed afskedigelser, men det er også vigtigt at huske, at der på dette tidspunkt også kom flere kvinder på arbejdsmarkedet og dermed en større arbejdsstyrke.

Han er i høj grad blevet kritiseret for sin økonomiske politik igennem tiden, men har stadig en stor stjerne hos en stor del af den danske befolkning. I dag kan der stadig ses spor efter tiltag fra hans regeringsperiode, hvor efterlønnen på trods af ændringer siden den blev vedtaget i 1978, stadig har hjulpet en lang række arbejdere til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

De sidste år

På trods af, at det kom som en stor overraskelse, at Anker Jørgensen i 1972 blev udnævnt til Statsminister, så endte han med at være statsminister i otte år og den længst siddende formand for Socialdemokratiet efter 2. verdenskrig. Da han trak sig som statsminister 3. september 1982, var det uden at udskrive valg, hvilket gjorde det muligt for Poul Schlüter at danne hans såkaldte ”firkløverregering”.

Anker Jørgensen blev siddende på posten som formand for Socialdemokratiet frem til 1987, hvor han overlod posten til Svend Auken. Han forblev i Folketinget indtil 1994 og var blandt andet med til at forhandle danske gidsler hjem fra Irak, hvor Saddam Hussein havde taget dem til fange under den første Golfkrig.  I en alder af 72 år valgte Anker Jørgensen ikke at genopstille og forlod Folketinget for at hellige sig familien og sin passion for litteraturen.

Gennem hele hans politiske karriere blev han opfattet som folkets mand og forblev det til det sidste. Hans sidste år boede han på plejehjemmet Langgadehus, inden han døde d. 20. marts 2016. Anker Jørgensen vil muligvis ikke blive husket for sine økonomiske genialiteter, men i højere grad for hans folkelighed. Og mon ikke, at der sidder en person eller to, der har været glade for de ekstra år, som de har fået lov til at tilbringe uden for arbejdsmarkedet på grund af Anker Jørgensen. Som han selv sagde, ”så vil eftermælet formentligt blive pænt, men blandet”.

Lær om dine forfædre fra 100 år siden ved at starte dit slægtstræ på MyHeritage og søge blandt mere end 100 millioner danske historiske optegnelser i vores samlinger.