”Ja ja, jeg skal nok” fortælle historien om Poul Bundgaard
Poul Bundgaard var for mange mennesker bedst kendt som det nervøse islæt i den notoriske Olsen Banden, der altid var lige ved og næsten, når det kom til at blive millionærer. Poul Bundgaard blev dog rig på en masse andre oplevelser både inden for filmen og i livet. Poul Bundgaard ville i år være fyldt 100 år, hvilket er endnu en grund til at dykke ned i folkelige skuespiller og operasanger, med den famøse jordemodertaskes, historie.
Poul Arne Bundgaard bliver født d. 27. oktober 1922 i Hellerup Sogn til fader mejerist Peter Johannes Severin Bundgaard og hustru Ebba Poula Christiane Petersen. Pouls far var ansat i Det Danske Mælke-Compagni som forvalter ved Solbjerg Mejeri, men da krisen for alvor eskalerede i Danmark i 1931, blev han fyret. Inden da havde de boet lige ved siden af Palladium, hvor datidens store stjerner frekventerede og ofte tog sig tid til at snakke med kvarterets børn. Da hans far blev fyret, blev familien tvunget til at flytte til København, nærmere betegnet Vesterbro, hvor faderen Peter fik job hos Mejeriet i Valby.
På Vesterbro flyttede familien ind i en lille lejlighed på Dannevirkegade, hvor de boede i den pæne del af kvarteret, som dog også dengang husede prostituerede i Istedgade. Her startede han på Ny Carlsbergvejens skole, hvor han hurtigt måtte lære de lidt mere rå gård- og gaderegler at kende. I løbet af hans skoletid bliver han på et tidspunkt stillet til opgave at skrive, hvad han gerne vil være, når han bliver stor. Til det skrev Poul Bundgaard, at han gerne ville være professionel cykelrytter eller sanger og skuespiller, men at han nok ikke ville blive nogle af delene, men opnå en kedelig tilværelse på et kontor. At det sidste ikke blev aktuelt, er der nok mange, der er glade for.
Den sidste del af Pouls barndom foregik i trange kår, men Poul priste sig gennem livet lykkelig for at have oplevet at vokse op i både det fine Hellerup og på det mere barske Vesterbro. Da han var færdig med skolen, kom han i lære hos Hovedstadens Brugsforening, hvorefter han blev ansat i papirfirmaet H.Christensen. Her var han en værdsat medarbejder og nåede at blive førstekommis, men Poul havde andre planer for livet.
Folketælling fra 1940 på MyHeritage, hvor Poul Bundgaard bor i Dannevirkegade på Vesterbro sammen med sine forældre og sin lillesøster
Du kan selv gå på opdagelse i MyHeritages samling af danske folketællinger her
De første år som skuespiller
Bundgaards skuespillerkarriere startede, da han var under et år gammel. Der skulle bruges et barn i en barnevogn til filmen Professor Petersens plejebørn, og da Poul og hans familie boede lige ved siden af, tilbød hans far filmstudiet at bruge hans søn. Filmen var med datidens store komikerpar Fyrtaarnet og Bivognen.
Herfra var der altid en trang til at optræde, og hans tidlige ønske om at blive sanger blev mere specifikt – han ville være operasanger. Dette ønske har temmelig sikkert været grunden til, at han startede til sangundervisning i krigens sidste år hos Marius Jacobsen. Efter at have imponeret sin lærer resulterede det i, at han fik en plads i koret på Nørrebro Teater.
Da Poul Bundgaard fik sin første store hovedrolle på de skrå brædder, var det for at afløse en anden Poul. Datidens store stjerne Poul Reichhardt havde fået et job i Norge, og havde derfor brug for en til at dublere i rollen som førsteelskeren George i Onkel Toms Hytte på Nørrebro teater. Her havde Poul Reichhardt lagt mærke til Poul Bundgaards flotte stemme i koret, og mente at han ville være en glimrende afløser for ham, hvis han da lige fik lidt undervisning i skuespil. Poul Reichhardt fik ret.
Herfra tog hans karriere for alvor fart, hvor han de næste 10 år spillede en lang række operetter og musicals på Nørrebro teater. Efter de mange på teatret tog han på studieophold for at lære fra de bedste operasangere i Rom. Her lærte han ikke bare at mestre det høje C, men også det italienske sprog. Da han var landet hjemme i Danmark, gik hans store drøm i opfyldelse og han blev engageret som operasanger på Det Kongelige Teater og senere skuespiller. Her mødte han sit livs store kærlighed, Kirsten Pedersen, der var balletdanserinde på Det Kongelige.
Poul Bundgaard og Kirsten Pedersen
Poul Bundgaard havde tidligere været gift med Bente Kjær og fået sønnen Steen og datteren Helle. De to bliver dog skilt i 1962 og 10. oktober samme år frier han til Kirsten Pedersen, som han har mødt på teatret. Der går ikke længe inden en familieforøgelse melder sig, og i 1965 bliver sønnen Peter født. Det sidste skridt mod deres evige kærlighed bliver taget d. 27. juli 1968, hvor de bliver gift i Gentofte kirke.
I mange år er Poul Bundgaard og Kirsten Pedersen kolleger på det Kongelige Teater, hvor hun er en del af balletten og han en del af operaen og skuespillet. Poul Bundgaard udtalte selv, at det var hos familien, at han ladede op, og han temmelig sikkert kunne have drevet skuespillet til endnu mere, hvis ikke han havde en så dejlig familie. Sammen elskede de at nyde de gode ting i livet og holde fest, så de havde ikke bare en, men to bryllupsdage om året. Deres forlovelsesdag og bryllupsdag blev fejret hvert år.
Kirsten Pedersen tog sig godt af Poul Bundgaard og sørget altid for, at han fik morgenkaffe og blev sendt godt afsted, hvis han skulle på optagelse kl. 3 om natten til diverse film- og tv-optagelser. De nåede at være gift i næsten 30 år og virkede til at være sjælefrænder.
Poul Bundgaard på TV og film
I mange år helligede han sig arbejdet på teatret og havde kun mindre roller i TV og på film. Det ændrede sig i 1961, hvor han spillede hovedrollen i operetten Farinelli, der blev lavet som tv-film. Herfra begyndte han at medvirke i flere tv-produktioner, inden han i 1965 fik sin første større rolle i Slå først, Frede. Her spillede han rollen som superskurken Kolick, der, sammen med hans boss dr. Pax, forsøger at starte en ny verdenskrig. Han bliver heldigvis stoppet af agent Smith og agent Frede Hansen, der spilles af henholdsvis Ove Sprogøe og Morten Grunwald.
For rollen indkasserede Poul Bundgaard sin første Bodil, da han vandt bedste mandlige birolle samme år. Erik Balling og Henning Bahs kunne hurtigt se, at de tre havde et godt sammenspil, som de fik lov til at fortsætte i filmen ”Martha”, der er gået hen og blevet en kultklassiker. Hvert år samler filmen omkring 300 inkarnerede Martha-fans i Svendborg til visning af filmen på Scala. I rollen som den nervøse 2. maskinmester Andersen fik Poul Bundgaard øvet sin senere så berømte replik ”Ja ja, jeg skal nok”. Bahs og Balling havde længe gået og haft en idé om at skabe en forbryderbande på tre og nu havde de fundet den helt rette trio.
Olsen Banden
I 1968 blev den første Olsen Banden til, hvorfra det gik slag i slag med de mange film. Frem til 1981 udkommer der næsten hvert år en ny film i biografen. I alt bliver det fra 1968 og frem til 1981 til 13 film. Filmene blev det helt store trækplaster i landets biografer, og den dag i dag er de tre bedst sælgende danske biograffilm Olsen Banden. Olsen Banden ser rødt er nummer et, og solgte mere end 1.2 millioner billetter. Filmen forener to verdener for Poul Bundgaard, da filmen kulminerer i et kup på Det Kongelige Teater i takt til Friedrich Kuhlaus ouverture fra Elverhøj.
Efter Olsen Banden over alle bjerge fra 1981 indstillede Bahs og Balling produktionen af filmene, men i et interview fra 1984 gav Poul Bundgaard udtryk for, at han i hvert fald var klar på at lave ”et par film mere”. Kirsten Walther dør dog i 1987, hvilket fik Erik Balling til at putte Olsen Banden endeligt i graven. Især Poul Bundgaard havde dog fortsat et stort ønske om at lave bare én film mere (selvom det i filmene ofte er Egon, der vil lave et ”uigenkaldeligt sidste kup”).
Banden blev samlet igen i 1996, da de deltog i en række reklamefilm, hvor de fremlagde deres spareplan. De gode erfaringer gjorde, at man besluttede at lave endnu en film med den aldrende bande, ”Olsen Bandens Sidste Stik” Under optagelserne dør Poul Bundgaard desværre i en alder af 75 år, hvorfor han er erstattet af Tommy Kenter i en stor del af optagelserne.
Familiemennesket Poul Bundgaard dør d. 3. juni 1998 af nyresvigt, i gang med at lave noget af det, han elskede mest. Når man tænker på hans citat ”Livet er den største gave. Bare kedeligt, at så mange aldrig når at pakke den rigtigt ud”, så er der en særlig ting, som man ikke kan lade være med at tænke. Poul Bundgaard må være et af de mennesker, som ikke bare nåede at pakke sin egen gave ud, men også formåede at dele den med os andre for eftertiden. Hans generøsitet står stadig tilbage her snart 25 år efter hans død.
Lær om din egen families historie på MyHeritage. Start i dag her.
